Zero Waste

skrald i verden

Vi lever i en tid af overforbrug. Løsningen hedder zero waste.

Aldrig før er der blevet produceret så mange forskellige produkter. Aldrig har der været så mange produkter, som vi reelt ikke har brug for. Det er et problem, der i sidste ende rammer os alle på lige fod med drivhuseffekten. Vi sidder jo alle i samme båd, uanset om vi har et overforbrug eller ej. Det er netop det problem, zero waste omhandler. Og faktisk har de fleste af os et overforbrug, hvis du virkelig ser efter.

Zero waste er et princip vi alle bør tage til os. Rundt om i verden – og vi behøver såmænd ikke gå længere end til lige uden for hoveddøren. Der finder vi skrald på gaden i form af mangeartet plastik-artikler, folie, kartoner og alt muligt andet. Man kunne jo så håbe på, at det kun var i vores egne menneskeskabte byer, at vi havde dette problem, men det er snart i byen, vi har de mindste problemer.

For ude i den store verden, findes der kæmpe mega-lossepladser med vores skrald, som ikke bare lige sådan kan nedbrydes. Det er naturligvis et problem for de omkringværende dyr. Problemet har bare spredt sig til hele verden. Vi finder nemlig hele ø’er, der fungerer som plastik skraldespande. Alt den plastik havner i fugles, skildpadders og mange andre dyrs maver. Meget plastik ender i havet, hvor det nedbrydes til små plastikpartikler, fiskene så spiser.

Og hvor tror du så de plastikpartikler ender i sidste ende af fødekæden. Yes you’ve got it!

Alt den plastik du har smidt ud, ender ironisk (men helt fair) nok tilbage på din tallerken og nede i din egen mave.

Forstår du derfor, at vi her har et problem vi alle er en del af?

Zero waste – Det handler om at vi alle tager et ansvar

[lepopup slug='optin-sind-sundhed']
zero waste starter her grøn blå logo

Zero waste for alle – Er det muligt?

 

Zero waste i sin egentlige forstand, er naturligvis aldrig helt muligt. I hvert fald ikke i en den type af verden vi har skabt os. Konceptet handler dog mere om, at vi lærer at sige fra og fravælge de ting, vi ikke har brug for. At sige fra og fravælge de ting, der ikke produceres miljøvenligt nok. At skære ned på vores forbrug helt generelt og genbruge alt, hvor det er muligt.

Ud over at vi lever med et alt for stort forbrug. Så lever vi samtidig i en digital verden, hvor alt nærmest ligger i skyen.

Et sted, hvor vi ser den gode effekt og brugen af det elektroniske, er eksempelvis ved at kommunerne og andre offentlige instanser er gået over til brugen af e-boks, frem for at sende almindelige breve.

E-boks er et eksempel på brugen af det digitale.

Vi kigger sjældent på de mange papirer vi får, hvad end det er regninger eller invitationer til det ene eller andet, så der er vel næppe nogen grund til, at det skal være printet på papir i vores moderne verden.

Regnestykket bliver naturligvis svært, i og med, at det også ”koster” naturen noget, at de computere og harddiske, skal køre rundt hele tiden, så du og jeg har mulighed for at downloade disse dokumenter.

Men lægger vi tonsvis af papirer sammen i forhold til en computer med en harddisk, der kan indeholde dem alle, så tror jeg alligevel, at vi vinder ved det digitale.

Zero waste handler meget om de: 5 R’er: Refuse, Reduce, Reuse, Recycle og Rot, som du kan læse meget mere om i Neohippie’s gode artikler om emnet her.

Zero waste handler altså om, at nægte det man ikke har brug for, reducere det man har brug for, genbruge, genbruge og genbruge.

model for zero waste
http://www.whitehorse.ca/departments/environmental-sustainability/waste-diversion/additional-information/zero-waste

Hos CHLEOPATRA zero waster vi så meget vi kan

 

Selvom vi er en lille familevirksomhed, med forholdsvist få produkter og få ordre sammenlignet med de store kommercielle mærker. Så har vi fortsat et stort ansvar, for ikke at fylde verden med endnu mere skidt og møg.

Det kan være svært og nogle gange finder vi da også på nye metoder til at formindske og genbruge. Det er en proces, hvor man hele tiden bliver klogere på ting.

Herunder kan du læse lidt om, hvad vi gør for at holde skraldet og andet unødigt spild til et absolut minimum.

Vi er jo en online virksomhed og det giver os i virkeligheden mange fordele en fysisk butik ikke har.

Omvendt er der også ting vi slet ikke kan undgå som online butik, hvor de fysiske nemmere ville kunne gøre det (men sjældent gør).

Det handler i første omgang om genbrug

Genbrug ved forsendelse, pakker og beskyttelse

 

Vi modtager en del forskellige elementer fra vores leverandører og det forsøger vi altid, at genbruge så meget af som muligt.

Vi genbruger derfor i første omgang alt den beskyttelse, som er omgivet produkterne.

Da vi jo også sender vores produkter til dig og vores andre kunder, kan vi lige så godt genbruge disse elementer.

Vi så jo helst, at alle producenter anvendte miljøvenlig pakning og beskyttelse. Det er ikke altid tilfældet og selvom vi anbefaler dem, at gøre det, er det ikke altid muligt.

Til gengæld genbruger vi selv det hele, uanset om det er miljøvenligt materiale eller ej. Så er det i hvert fald blevet brugt én gang mere, før det smides ud.

Vi anvender altid papkasser og kuverter, der er lavet af mindst 70% genbrug.

forsendelsepakker - post nord - fra chleopatra til kunder

Klistermærker med fejl bliver ikke kasseret

 

Det kan aldrig helt undgås at fejle.

Med det mener jeg, at vi somme tider får lavet nogle trykfejl på vores etiketter.

Dem bruger vi alligevel, hvor de fleste ville vælge at smide dem ud og printe nye.

Der kan naturligvis være lovpligtige oplysninger, som der ikke må være fejl på, men det har vi endnu ikke fejlet med, så derfor er alle klistermærker blevet anvendt hos os.

Også dem med stavefejl.

Vi har skiftet vores flasker ud

 

Da vi begyndte CHLEOPATRA, anvendte vi nogle lufttætte plastikflasker, som vi selv synes var ganske fornuftige.

Problemet var dog, at de var store, dyre og lavet af plastik. Det indså vi efter ganske få måneder og skiftede derfor tankegang helt og aldeles.

Det var faktisk her, vi selv blev klar over, at vi skulle være en miljøbevidst virksomhed fremadrettet.

Da vi i forvejen sælger bæredygtige og naturlige produkter, ville vi også være så miljøbevidste, som det var os muligt.

Vi måtte altså gå væk fra de funktionsmæssige pumper og over til glaspipetter i stedet.

Indholdet bliver jo anvendt inden for en rimelig tid, så det gør ikke det store under alle omstændigheder.

Til gengæld mener vi, at glasflasker har langt større sandsynlighed for at lande i en genbrugs skraldespand end det meste plastik har. Og det gør en kæmpe forskel, selvom vi er forholdsvis små.

krydset plastik flaske - checkmark glas flaske

Vi smider ud de rigtige steder – til genbrug

 

Alle de plastikflasker og bøtter, som vi måtte modtage fra vores leverandører smider vi ud til genbrug.

Hvorfor vi handler med leverandører, der ikke leverer i glas, kan du jo så undre dig over. Men det er der faktisk en god forklaring på.

Vores leverandører sælger nemlig olier og andre naturlige produkter i spandevis. Faktisk kan de bestilles i op til hele 28 metriktons, hvilket må betyde, at de sælger rigtig meget (det er ikke til os de sælger i disse mængder). Til sammenligning, svarer det ca. til en tankvogn.

Det betyder, at hvis de skulle transportere deres varer i glas, ville vægten blive enorm. Denne vægt, skal der også bruges brændstof på, via lastbiler, fly, skibe m.m. Det ville i sidste ende være endnu ”dyrere” for miljøet, hvis det hele var i glas. Derudover, ville der også skulle anvendes langt mere beskyttelse og der ville uden tvivl opstå flere situationer, hvor det modtagne er gået i stykker. Det ville så ende med endnu flere forsendelser, forurening og glas. Så der er faktisk mening med galskaben så at sige.

Så alle flasker, krukker, papkasser m.m. vi ikke selv anvender eller genanvender, smider vi altså ud, så de kan blive genbrugt.

Vi har glasflasker

 

Som nævnt har vi valgt glasflasker. Vi er endnu ikke så store, at der kan være en væsentlig besparelse for miljøet ved at anvende genanvendeligt plast, som nogle af vores leverandører er.

Derfor har vi valgt at sælge de fleste af vores produkter i glasflasker og glaskrukker.

Mest af alt fordi det ikke skader indholdet. Den mørke farve i glasset virker også beskyttende for indholdet.

Sidst men ikke mindst, så siger statistikken, at flere mennesker smider brugte glasflasker til genbrug, end de gør med plastikflasker.

Derfor må glasflasker siges at være den bedste løsning.

Vi har dog nogle få produkter, som leveres i plastikbøtter. Dette hænger typisk sammen med produktionsprisen.

Her må vi altså gå på kompromis. Det er langt de færreste, der er villige til at betale en kæmpe overpris på et produkt, for at vælge glas. Desuden kræver det større papkasser og langt mere beskyttelse for disse produkter, hvis de var af glas. Så her har vi lavet en vurdering og valgt plastikbøtterne.

Disse plastikbøtter er dog valgt ud fra deres genanvendelighed – både i den rigtige skraldespand, men også i hjemmet. Andre forhandlere sælger nemlig disse produkttyper i små plastikposer, som helt sikkert bliver smidt ud i den almindelige skraldespand.

Vores plastikbøtter kan med fordel vaskes og genanvendes bagefter i hjemmet.

Vi gør i øvrigt også alle vores kunder opmærksomme på, at de skal huske at genanvende flasker, bøtter og krukkerne eller smide dem ud de rigtige steder – via e-mail.

UDGÅR - Husk låg
Husk låg
Husk låg
Husk låg
(1) DKK 14,00 (Inkl. moms)

Ande tiltag for at mindske overforbruget

Aldrig mere visitkort

 

Vi startede lige som de fleste med at give visitkort ud til højre og venstre, men da vi lever i en digital verden, må det siges at være helt overflødigt.

Hvem kigger også på et visitkort nu om dage, når de skal finde noget?

chleopatra visitkort

Slut med faktura på papir

 

Vi har i starten af 2017, ligesom kommunerne, droppet det med papir. Før i tiden sendte vi altid en faktura med pakken i papirform.

Det er slut nu.

Hvorfor skulle vi gøre det, når du alligevel får den tilsendt via e-mail?

I de få tilfælde, hvor du ikke skulle have modtaget den, evt. fordi den er havnet i et spam-filter, så sender du os blot en e-mail og vi sender dig den på ny – også via e-mail.

Selvom vi ikke er så store, så er det rigtig mange stykker papir vi sparer på det. Foruden, at vi også undgår at printe og bruge toner og strøm m.m.

Desværre har vi endnu ikke fundet en metode til at undgå det stykke papir, der går til selve forsendelsen. Men måske der også kommer en løsning en dag til dette.

chleopatra faktura

Du får altid tilsendt din faktura via e-mail.

Lager efter efterspørgsel

 

Vi søger altid for at holde vores lager af varer på et niveau, der passer til efterspørgslen.

Det betyder, at vi så vidt muligt undgår, at skulle kassere produkter, der er blevet for gamle.

Vi holder også et skarpt øje med det hele tiden og sætter de produkter, der er ved at blive for gamle til side.

Dem sender vi så gratis ud til kunder i ny og næ sammen med en bestilling. Som en slags bonus.

For selvom produktets ”bedst før” dato er ved at blive nået, så kan de som regel holde noget længere.

Det er godt både for de heldige kunder, men giver også os en renere samvittighed.

I stedet for at smide produkterne ud, kan de nå at blive brugt.

Vi gør rent

 

Vi gør så vidt det er muligt rent med bæredygtige og hjemmelavede rengøringsmidler.

Det sparer miljøet for harske produkter fyldt til randen med kedelig kemi.

Ingen gratis vareprøver

 

Som Neohippie så rigtigt skriver i sin artikel om zero waste, så er vareprøver jo ikke andet, end reklame.

Det er en måde, for virksomheder, at forsøge at skabe et behov du ikke nødvendigvis har.

Vi har ingen varerpøver

På den måde sparer vi miljøet for at tusindvis af produkter, der unødigt vil ende i skraldespanden.

Samtidig gør vi det muligt for dig at prøve noget nyt. Men kun det du selv har en interesse i.

Vi annoncerer udelukkende online

 

Vi har tidligere forsøgt os med trykte medier. Det var ikke nogen succes. Men selv om det var, så vil vi ikke fortsætte det. For et trykt blad er helt unødvendigt i dagens Danmark.

Hvorfor der fortsat findes aviser, ugeblade og magasiner er os en gåde.

Vores butik er online og derfor er vores annoncer det også.

Der er ingen grund til at støtte det gamle format længere. Sorry, men det er vores mening.

Lyst til at lære mere om zero waste?

 

Nu har du læst lidt om idéen bag zero waste konceptet, og om, hvordan vi som virksomhed støtter 100% op omkring det.

Vi håber, at du også er blevet inspireret og har lyst til at gøre en forskel.

Har du lyst til at læse og lære endnu mere om, hvordan du selv kan gøre en kæmpe forskel, som almindelig forbruger i det danske samfund. Så anbefaler vi på det kraftigste, at du læser Calina’s 5 trin til zerowaste på hendes blog neohippie.

Start med første artikel, der omhandler det første R – Refuse her.

Calina, der er kvinden bag neohippie, er en skøn, moderne hippie-pige, der bor i København. Hun gør ikke blot hvad hun kan, for at zero waste. Hun bringer også tonsvis af lækre opskrifter til bæredygtigt og sundt mad.

Hendes blog handler om alt det naturlige, bæredygtige og veganske.

På hendes blog, giver hun i det hele taget super mange gode tips til at leve et bæredygtigt og miljørigtigt liv.

Det handler om at gøre en forskel.

Så tag et kig forbi hendes blog – det vil du ikke fortryde.

neohippie - calina - i kjole med hat
[lepopup slug='optin-sind-sundhed']

Dine forslag?

 

Til sidst, vil vi gerne høre dine forslag til en mere grøn, miljøvenlig og bæredygtig virksomhed. Har du forslag til nye initiativer eller måder til, hvordan vi gør tingene på? Så lad os endelig høre fra dig.

Anbefalet naturlige produkter til hud, hår og krop

En tanke om “Zero Waste

  1. Rachel Pryce Roed siger:
    0

    Det er dejligt hvad I gør – jeg støtter op om jeres koncept og jeres produkter. Jeg har selv startet at invitere Frederiksbergborgere og Københavnere til “skraldegåture”. I sidste uge var jeg i Frederiksberg Online blad hvor der blevet om hensigten med “skraldegåturene” og borgmesteren kommer og deltager en “skraldegåtur” efter sommerferien. HavVogterne støtter op om arrangementerne ved at jeg få plastikposer fra dem – Frederiksberg Kommune har afleveret 30 grabs, Danmarks natureforenings lokalafdeling og ældresagen deltager også … vores næste arrangement er på søndag fra kl. 10 – 12 og vi starter “skraldegåturen” foran Frederiksberg Rådhus. Den lokale ejendomsmægler kommer ved 12 tiden med drikkelse som en donation til dem der deltager i arrangementet. Olivers og Co vil sætte datoerne op på “skraldegåturene” på jeres hjemmside … måske vil I også have lyst til at deltage eller orientere andre omkring tiltagene … I kan se mere på Facebookgruppen Frederiksberg/København: Skralde-, Løbe- & gåture ….eller jeg har også skrevet nogle essays til Vi der holder af Frederiksberg om hvorfor jeg har startet “skraldegåturene”. Eller også er der min virksomhed som ligesom jer har en bæredygtig profil – det er jeg stolt af. Min virksomhed hedder “mental sundhed & bæredygtig livsstil”.

Skriv et svar