Allergitest: Test dig selv for produkt allergi – undgå rødme og irritation

Allergitest

Hvis du er en af de uheldige personer, der har en konstant kamp med høfeber, astma, fødevareallergi eller intolerance af mange andre stoffer, kan du desværre også være mere tilbøjelig til, at udvikle kontakteksem fra anvendelsen af visse vegetabilske olier såvel som æteriske olier og andre råvarer.

Yderst sjældent kan personer, der ikke har disse symptomer også have allergi over for disse produkter. Vi anbefaler derfor ALTID, at du foretager en såkaldt hud-test (allergitest), før du anvender nye produkter på kroppen.

[lepopup slug='optin-guides-tips']

Allergi over for vegetabilske eller æteriske olier samt andre råvarer

 

Det handler om at være på den sikre side. Selvom du normalt ikke har allergi, kan du faktisk godt være allergisk over for et bestemt naturligt produkt.

De fleste tåler vegetabilske olier uden store problemer, men det er bedre, at være på den sikre side ved at foretage en test.

Når det gælder æteriske olier, så er risikoen langt større, hvorfor du altid bør teste før brug, når du anvender disse olier. Risikoen for at udvikle allergi ved brugen af æteriske olier er også langt større, end ved vegetabilske olier. Derfor bør du løbende holde et vågent øje med din krops signaler.

Det sker desværre også, at nogle udvikler kontaktallergi ved brugen af andre nturliglige produkter, så som mineralsk ler. Derfor er det altid en god idé først at foretage en hud-test.

Allergitest – Test olierne på din egen hud før brug

 

En allergisk reaktion på rene æteriske olier samt vegetabilske olier er som regel sjældne, og i mange tilfælde er det blevet konstateret, at de fleste mennesker er mere tilbøjelige til at være allergiske over for syntetiske kopier af naturlige olier eller såkaldte rene olier, der består af flere andre syntetiske kemikalier, der har til formål enten at gøre olien billigere for producenten, eller at opnå en længere holdbarhed.

CHLEOPATRA sælger kun 100% rene olier uden brug af kemikalier eller konserveringsmidler.

Overfølsomhed over for en bestemt bestanddel af en æterisk eller vegetabilsk olie, kan opstå for visse personer, og en længerevarende eksponering for den samme olie kan derfor også forårsage overfølsomhed hos visse personer.

Hvis du har problemer med en meget følsom hud, anbefales det især, at du udfører en allergitest, før du bruger nogen form for æteriske eller vegetabilske olier for første gang.

Allergitest

Du kan med fordel foretage en allergitest før du begynder at bruge vegetabilske eller æteriske olier på kroppen. Det er især vigtigt, hvis du i forvejen lider af allergi eller, hvis du har en meget følsom hud. Men vær opmærksom på, at alle kan få en allergisk reaktion, så det er bedre at være på den sikre side og foretage en test uanset.

Sådan tester du din hud for allergi

Hvis du aldrig har brugt nogen form for basisk olie eller æterisk olie på din hud, anbefales det at du først foretager en allergitest over for den olie du har tænkt dig at bruge.

  • Allergitest din hud overfor vegetabilske olier

 

Basiske, vegetabilske olier kan sagtens anvendes direkte på huden. Du kan derfor læse videre om selve testen.

  • Allergitest din hud overfor æteriske olier

 

Du må aldrig anvende æteriske olier direkte på huden, da disse olier ganske simpelt er alt for koncentrerede (kraftige) – og det vil for langt de fleste udløse en ikke-ønsket reaktion samtidig med, at det kan have giftige påvirkninger af kroppen.

Du skal derfor altid blande æteriske olier op med en vegetabilsk olie, som eksempelvis en mandelolie eller en abrikoskerneolie.

Tag blot én dråbe æterisk olie og bland sammen med ca. 5 ml vegetabilsk olie. Fra denne blanding kan du nu tage en dråbe og lægge på huden, som i testen herunder.

Anvend aldrig æteriske olier ufortyndet

Sådan tester du for produkt allergi

 

  • Påfør en lille mængde af produktet – en dråbe olie bør være nok, eller tilsvarende lille del af andre produkter – på indersiden af dit håndled eller underarmen og lad det være utildækket i 24 timer.
    Tester du en lermaske, bør du kun lade det sidde til lige før det er helt tørt.
  • Dette område må ikke vaskes i denne periode.
  • Hvis der ikke er nogen tegn på hverken kløe, rødme eller hævelse efter 24 timer, er det sikkert at formode, at du ikke er allergisk over for olien og at du dermed godt kan anvende den uden komplikationer.

 

Oplever du derimod: udslæt, kløe, rødme eller anden irritation, er det rimelig sikkert, at formode, at du ikke tåler dette produkt. Du bør derfor holde dig fra at anvende det.

Følsom hud er ikke ens betydende med allergi og overfølsomhed

 

Det er heldigvis kun meget få personer der har allergi overfor rene olier og som derfor helt bør undgå at bruge dem, eller som i hvert fald bør få testet forskellige olier.

Omvendt, er det ikke sikkert, at det kun er personer med følsom hud, der kan have allergiske reaktioner over for olie, og det anbefales derfor altid, at du foretager en allergitest, hvis det er første gang du skal benytte en vegetabilsk eller æterisk olie.

Alle mærkater fra CHLEOPATRA bærer følgende tekst

 

Kun til udvortes brug. Må ikke anvendes, hvis du har allergi over for nødder af nogen art. Undgå kontakt med øjnene. Hvis der opstår irritation, rødme eller ubehag, bør du straks stoppe brugen og søge læge.

 

Dette er ikke ensbetydende med, at det er så farligt endda, men for allergikkere, kan der opleves ganske alvorelige tilfælde, så derfor er det altid bedst, at være sikker og handle forsvarligt, uanset, hvad du lægger på kroppen.

Anbefalet naturlige produkter til hud, hår og krop

Mineralsk Ler

Bentonit Ler 65g

DKK 84,73 (Inkl. moms)
ØKO

Naturlige Råvarer

Tørrede Rosenblade 25g

DKK 27,61 (Inkl. moms)
ØKO

Naturlige Råvarer

Dødehavssalt 280g

DKK 84,73 (Inkl. moms)
ØKO

Naturlige Råvarer

Sheasmør (Shea Butter)

DKK 90,44 (Inkl. moms)

Skriv et svar