CHLEOPATRA på Facebook
Slut dig til Chleopatra på Facebook, LIKE os, og følg med i alle vores spændende tiltag, nye produkter, konkurrencer og meget mere.
HVAD ER NATURKOSMETIK?
I sagens natur er naturkosmetik, kosmetik, der udelukkende består af naturlige råvarer. Naturkosmetik indeholder altså ingen parabener, pesticider, syntetiske stoffer, fyldstoffer, kemiske konserveringsmidler og ingen toksiner. Naturkosmetik består af 100% naturlige ingredienser.
Så hvad er naturlig kosmetik?
Den syntetiske kosmetikindustri anvender allerede naturlige ingredienser i deres formler. Du kender med garanti mange af dem i forvejen. Eksempelvis anvendes jojobaolie, arganolie og kokosolie i rigtig mange kommercielle kosmetikprodukter. Forskellen ligger blot i, at de fleste produkter inden for den ikke-naturlige del af kosmetik-linjen, oftest primært består af vand.
Nu tænker du naturligvis, at vand jo også er naturligt og det har du helt ret i. Forskellen ligger her igen i, at du dermed betaler i dyre domme for et produkt, der måske består af 60-70% vand, et par naturlige ingredienser og utvivlsomt flere forskellige syntetiske fyldstoffer og kemiske konserveringsmidler, der sørger for, at produktet kan holde sig meget længere.
Ikke nok med at du fylder kroppen med alskens kedelig kemi – og hvem ved hvilke bivirkninger de medbringer på den lange bane? Du betaler altså også en mindre formue for noget, der reelt består af vand.
Naturlig kosmetik er helt rent for uønsket stoffer. De gode og rene produkter får du i deres helt rene version uden det er fyldt med vand og kedelig kemi.
Naturlige råvarer er ikke kun sundere for din hud. Naturkosmetik stimulerer og støtter hudens naturlige funktioner, snarere end at fortrænge de fysiologiske processer. Disse produkter tilbyder en blid, sund pleje og er således et vigtigt hjælpemiddel til sundhed i huden for alle alderstrin. Naturkosmetik genopliver og harmoniserer kroppen, sjælen og ånden.
HVORFOR OLIER?
Vegetabilske olier har været anvendt som naturlig pleje til kroppen i flere årtusinder. Trenden var stor blandt andet under tiden, hvor Cleopatra herskede Ægypten. Fra dengang og til i dag, har trenden med olier været on and off så at sige, men særligt i de seneste 30 år, er olierne tiltaget i popularitet.
Flere og flere har – især i dag – fået nok af alle de kemikalier, som typisk er at finde i almindelig kosmetik. I dag vil personer som du, gerne vide, hvad det er du lægger på din krop. Derfor har specielt vegetabilske olier fået et comeback.
Medierne og almindelig markedsføring spiller dog også ind. Særligt argan olie er en nyligt genopdaget naturlig olie, der har fået stor opmærksomhed de seneste år. Men sandheden er at, mange andre vegetabilske olier har været og bliver fortsat brugt i den almindelige og kommercielle kosmetik industri. Flere og flere ønsker dog den ægte vare, uden at den bliver fortyndet med billige tricks, som vand og syntetiske fyldstoffer.
Det er også blevet mere populært, at stå for egne produktioner af hud- og hårpleje produkter netop ved brug af rene råvarer som eksempelvis vegetabilske olier. Dette hænger igen sammen med både et ønske om, at gå den naturlige og holistiske vej samtidig med at være bevidst om, hvilke stoffer vi anvender på vores kroppe.
Det fantastiske ved vegetabilske olier er, at du som udgangspunkt kan bruge alle olierne direkte på kroppen uden, at fortynde dem med andre produkter. De er nemlig så milde i deres natur, at huden ikke klager – tværtimod. Men er du i forvejen allergisk over for eksempelvis nødder, anbefales det, at du som minimum foretager dig en allergitest før du forsøger dig med olierne.
Æteriske olier er meget fine og koncentrerede ekstrakter fra planter, rødder og frø – og selvom æteriske olier også er 100% naturlige, så skal man som udgangspunkt være lidt mere varsom, når man har med æteriske olier at gøre.
Netop fordi de er så koncentrerede, så må man ikke bruge dem ufortyndet på kroppen. Æteriske olier skal ALTID fortyndes med andre produkter – eksempelvis vegetabilske olier – da de ellers er alt for skrappe for huden.
Til gængæld, kan æteriske olier styrke og forbedre dine egne formler med både dufte, flere egenskaber og ikke mindst helende muligheder.
Du bør altid foretage en såkaldt patch-test, før du forsøger dig med nye æteriske olier, da der er en forhøjet risiko for at udvise allergiske reaktioner over for denne type af olier.
Tåler du æteriske olier, giver det dig pludseligt et ocean af nye muligheder inden for aromaterapi og alternativ helende formler med 100% naturlige ingredienser.
Med venlig hilsen,
Liezel & Morten