Hvad er hårolie?
Hårolie er olie du anvender i håret. Men det er mere end blot det. Hårolie er specielle olier, der specifikt er produceret til kosmetik og derfor ikke er behandlet efter traditionelle metoder, der oftest anvendes i forbindelse med eksempelvis madolier.
I og for sig er hårolier blot vegetabilske olier, der kan anvendes til huden og håret – såkaldte kosmetikolier. Man kalder det for hårolie, så snart du benytter det i håret.
Der findes også særligt udviklede kommercielle hårolier, der består af forskellige blandinger. Typisk indeholder de flere forskellige olier, men er desværre ofte blandet med vand eller kedelige kemikalier – for at holde produktions udgiften lav.
Det har vi ikke noget af her hos CHLEOPATRA. Vi tilbyder kun den ægte vare. Ved at bruge 100% rene olier til håret, tilfører du nemlig ikke blot god fugtighed og elasticitet til håret, men også essentielle vitaminer, mineraler og gode fedtsyrer.
Hvorfor anvende olie i håret – Hvad gør hårolie ved dit hår?
– Dit hår trænger også til smørelse
Det er de essentielle fedtsyrer som mange olier også bærer på, der sætter rigtig gang i dit hår og får det til at stråle igen. Fedtsyrer som linolsyreLinolsyre er en flerumættet omega-6 fedtsyre. Linolsyre hører til en af de to familier af essentielle fedtsyrer, hvil... og linolensyreAlfa-linolensyre (ALA) er en essentiel omega-3-fedtsyre, der findes i nødder som f.eks. valnødder. Den er nødvendig for no... (omega 6 og 3) er ekstra gode for dit hår.
Faktisk kan mangel på linolsyre føre til hårtab, så hvis du lider af, at se gulvet overfyldt med dine tabte hår, så støvsugeren skal frem hver dag, så kan det meget vel være den rette hårkurv for dig, at du tilfører de rette hårolier med et godt indhold af linolsyre (omega 6).
De fleste store brands producerer deres hårolier med alskens kemi og kun en lille procentdel af dem består rent faktisk af det gode og essentielle indhold.
Dit hår kan sagtens blive glad for disse produkter, men du skylder dig selv og dit forsømte hår, at give det sin fulde volumen tilbage, ved at prøve den ægte vare.
Chleopatra’s olier er alle rene og helt naturlige vegetabilske olier, som er særlig velegnet til håret. Det er olier vi kan kalde for hårolier og de er sprængfyldt med energi til dit hår.
De indeholder ingen kemi, ingen parabener, ingen toksiner og ingen konserveringsmidler, men er til gengæld rig på kildens (bærrets, nøddens, frugtens, kernens, frøets) medfødte egenskaber.
Hårolie Test – Hvilken olie er bedst til håret?
Søger du på nettet efter hårolie test, vil du opleve at en god del af alle de forskellige og såkaldte test ikke er andet, end anbefalinger af sponsorerede produkter fra nogle af de store spillere på markedet.
Det kan vi ikke andet end grine lidt af. Men faktum er dog, at det er lidt trist for forbrugerne, der rent faktisk er ude efter en god hårolie.
Omvendt, så er det ikke anderledes end, at vi naturligvis vil reklamere for vores olier. Dog med den undtagelse, at vi kan garantere dig, at vi ikke vil sige ting som, at olien lugter lidt syntetisk parfumeret, men ellers er duften meget neutral. Ja, det har vi faktisk fundet på nettet – og det giver vitterligt ikke mening. Nå men vi skal jo ikke kaste med sten…
Dog vil vi gerne fortælle dig, at alle vores olier er helt rene, så de dufter udelukkende af den aroma, som naturen har tiltænkt dem. Ingen af vores olier indeholder nogle former for syntetisk indhold.
En egentlig hårolie test kan vi af gode grunde ikke byde dig på, da det ville virke fjollet. I stedet kan vi anbefale dig, at lave din egen test. Ved at prøve forskellige olier til dit hår, vil du ikke blot opleve, hvilken olie du synes bedst om. Du vil også finde frem til den olie, der fungerer bedst for dit hår.
Vi er alle forskellige og det er vores hår i den grad også – Der er derfor kun en hårolie test, der virker – og det er din egen.
Hårolie til mænd
Det er heldigvis ikke kun kvinder der kan have glæde af en god hårolie.
Uanset om du har langt eller kort hår, så bidrager en hårolie med gode egenskaber i form af vitaminer, mineraler og god fugtighed.
Mænd med langt hår kan især drage fordel af de udglattende og plejende virkninger af en hårolie. For mænd med kort hår kan en hårolie faktisk hjælpe med at forbedre hovedbundens sundhed, forhindre afskalning og endda fremme ny hårvækst.
Hvordan bruger du hårolie?
Følg disse trin for at påføre håret med olie:
- Påfør olien i hovedbunden og massér med fingerspidserne med cirkulære bevægelser.
- Påfør olien, der er tilbage på dine håndflader, i dit hår.
- Dæk med et håndklæde eller en badehætte, og lad det sidde et par timer eller natten over.
- Vask håret næste dag, mens det er tørt. Skyl grundigt.
- Balsamér som normalt. Du kan også bruge kokosolie som en balsam.
Hvor ofte skal du bruge olier til håret?
Oliér ikke håret mere end 1-2 gange om ugen. Lad det virke i ca. en time eller to, eller kortere, alt efter behov. Du behøver ikke at lade det virke længere end det.
Det er en dårlig idé at lade olien sidde i håret i mere end én dag. Selv én dag anbefales ikke, da det kan få olien til at danne et lag på din hovedbund, der tilstopper dine porer, ophober skæl og tiltrækker snavs. Udover det vil det få din hovedbund til konstant at føles fedtet og beskidt.
I enkelte tilfælde kan du lade olien side fra sen aften til morgenen efter. Dette bør dog kun være nødvendigt for skadet hår.
Lav din egen hårolie
Når du først prøver helt rene olier til håret og oplever hvilken effekt det kan have på dit hår, er der for de fleste ingen vej tilbage. Ved at prøve forskellige olier, vil du også opdage, at hver olie har sine helt egne unikke egenskbaer.
Det baner vej for netop, at gå i gang med at lave din helt egen blanding af olier, som du kan bruge til håret eller kroppen for den sags skyld.
Vegetabilske olier kan nemlig sagtens blandes, hvorved du vil opnå de mange gode egenskaber fra de forskellige olier. Læs gerne mere om at blande olier her, så du selv kan komme i gang med at lave din helt egen unikke hårolie.