Vi skriver somme tider om ting, der ikke omhandler nogle af vores produkter. En fællesnævner for disse lidt anderledes tekster er, at de er skrevet ud fra det mål, at de skal være motiverende, arrangerende og livsberigende. I dag skal det handle om vaner der afholder dig fra succes i livet. Især inden for forretningsliv og arbejdsliv. Vi håber du vil tage godt imod den.

Gratis download bonus

Vil du gerne vide mere om naturlige olier og andre rene råvarer til hud og hår?

Vi har sammensat en komplet PDF guide om naturlig kosmetik med 15+ sider om økologiske naturlige råvarer. Hvorfor du bør vælge det, hvordan du starter og hvad du kan forvente.

Vaner

 

Vi kender det alle og jeg vil næsten vædde på, at vi alle har dem.

Vaner.

Det vi er vant til, er svært at vænne sig af med, når vi først har fået det ind i systemet eller under huden så at sige.

Dårlige vaner

 

For mange handler disse vaner om dårlige elementer af livet. Så som at ryge, bide negle, snakke for meget om dårlig økonomi, bande eller tale nedladende.

Det er ofte fordi, det er det vi får at vide af andre. Det bør du bestemt lytte til. For ofte er det, de vaner vi ikke nødvendigvis selv ser for dårlige, som andre ikke bryder sig om.

Lytter du, kan det være du får lyst til at give slip, hvis du selv indser, at det ikke er gode vaner.

Gode vaner

 

Men du må ikke glemme de gode vaner, for de findes skam også. Det gælder f.eks. om at drikke rigeligt med vand og spise frugter og grønt hver dag, samt at motionere kroppen og holde den godt i gang.

Disse vaner får vi sjældent skældt ud for, men hvis vi glemmer dem, eller helt ignorerer dem, kan det have store konsekvenser.

Vaner der afholder dig fra succes

 

I dag skal det dog handle om nogle helt bestemte former for vaner. Nemlig dem, der afholder dig fra succes i livet.

Før nævnte – både dårlige såvel som de gode vaner – kan også have indflydelse på din succes. Men vi har sat ti særlige vaner i spotlightet i dag, som vi vil minde dig om. Igen handler det mange gange om at høre de gode tips fra andre – især personer man ikke kender personligt, for så har man tendens til at føle, at man selv er kommet på idéen.

Når du selv kommer på en idé, så føles det bedre og du har mere lyst til at tage action. Sjovt som vi mennesker er besværlige hele livet igennem, ikke sandt?

 

Nå, men lad os se at komme i gang med de nye gode og dårlige vaner, du bør tænke over for at opnå succes.

1. Sige Ja, når du gerne vil sige Nej

 

Hvis et projekt, et partnerskab eller en mulighed ikke resonerer med dig og ikke føler sig tilpasset dine værdier og dine mål, skal du være fortrolig med dig selv, om at indstille grænser.

Lær at sige nej med venlighed fra starten, da flere mennesker vil konkurrere om din tid og opmærksomhed, efterhånden som du bliver mere succesfuld. Hvis du ikke lærer at sætte sunde grænser for dine værdier og mål, vil du ende med at føle dig overvældet og udbrændt.

Det gælder ikke kun store ting i forretningslivet, men også almindelige hverdags ting i livet generelt. Lad dig ikke drive ud i noget, der står for det modsatte af, hvem du er.

2. Multitasking

 

Du har måske hørt at kvinder er de eneste, der rigtigt kan multitaske, men dette er noget værre vås.

Det er teknisk umuligt at multitaske effektivt. Når du forsøger at gøre flere ting på én gang, fjerner du effektivt fuld opmærksomhed og koncentration fra noget, og det du gør, udføres på ingen måde effektivt.

 

Alternativ til multitasking

Det er derfor langt bedre at ”speed-date” dine opgaver, hvilket vil sige, at du giver din fulde opmærksomhed i kortere tid til én opgave og fortsætter hurtigere til den næste. Lav en liste med dine opgaver. Giv ti minutter til den første opgave. Stop og giv ti minutter til den næste. Når du har kørt dem alle igennem, holder du en pause og begynder forfra, såfremt opgaven ikke er helt færdig.

 

Alternativ til Speed-dating af opgaver

Singletask er det gyldne ord. Løs en opgave af gangen og giv ikke slip på den før den er færdig. For mange er dette for svært, hvorfor de forsøger sig på multitasking og hvorfor speed-dating af opgaver ofte kan virke mere effektivt. Det handler om, at få hjernen til at glemme de mange andre opgaver, så du kan koncentrere dig om det du foretager dig. Vær i nuet!

3. Ingen prioritering af din dag

 

Uhhh, den her kender jeg selv så godt.

Du møder på arbejde og har en masse ting der skal afklares. Du kaster dig ud i en opgave efter en anden og inden du får set dig om, har de dels forgæves forsøgt at multitaske dig igennem dagen. Dels har du fundet på syv nye opgaver du skal have klaret inden dagen er omme.

Jeg lod ærlig talt min kalender og to-do liste køre min dag for mig og følte aldrig, at jeg fik de vigtige ting gjort.

Kender du også til det?

 

Min løsning

Jeg prioriterer min dag. Enten om aftenen før eller om morgenen lige efter morgenmaden.

Men ikke nok med det, så vælger jeg altid kun tre vigtige ting for dagen, som jeg skal have gjort færdigt. Aldrig mere end fem.

Dernæst, så vælger jeg ofte de mest besværlige opgaver først. Dem, som oftest ender i snooze zonen og hele tiden bliver udsat.

De svære opgaver, der tager længere tid, sætter du blot på dagen efter igen, men i det mindste er du kommet videre.

4. Besvare e-mail og private beskeder med det samme

 

Dette er langt det største problem for de fleste mennesker, der opnår succes, især på daglig basis.

Hvis du svarer på en e-mail eller PM, bør du være forpligtet til det, ellers vil det hurtigt tage dig væk fra den opgave, du er i gang med i øjeblikket, hvilket forhindrer succes.

Planlæg perioder hver time eller hver anden, eller på to bestemte tidspunkter af dagen, hvor du tager dig tid til at besvare daglige e-mails og private beskeder (PM’er).

Dine kunder kan mærke, hvis dit svar blot er kastet tilbage til dem i en fart, især hvis halvdelen af deres spørgsmål ikke er besvaret.

5. Arbejde gennem frokosten

 

At arbejde gennem frokosten er en vane, jeg finder mange virksomhedsejere udfører. Jeg har selv været en af dem.

De fleste berettiger det med, “Hvis jeg arbejder gennem frokosten, vil jeg bare forlade kontoret et par minutter tidligere” og det er ikke, hvad der ender med at ske.

Det er svært at afbryde arbejdet ved middagstid, især hvis du er i en produktiv spurt, men det er vigtigt at tage et par minutter til at genoplade.

Hvis du ikke gør det, sænker du produktiviteten, hvilket hurtigt fører til udbrændthed.

Desuden opstår der nemt en situation, der minder om multitasking og manglende opmærksomhed. Begge dele noget vi netop har informeret om, ikke er smart.

10 ”harmløse” vaner der afholder dig fra succes 1

6. Undlade genopladningstid

 

Hvis du er en workaholic, kan det være nemt at lade din egen tid blive overtaget på arbejde, igen og igen, indtil du ikke tager tid til dig selv længere.

Det kan virke som om det gør dig mere effektivt, men det begynder hurtigt at gøre det modsatte.

Der er ingen hurtigere måde at brænde ud på. Lad være med at benægte dig selv den tid, du skal bruge på at genoplade.

Om det så er 20 minutter med Netflix eller 2 sider af en bog eller måske en god, lang gåtur. Så gør det! For det får din hjerne til at koble fra og genoplade, så du igen er frisk og klar i hovedet, når du sætter dig foran den næste opgave.

7. Undlade at dyrke motion

 

Ja, du har gættet det, men vi er nødsaget til at have den med her.

Hvis du undlader at udøve fysisk aktivitet, vil den manglende disciplin oversættes til andre områder af dit liv, herunder din virksomhed.

Når du træner, er du mere opmærksom og skarp, og du vil operere på et højere niveau.

Igen, behøver dette ikke handle om vægttræning i et center, men 30 minutters træning i hjemmet, eller en times gåtur, cykeltur eller andet, hjælper også. Det handler om at få rørt sig.

8. Blive hængende med personer der ikke vil vokse

 

Hvis de medmennesker du hænger ud med, ikke vil lade dig vokse, så er det de forkerte du er sammen med.

Dette gælder dels din virksomhed eller din arbejdsplads, men det gælder også dine venner og bekendte.

Stopper dine venner dig fra at vokse som person, så må du lære at sige fra – på samme måde som du i nr. 1 må sige nej, når det er det du mener.

Med vokse, mener vi alt, hvad der er med til at udvikle dig i den retning du gerne vil.

Det kan være svært at sige fra for en gammel bekendt, men selv gamle kendinge kan vokse fra hinanden. Hvis ikke dine omgivelser vil frem i livet på en lignende måde, som du selv vil, så sløver de dig blot ned.

Vi mener naturligvis ikke, at du skal give slip på dine venner, bare fordi de har andre interesser eller ikke vil på samme seminar som du vil. Men hvis de decideret forhindrer dig i at vokse som person, eller taler dig fra det på anden vis. Så er de ikke til for at hjælpe dig til fremgang. Husk dog på, at der er forskel på at fraråde dig visse ting (at guide og hjælpe), til handlinger, der decideret modvirker dine handlinger (modarbejde).

9. Stræbe efter perfektion

 

Før i tiden lod jeg ofte det perfekte blive fjenden af det gode. Resultatet var, at jeg endte med mange projekter, der stadig var i udvikling, mens jeg løbende forbedrede dem.

Faktum er dog de fleste fejl, som jeg så, ikke er elementer, som andre ville se. Jeg har siden arbejdet på at give slip på denne tøven til at gøre alt, hvad jeg arbejder på perfekt.

Faktum er, at perfekt ikke rigtigt eksisterer og desuden er ganske objektiv i langt de fleste tilfælde. Perfekt er forskelligt fra person til person. Desuden er et knapt så perfekt website bedre at udgive, end aldrig at udgive noget, som følge af jagten på det perfekte.

Udgiv, skriv, producer, lav noget nu! – Du kan altid forbedre det efter andre har set det.

10. Forglemmelse af din krop

 

Vi kan jo godt lide olie. Det skal slet ingen hemmelighed være.

Derfor lader vi den sidste vane, du bør overveje, være hvordan du husker at passe på din krop.

Rene vegetabilske olier fugter, nærer og plejer huden. Det er især vigtigt i tørre perioder. For Danmark betyder det nærmest året rundt, da vinteren tørrer huden og det samme gør solen om sommeren.

Undgå tør hud, eksem, sprukne hæle, tørre albuer samt lettere solforbrændinger og i det hele taget en vissen og trist hud ved at huske at pleje den. Vi anbefaler en god olie, du og din hud synes godt om.

Konklusion

 

Hov, fik vi nævnt, at du også skal huske at drikke vand? ツ

Konklusionen af alle disse vaner må være, at der er både gode og dårlige vaner, men mange af de dårlige, kan omvendes til gode, hvis man lærer at gribe det an på den rette måde.

For at arbejdslivet skal fungere og give mening, er der her ti vaner der kan afholde dig fra succes, men samtidig ti eller flere ting du kan gøre for at rette dem til.

Vi vil ved samme lejlighed sige, at et arbejde der hænger dig ud af halsen, ikke er sagen for et sundt liv. Det kan fungere i nød for at få mad på bordet, men lad det ikke afholde dig fra, at søge nye veje.

Arbejder du med noget du synes godt om eller elsker, så skylder du dig selv at forbedre alt det ved det, som er dig muligt. Deraf kommer de ovenstående ti vaner der kan afholde dig fra succes til sin ret.

Vi håber du kan bruge dem til noget og har du andre gode råd, så skriv gerne kommentar.

 

P.S. Husk at disse vaner ikke i sig selv afgør din succes i livet. De er blot en medspillende faktor.

Del med hjertet! ツ

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

shares