Nu er det slut med at blive forvirret. Når hele verden efterhånden taler om olie, så er der stor forskel på hvem det er der taler. Der er også stor forskel på hvilke typer af olier (olietyper), der tales om. Her gennemgår vi de forskellige olietyper, så vi alle fremadrettet kan undgå at blive forvirret. Det er nemlig vigtigt, at du anvender den rigtige olietype til huden og håret. Denne artikel går i dybden med de forskellige typer af olier, hvad det er og hvad de bruges til.
Verden er fyldt til randen med informationer og enhver, har efterhånden rig mulighed for at bliv klogere. På internettet finder du et ocean af informative artikler om nærmest alt. Alligevel kan man godt – til tider – blive lidt forvirret, når det kommer til olier. Hvad dækker de forskellige olietyper helt præcis over? Hvilke typer af olie, må du anvende til huden, håret og kroppen og hvilke må du slet ikke?
Læs med her og få en kort og præcis forklaring på de forskellige olietyper. Så undgår du i fremtiden, at blive forvirret eller vælge forkert.
- Anbefalet naturlige produkter til hud, hår og krop
- Olietyper
- Olietype #1:Planteolie / Vegetabilsk olie / basisolie
- Olietype #2: Æterisk olie / essentiel olie / aromaolie / duftolie
- Olietype #3: Madolie / Spiseolie
- Olietype #4: Kosmetikolie
- Olietype #5: Mineralsk olie / Petrokemiklier
- Olietype #6: Råolie
- Olietype #7: Mortorolie
- Olietype #8: Castrol olie
- Olietype #9: Fyringsolie
- Tips & Konklusion
Anbefalet naturlige produkter til hud, hår og krop
Olietyper
Der findes mange forskellige olietyper. Flere af disse bærer forskellige navne. Og flere af disse, er i virkeligheden ord for den samme type olie. Forskellen består primært af, i hvilket omfang olien anvendes. Men tag en dyb indånding og læs videre. Det bliver du nemlig alt sammen langt klogere på lige om lidt.
Olietype #1:
Planteolie / Vegetabilsk olie / basisolie
Hvad er planteolie?
Planteolie er det samme som vegetabilsk olie og for at det ikke skal være løgn. Så er det også den samme type olie, som vi kalder for basisolie.
Planteolie hedder det fordi det er olier, der netop kommer fra planteriget. Planteolier er olier, der er udvundet fra planter.
Der er tre primære typer af planteolier (olietyper). Forskellen på disse tre består af både midlerne til at ekstrahere (udvinde) de relevante dele af planten, samt i hvilken form den resulterende olie bliver:
- Vegetabilske fedtstoffer og olier er historisk set ekstraheret ved at sætte dele af planten under stort tryk og derved presse olien ud.
- Macererede olier består af en basisolie, hvortil visse plantedele tilsættes.
- Æteriske olier er sammensat af flygtige aromatiske forbindelser oftest udvundet fra planter ved destillation.
Hvad er vegetabilsk olie?
Vegetabilsk olie er en fælles betegnelse for flydende fedt, der er udvundet fra plantedele. Typisk udvindes vegetabilsk olie fra frø af planterne, men kan også stamme fra kernen af frugter eller fra nødder. Vegetabilsk olie bruges bl.a. til madlavning, i fødevare- og kosmetikindustrien og som biobrændsel.
Hvad er basisolie?
Basisolie er et ord, der anvendes om vegetabilsk olie, der anvendes som ”base” til at blande med andre stoffer. Det gælder eksempelvis for macererede olier, hvor forskellige urter bliver tilføjet olien. Men det er nok mest kendt i forbindelse med aromaterapi, hvor æteriske olier blandes med vegetabilske olier.
Da æteriske olier er yderst kraftige, flygtige olier, der i sig selv er alt for skrappe for huden, bliver de derfor blandet med en mildere vegetabilsk olie, basisolien. I disse tilfælde kaldes de vegetabilske olier for basisolie, da de i sådanne blandinger fremstår som en base.
Hvad er macerered olie?
Macerered olie er vegetabilske olier, hvortil andre stoffer, typisk andre plantedele såsom urter, er blevet tilføjet. Herbalister og aromaterapeuter bruger både kommercielle dannet macererede olier, men også blandinger af visse andre olier, hvortil forskellige urter tilføjes og således udblødes i olien. Basisolier, der almindeligvis anvendes til udblødning af disse urter omfatter blandt andet mandelolie, solsikkeolie, og olivenolie samt andre fødevarekvalitets vegetabilske olier. Andre olier anvendes dog utvivlsomt også.
Fælles for vegetabilske olier
Alle ovenstående er altså vegetabilsk olie. Vegetabilsk olie udvindes ved koldpresning eller varmpresning af det fedtholdige plantemateriale. Koldpressede olier har typisk en kraftigere farve og smag, ligesom deres indhold af antioxidanter og vitaminer er bevaret. Konsistensen af koldpressede olie, vil desuden oftest være lidt tykkere i det og kan indeholde bundfald. Varmpressede olier er ikke nær så sunde og anvendes typisk kun til stegning og friture.
Vegetabilske fedtstoffer og olier er det, der mest almindeligvis kaldes vegetabilske olier.
Disse er triglycerid-baseret, og omfatter madlavningsolier som rapsolie, solide olier som kakaosmør, olier, der anvendes i maling som linolie og olier, der anvendes til industrielle og kosmetiske formål.
Pressede vegetabilske olier ekstraheres fra planten indeholdende olie (sædvanligvis frøet), ved hjælp af en særlig trykmetode. Den mest almindelige er skruepressen, som består af en stor metalskrue i et metalkabinet. Olieholdige frø føres ind i huset, hvor skruerne maser frøene, hvilket skaber tryk, som tvinger olien ud gennem små huller i siden af pressen. De resterende faste stoffer, kaldet frøkage, bliver enten kasseret eller anvendt til andre formål. Olie pressen kan være enten manuel eller mekanisk.
Mange pressemaskiner tilfører varme og tryk, for at øge mængden af den olie, som kan udvindes. Hvis temperaturen ikke overstiger 49° C, kan olien kaldes for koldpresset. Dette kan dog variere fra land til land.
Egnet til huden og håret: Langt de fleste planteolier kan anvendes til både huden og håret. Der kan dog være stor forskel på olierne, alt efter om de er koldpresset eller varmpresset. Desuden kan olier, der er koldpresset være efterbehandlet ved raffinering, hvilket også fratager mange af oliens naturlige egenskaber.
Olietype #2:
Æterisk olie / essentiel olie / aromaolie / duftolie
Hvad er æterisk olie?
Æteriske olier er egentligt ikke olier, men flygtige aromatiske forbindelser, der anvendes som aromaer, dufte, og som aromaterapi for sundhedsmæssige formål.
Æteriske olier er sædvanligvis udvundet ved destillation. Maceration anvendes også som et middel til udvinding af æteriske olier. Denne proces anvendes for eksempel for at udtrække æterisk olie af løg, hvidløg og bitter mandel, hvor plantematerialet bliver udblødt i varmt vand for at frigive de flygtige forbindelser i planten.
En æterisk olie er en koncentreret hydrofob væske indeholdende flygtige aromastoffer fra planter. Æteriske olier er også kendt som flygtige olier, æteriske olier, aetheroleum, essentiel olie, eller blot som olie af planten, hvorfra den er blevet ekstraheret, såsom olie af kryddernellike. En olie er “essentiel” i den forstand, at den indeholder “essensen af” og den karakteristiske duft af planten, hvorfra den stammer.
Æteriske olier er generelt udvundet ved destillation, ofte ved hjælp af damp. Andre processer omfatter tryk, solventekstraktion, absolut olieudvinding og koldpresning.
Æteriske olier anvendes i parfume, kosmetik, sæbe og andre produkter, som aromaer til fødevarer og drikke og til at tilføje dufte til røgelse og rengøringsmidler. De såkaldte essentielle olier har desuden været anvendt medicinsk gennem historien.
Egnet til hud og hår: De fleste æteriske olier, kan anvendes i blandinger til særligt huden og i visse tilfælde også håret. Du bør dog som udgangspunkt altid fortynde æteriske olier i en vegetabilsk olie, da olien ellers er alt for kraftig for huden. Der er også en almindelig større risiko for at danne allergi over for æteriske olier. Man bør i det hele taget være meget forsigtig, hvis man arbejder med æteriske olier.
Olietype #3:
Madolie / Spiseolie
Hvad er madolie?
Madolie er i sagens natur olie, der anvendes til madlavning. Du kender det også som spiseolie, stegeolie og madlavningsolie. Madolie og spiseolie kan også være vegetabilsk olie, men præcis til madlavning anvendes også olier fra dyr. For at gøre olierne sikre at bruge til madlavning, vil de oftest være bearbejdet på en eller anden vis. Det kan eksempelvis være ved raffinering for at fjerne klumper, misfarvning, lugt, naturlige bakterier eller andre gener olien kan indeholde i forhold til anvendelse sammen med mad.
Hvad er animalsk fedt og olie?
Animalsk olie er olie, der stammer fra dyr og ikke fra planter. Det kaldes for olie, når der ved stuetemperatur er tale om flydende fedt fra dyr og det kaldes animalsk fedt, når det ved stuetemperatur har en fast solid masse. Olie fra dyr udvindes primært fra afsmeltet vævsfedt opnået fra dyr som grise, høns og køer.
Normalt anvendes animalsk olie ikke til huden og håret, men der er dog undtagelser. I Australien er det eksempelvis meget populært at anvende visse olier fra dyr til huden heriblandt; emu olie, slange olie, krokodille olie.
Hos CHLEOPATRA forhandler vi ingen olie, der stammer fra dyr.
Egnet til hud og hår: Du kan i princippet godt anvende vegetabilske spiseolier til huden og håret, men du får på ingen måde de samme egenskaber fra olien, som du gør ved rigtige koldpresset og uraffineret olier. Læs eventuelt mere om forskellen på spiseolier og kosmetikolier her.
Olietype #4:
Kosmetikolie
Hvad er kosmetikolie?
Kosmetikolie er et farligt emne at komme ind på. Der er ingen regler for hvad man kalder kosmetikolie og derfor bruger forskellige instanser ordet om forskellige ting.
Hos CHLEOPATRA nævner vi somme tider vores olier som værende kosmetikolier. Idéen er jo, at du anvender vores olier udelukkende til kosmetiske formål. Men der kan være stor forskel på, hvordan kosmetikolie håndteres inden for industrien.
De fleste store engros selskaber, der sælger store mængder olier har opdelt deres olier i to:
- Vegetabilske olier
- Kosmetikolier
Selvom de begge i og for sig er vegetabilske olier, så er de olier, som de kalder for kosmetikolier blevet efterbehandlet. Disse er nemlig oftest de olier, som de store i kosmetikindustrien anvender til at lave cremer, lotions og alskens hud- og hårpleje af. Problemet er blot, at olierne er blevet behandlet for at fjerne ting som misfarvning, lugt, naturlige bakterier og andre urenheder.
Det er naturligvis at foretrække en ansigtscreme uden klumper. Mange ønsker også en hvid eller knækket hvid creme frem for en grøn farve. Derfor anvender kosmetikindustrien som oftest disse såkaldte kosmetikolier, der netop har fået fjernet alle disse tegn.
Desværre er det alle gode tegn på en helt ren og naturlig olie, som naturen har tiltænkt den. De processer, som olierne skal igennem for at fjerne disse elementer, kan variere, men oftest er der tale om; ekstrem opvarmning af olien, afblegning med kemiske kemikalier. Processen fjerner desuden de naturlige næringsstoffer fra frøene og skaber et slutprodukt, som oxideres let. Oxidationsfaktoren gør at disse olier er mere tilbøjelige til at bryde ned i kræftfremkaldende frie radikaler i kroppen. Husk at det du lægger på huden også trænger ind i kroppen.
Så for at give et godt billede af hvordan industrien ser ud:
- Vegetabilske olier er rene og ubehandlet olier, der indeholder alle de naturlige egenskaber
- Kosmetikolier er olier, der efterfølgende er blevet behandlet så der ingen misfarvning, lugt eller urenheder er. Mange af naturlige egenskaber er dog også forsvundet i denne proces
Så hvorfor kalder vi vores vegetabilske olier for kosmetikolier, når det efter denne liste slet ikke er kosmetikolier? Det gør vi naturligvis fordi ordet kosmetikolier er ganske misvisende. For de fleste forbrugere virker kosmetikolie, som noget der netop anvendes til hud og hår. Alt kosmetisk olie.
For de fleste er vegetabilske olier derimod noget, der kun skal på salaten.
Det kan derfor være svart at forsvare, hvad man bør gøre. Netop derfor er artikler som denne vigtige, for at vi forhåbentligt kan hjælpe til med at fjerne en del af forvirringen.
Egnet til hud og hår: Absolut ja. Dog bør du sætte dig ind i, hvad producenten helt præcis mener, når de kalder noget for kosmetikolie. Vigtigst er det at finde frem til om olien er raffineret (efterbehandlet). Vi anbefaler altid ikke-raffineret olie, da det indeholder de fleste næringsstoffer, vitaminer, mineraler og fedtsyrer.
Olietype #5:
Mineralsk olie / Petrokemiklier
Hvad er mineralsk olie?
En mineralsk olie eller paraffinolie, som det også kaldes, er en af mange forskellige farveløse, lugtfrie, lette blandinger fra alkaner fra en mineralsk kilde, især fra destillat af råolie.
Petrokemikalier er det sammen som mineralsk olie.
Navnet mineralolie er i sig selv ret upræcis, da det har været brugt til mange specifikke olier i de seneste århundreder. Andre navne, tilsvarende upræcise, omfatter hvid olie, flydende paraffin, væskeformig paraffin (paraffinum liquidum – Latin), og flydende petroleum.
Oftest er mineralsk olie et flydende biprodukt fra raffinering af råolie i forbindelse med det at lave benzin og andre olieprodukter. Denne form for mineralolie er en transparent, farveløs olie, der hovedsagelig består af alkaner og cycloalkaner, relateret til vaseline.
Mineralsk olie anvendes i en forfærdelig masse produkter til huden og håret. Et populært produkt, hvor mineralsk olie især anvendes er babyolie. Du kan dog sagtens få babyolie uden mineralsk olie.
På en indholdsdeklaration gemmer petrokemikalierne sig bag navne som ”petrolatum”, ”paraffin”, ”vaseline”, ”ozekerite” og ”cera microcristallina”.
Egnet til hud og hår: Mineralsk olie ligger lidt i en gråzone. Nogle mener der et ok, at anvende mineralsk olie til huden og håret. Kosmetikindustrien gør stor brug af det, da det er billigt. Så i princippet kan det godt anvendes til huden og håret. Det er i hvert fald ikke ulovligt. Andre er af den mening, at det man ikke ønsker putte i munden, skal man heller ikke lægge på huden. Vi fraråder brugen af mineralsk olie. Sådan som vi ser det så forsvarer kosmetikindustrien kun brugen af denne form for olie på grund af dens store anvendelighed og billige pris. Vi kommer ikke uden om, at det er et restprodukt og at det ganske simpelt ikke er særlig lækkert.
Olietype #6:
Råolie
Hvad er råolie?
Råolie er olie fra jordens undergrund. Råolie kaldes også petroleum, der kommer fra det latinske petra (sten) og oleum (olie). Olie var tidligere ensbetydende med vegetabilske planteolier, så da råolien blev fundet, kaldte den i begyndelsen for jordolie eller stenolie.
Råolie er en naturlig forekommende, gul-til-sort væske fundet i geologiske formationer under jordens overflade. Almindeligvis bliver denne olie raffineret til forskellige typer af brændstof. Komponenter af råolie adskilles ved anvendelse af en teknik kaldet fraktioneret destillation.
Produkter baseret på råolie kaldes petrokemiske produkter. Det er derfor mineralsk olie, som er et biprodukt af råolien, også kaldes for et petrokemikalie.
Råolie i al sin enkelhed er et kæmpe kapitel for sig. Men det er ikke den slags olie det handler om her på CHLEOPATRA-bloggen, så der henviser vi dig til andre midler.
Egnet til hud og hår: Nej
Olietype #7:
Mortorolie
Hvad er motorolie?
Motorolie er et smøremiddel, der anvendes i forbrændingsmotorer, som biler, motorcykler, plæneklippere, motor-generatorer, og mange andre maskiner. I motorer er der dele som bevæger sig mod hinanden, og friktionen spilder en ellers nyttig energi ved omdannelse af kinetisk energi til varme. Det bærer også væk de dele, der kunne føre til lavere effektivitet og nedbrydning af motoren. Dette øger brændstofforbruget, mindsker effekten, og kan føre til motorstop. Motorolie fremstilles almindeligvis af petroleum.
Egnet til hud og hår: Nej, absolut ikke.
Olietype #8:
Castrol olie
Hvad er Castrol olie?
Castrol olie er en motorolie, der produceres af olie firmaet Castrol. Grunden til at vi har denne olie med på denne liste er fordi, der forefindes eksempler på personer, der har taget fejl af Castrol olie (motorolie) og Castor olie (vegetabilsk olie fra castor bønner – også kaldet Amerikansk olie og Ricinusolie).
Nu er det oftest i USA, at den slags sker, men ikke desto mindre, så lad os bare gøre det klart. Castrol olie skal på ingen måde anvendes til kroppen. Ricinusolie, som på engelsk hedder Castor oil, kan godt anvendes til huden.
Egnet til hud og hår: Nej, må aldrig bruges til huden og håret.
Olietype #9:
Fyringsolie
Fyringsolie er en raffineret olie fremstillet af råolie. De fleste fyringsolie produkter er kemisk meget lig dieselolie, der anvendes som motorbrændstof (Ofte kan det samme destillations batch anvendes til begge formål). Dette betyder, at de to ofte med held kan ombyttes på brugsstedet.
Egnet til hud og hår: Nej, må aldrig bruges til huden og håret.
Tips & Konklusion
Af alle olietyper, så er der, efter vores vurdering, kun to typer du bør anvende til kroppen og det er;
- Vegetabilske olier
og - Æteriske olier.
For selvom kosmetikolier er det samme som vegetabilske olier, kan der alligevel være en forskel. Som med så meget andet, så kræver det, at man sætter sig godt ind i emnet. Det gælder også for olier til huden og håret.
Spiseolier og madolier er også vegetabilske olier, men også her er der stor forskel fra de olier, som giver huden de bedste næringsstoffer, vitaminer og essentielle festsyrer.
Olier til motorer, til biler og cykler samt fyringsolier og anden form for brændstof, skal naturligvis aldrig anvendes til huden.
Det bedste tip
Bruger du olier til huden og håret, så gør dig selv den tjeneste, at prøve lidt forskellige olier. Også gerne fra forskellige forhandlere. Forsøg altid at finde frem til om olien er koldpresset og særlig om den er uraffineret. Mærk forskellen og vælg så den olie din hud og du selv synes bedst om.
Anbefalet naturlige produkter til hud, hår og krop
Æteriske Olier
Økologisk Patchouliolie 10 ml Æterisk Olie – Chleopatra
Æteriske Olier
Økologisk Bergamotolie FCF 10 ml Æterisk Olie – Chleopatra
Vegetabilske olier
Økologisk Ricinusolie 100ml – Chleopatra
Naturlige Råvarer
Castilla sæbe
Vegetabilske olier
Økologisk Tamanu Olie 30ml – Chleopatra
Vegetabilske olier
Koldpresset Andiroba Olie 30ml – Chleopatra
Æteriske Olier
Økologisk Frankincense Olie 10 ml Æterisk Olie – Chleopatra
Mineralsk Ler
Fransk gult ler 55g