DIY badebomber: Guide til hvordan du laver dine egne

diy-badebomber

Hvornår har du sidst virkelig forkælet dig selv eller en, du holder af? Taget tid til bare at læne dig tilbage, lade roen falde på og tænke på – ingenting? Måske du kunne læne dig tilbage i et badekar fyldt med varmt vand, lækre duftende og beroligende olier og velgørende salte. Det drømmer vi i hvert fald om hos Chleopatra, og jeg vil her vise, hvordan du selv laver de skønneste badebomber – og så er de 100% naturlige.

[lepopup slug='optin-diy-opskrifter']

Hjemmelavede Badebomber

 

Det lækre ved badebomber er, at de indeholder dufte med forskellige gode virkninger for kroppen og sindet. Desuden har jeg tilført vores egen dødehavssalt, der har forskellige gode virkninger for din hud. De er ikke svære at lave, og kræver ud over olierne kun helt almindelige ingredienser fra husholdningen. På grund af citronsyren bruser de lystigt, når de kommer i vandet – den perfekte gave til lidt self-treatment eller en god gave til en, der har fortjent lidt ekstra kærlighed.

Der er mange forskellige måder at komme frem til gode resultater med badebomber, og jeg har eksperimenteret lidt, for at finde frem til den bedste at give til dig. Jeg har brugt kupler (plastkugler) på 5 cm til mine badebomber, og det var nogle jeg købte til jul et år. Lignende kan fås ved forskellige hobbybutikker.

Du skal bruge følgende ingredienser

(der giver 3 badebomber)

  • 100 g bagepulver
  • 50 g citronsyre
  • 50 g majsstivelse
  • 50 g dødehavssalt

Sådan laver du dine egne hjemmelavede badebomber

 

Mix alle de tørre ingredienser i en skål – dvs. de fire øverste på listen ovenfor.

Rør det godt sammen med et piskeris.

Tag en ny skål, der kan holde til at gå i mikrobølgeovnen. Hæld vand, duftolie, kokosolie og frugtfarve efter eget valg i denne. Giv det nogle sekunder i mikrobølgeovnen, så kokosolien smelter. Rør det godt sammen med en teske.

Fordel en teskefuld af oliemassen jævnt i den tørre blanding og pisk det godt sammen. Fortsæt indtil oliemassen er godt fordelt i blandingen.

Det kan være en fordel at bruge hånden til dette arbejde også. På denne måde kan du bedre massere olien ud i den tørre blanding, præcis ligesom man gør, når man bager.

Pres til slut massen sammen og se, om den samler sig. Hvis ikke, kan det være nødvendigt at tilføre mere væske – enten vand eller kokosolie.

Nu skal dine kupler på banen, og heri skal du presse blandingen så fast sammen, som du kan.

Når du har fyldt to halve kupler, pres dem da godt sammen, således at kuplen samles på midten. Lad det stå sådan i ca. 10 minutter og løsn så forsigtigt den ene side.

Lad det stå yderligere en time og tørre og løsn da den anden halvdel af kuplen.

Bliv ikke frustreret over, at de nogle gange går i stykker. Det gjorde mine også. Men da kan man med fordel varme massen op igen, og blot samle den en gang til.

De skal gerne stå et døgn, før de er helt tørre.

 

Tip!
Hvis du vil, kan du bruge en morter til dødehavssaltet, der ellers har ret store korn.

Ved at morte den til mindre stykker, optages saltet hurtigere i badevandet.

Jeg har ikke selv gjort det i mine badebomber, da jeg altid bruger lang tid i badet, og derfor har god tid til at vente på, at saltet opløses.

Hvilke æteriske olier skal du vælge til dine hjemmelavede badebomber?

 

I disse badebomber har jeg brugt tre af vores æteriske olier, også kaldet duftolier, nemlig: lavendel, ylang ylang og bergamot.

De har hver sine helt egne egenskaber, og rummer mere end blot velduft.

Du kan naturligvis også lade duftesansen afgøre, hvilke olier, du ønsker, badevandet skal dufte af, men du kan også udforske, hvilke påvirkninger, de forskellige olier har på sindet og din indre balance.

Jeg har givet mine badebomber farver, som matcher deres egenskaber og samtidig ser smukke ud.

  • Lavendel (lilla farve): lavendlen har en beroligende virkning og får dig til at slappe af. Det kan være perfekt til et bad inden sengetid, da den fremmer ro, afslapning og afhjælper spændinger. Den virker desuden lindrende på forbrændinger af huden og irritationer generelt.
  • Ylang ylang (lyserød farve): ylang ylang har en skarpere duft end lavendlen, og virker beroligende på nervesystemet og kan afhjælpe tilstande af angst, spænding og frygt. Samtidig løfter den humøret og har kvaliteter som elskovsmiddel. Olien har desuden en god virkning på sundheden af hud og hår.
  • Bergamot (lysegrøn farve): bergamot er blid pebermynteagtig i duften, og har en opløftende og samtidig beroligende effekt. Det er en positiv duft, der er god mod triste og angstfulde følelser. Desuden virker den udrensende på huden.

Hvis du har lyst til at udforske flere varianter af vores æteriske olier, eller læse mere om disse, så gå ind og se hele vores sortiment af æteriske olier her.

Dødehavssaltet og kokosolien

 

Når badebomberne opløses i vandet frigives de æteriske olier, sammen med dødehavssaltet og kokosolien.

De er alle gavnlige for vores hud, hår og sind – det hænger jo sammen det hele.

Dødehavssaltet er verdens mest mineralrige salt og har været brugt siden oldtiden til at helbrede alverdens hudlidelser. Saltet kan afhjælpe forskellige hudsygdomme som bl.a. eksem og psoriasis, samt lindre muskelsmerter og stabilisere væskebalancen i kroppen.

Kokosolien er limen i badebomberne, men har samtidig også en række gavnlige effekter, såsom at den er blødgørende for huden og den kan rette op på hårskader – brug den også gerne efter badet i ren form.

Naturlige Råvarer

Dødehavssalt 280g

DKK 84,73 (Inkl. moms)
ØKO
(8) DKK 42,84 - DKK 151,37 (Inkl. moms)
Dette produkt har flere varianter. Valgmulighederne kan vælges på produktsiden

Giv en personlig gave med god samvittighed

– til dig selv, eller en du holder af

 

Det viste sig at være rigtig sjovt at lave disse små lækre badebomber, og ligeså skønt bliver det også at se dem ”eksplodere” i badevandet.

Hvis du ikke lige er den heldige ejer af et badekar, så brug dem i stedet til et fodbad i et kar.

De er også ideelle at bruge som en gave til en, du holder af, eller hvad med en værtindegave til en hyggelig sammenkomst?

Der er mange gode grunde til at kaste sig ud i dette DIY projekt, både for hyggens skyld med at kreere dem – og lad mig lige indskyde, at hele hytten dufter fantastisk efterfølgende!

Samtidig også for alle de gode egenskaber, ingredienserne har for krop og sind. Og endelig: fordi vi nu engang bare trænger til lidt velvære og selvforkælelse i vores travle liv, og har fortjent det!

God fornøjelse.

maria duhn - forfatter på chleopatra.dk

Marie Terese Duhn
Chleopatra Forfatter

Marie Terese Duhn har været blogger og fotograf hos Chleopatra imellem 2018 og 2019, og gav dig updates på, hvad der rører sig indenfor Chleopatras skønne verden. Marie inspirerede dig med kreative DIY projekter, der alle har det til fælles, at de tog udgangspunkt i Chleopatras produkter, og samtidig gav dig gode fif til, hvordan du udnytter produkternes fulde potentiale. Marie skriver ikke længere for Chleopatra, men tilgengæld driver hun sit eget kreative univers på www.byduhn.com

Anbefalet naturlige produkter til hud, hår og krop

Mineralsk Ler

Bentonit Ler 65g

DKK 84,73 (Inkl. moms)
ØKO
ØKO
LIMITED
ØKO

Skriv et svar