Vores mail server er gået bananas

Vores mail server har desværre fået noget galt i halsen over de sidste par uger.

Dette har medført, at en masse mails er blevet sat i kø.

Da mail serveren kom op at køre igen, har den uafbrudt sendt mails – også dem i kø, hvilket har medført, at mange føler sig spammet.

Det har vi fuld forståelse for og kan desværre ikke andet end beklage den uheldige situation.

Konsekvensen er, at vi har slukket helt for en del mails, så de aldrig mere bliver sendt igen. Desværre kan vi ikke rette bod på de mails, som allerede er sendt.

Vi er blot mennesker og laver sommetider fejl, men er naturligvis kede af, at det er gået ud over vores skønne kunder.

Vi undskylder ulejligheden

Trods dette må du have en dejlig dag og husk at smil – det kommer vi længst med.