Sund morgenmad – 3 lækre forslag til en god start på dagen

sund morgenmad med nødder og frut

Sund morgenmad giver en sund start på dagen.

Livet handler ikke kun om olie – heller ikke her hos CHLEOPATRA. Lad os derfor fortælle dig om, hvilken form for sund morgenmad vi selv dyrker – og har gjort i flere år nu.

Vi er naturligvis rigtig glade for vores olier og anvender dem også hver dag. Så selvom vi helt sikkert har olie i tankerne det meste af dagen, så er der langt mere til livet end blot fugtighedsgivende og nærende olier.

Det vil vi også gerne give udtryk for her på vores blog, hvor vi normalt udgiver olie-relevante artikler.

Vi vil gerne lægge ud med noget vi føler er rigtigt vigtig. Nemlig morgenmaden.

[lepopup slug='optin-sind-sundhed']

En sund morgenmad kan sætte dig godt i gang

 

Man siger jo at morgenmaden er det vigtigste måltid på dagen – Man siger også, at man ikke kan gå en hel formiddag helt uden en nærende og mættende god og sund morgenmad. Det er der nu delte meninger om.

Personligt har jeg da ofte gået fra kl. 7 om morgenen og helt frem til en 3-tiden på eftermiddagen uden reelt set, at have fået noget at spise.

Det var dengang. Men dermed sagt, at det selvfølgelig godt kan lade sig gøre.

Spørgsmålet er mere, hvor sundt det er? Og lad os bare blive enige der, for det er det slet ikke.

Ved at springe morgenmaden over, springer du nemlig også forbrændingen over, så hvis du eks. Skal tabe dig, er det en rigtig dårlig kombination.

Omvendt, så skal du heller ikke bare spise for at spise.

En god gylden regel er derfor, at hvis du er sulten skal du spise.

Det er jo ikke alle, der er lige sultne så snart de står ud af sengen om morgenen.

Der er derfor ikke noget i vejen for at vente en time eller to. Mærk hvad din krop fortæller dig. Det er vigtigere end, at tvinge mad ned i munden.

Anbefalet naturlige produkter til hud, hår og krop

Sund Morgenmad alá CHLEOPATRA

 

Min kone og jeg spiser varieret – også morgenmad – men nogle af de morgenmads-retter, der kommer frem på bordet igen og igen er de følgende tre:

  • Forskellige smoothies
  • en havregrynsblanding alá CHLEOPATRA
  • og en Super Foods blanding.

Alle tre smager forbløffende godt og er super sunde, at starte dagen på.

 

OBS: Du bestemmer naturligvis selv, hvor økologiske dine ingredienser skal være. Vær også opmærksom på om du skulle have allergi over for nogle af ingredienser i disse opskrifter, før du giver dig i kast med det lækre indhold.

Sund morgenmad med smoothie

 

Vi får altid at vide, at vi skal huske at spise godt med frugter og især grøntsager. Men for mange kan det være lidt af en opgave, at skulle igennem så meget på en dag.

En smoothie gør det hele meget nemmere. Det er nemlig både sjovt, at blande sine egne smoothies og oftest langt mere tiltalende, end at skulle gå dem igennem én efter en. Når det hele bliver blended sammen i en pærevælling så at sige, smager det også rigtig godt.

Smoothies kan også varieres, da du kan blande dem forskelligt fra gang til gang, så det aldrig bliver den samme du får hver dag. Omvendt, så er vi mennesker jo vane dyr, så har vi først fundet en blanding, der smager rigtig godt, så ender den nok på bordet mere end en gang.

Hos CHLEOPATRA er der særligt én blanding, der får lov at komme med til morgenbordet hver uge.

Se flere gode opskrifter på smoothies

Sund morgenmad med grøn ingefær og æble smoothie

 

Vi synes den er lidt magisk.

Er du på udgik efter en sund måde, at kaste overskydende vægt væk, rydde din hud for urenheder eller blot øge din energi om morgenen? Så er en grøn smoothie en glimrende måde for dig at kickstarte dagen med.

Denne smoothie er også fyldt med anti-inflammatoriske ingredienser, så hvis du lider af ømhed og smerter på grund af gigt eller fibromyalgi kan denne opskrift være til gavn.

Ingredienser (til 1 – 2 portioner):

 

  • ½ Agurk
  • 1 Kop Spinat (eller blot en håndfuld)
  • 1 Grønt Æble
  • ½ Håndfuld persille
  • 1 Tommelfinger Ingefær (ca. 2,5 cm)
  • 1-2 kopper Kokosvand, almindeligt vand eller sojamælk (alt efter smag og behag)

Tilbehør:

 

  • Nødder, olivenolie, æg

(det er godt at få lidt fedt med i bladningen, så holder mætheden meget længere. Nødder og olie kan evt. lægges direkte i din smoothie. Spiser du æg til, vil det naturligvis være ved siden af din smoothie).

Information om indholdet

 

  1. Agurk er godt for din hud og dine negle, da det har et højt mineral rigt vandindhold.
  2. Spinat har et højt indhold af protein og andre vitaminer og mineraler, samt enzymet CoQ10, som spiller en rolle i at styrke musklerne og fungerer som en antioxidant.
  3. Æbler indeholder en antioxidant kaldet quercetin, hvilket gør ilt mere tilgængelig for dine lunger.
  4. Persille fungerer som sæbe til dit blod og som en fantastisk detox og rensning til din hud.
  5. Ingefær er et populært krydderi, som ikke blot varmer. Det er også rig på gingerol, som er et stof med stærke anti-inflammatoriske og antioxidante egenskaber.

Sund morgenmad – Havre Blanding – Alternativ til almindlige havregryn

 

Vores havreblanding har vist ikke noget officielt navn, da det i princippet er en blanding af forskellige herlige ingredienser vi selv har hittet på.

Hvis vi skulle kalde den noget, kune vi jo kalde den “Havrebooster”

Vi laver altid en god portion, som vi så lader stå i en krukke – klar til hver morgen. På den måde skal du ikke til at blande hver dag, men kan nøjes med at gøre det en gang om ugen eller måske en gang om måneden – alt efter hvor længe den holder.

naturlig sund morgenmad

Ingredienser (for 10 – til 20 portioner):

 

  • 250g sol gryn (almindelige havregryn)
  • 250g grov valsede havre gryn
  • 1 håndfuld Muscat rosiner
  • 1 Håndfuld æble tern
  • 1 håndfuld mandler, som hakkes i små stykker eller hurtigt blendes
  • ½ håndfuld solsikkekerner, som hurtigt svitses på panden

Tilbehør:

 

  • Mælk, sojamælk eller vand
  • Eventuelt frugter som bananstykker, blåbær, jordbær m.m.

Grynene kan du vælge som du har lyst og solsikkekerne plejer vi at svitse på panden til de begynder, at få en brun farve. Husk at du hele tiden skal flytte dem rundt på panden for ellers kan det hurtigt ende i brankede og ubrugelige kerner.

Alle ingredienser blandes sammen i en stor skål og hældes derefter over i eksempelvis en stor krukke.

Lad ikke opskriften stå fast med de forskellige håndfulde. Bland så meget i af hver ingrediens, som du selv synes passer bedst og tilføj eventuelt andre gode kerner eller nødder som du synes godt om.

Vi advarer imod vanedannelse – denne blanding smager så godt, at der er en vis risiko for, at du om aftenen også lige skal have en lille snack fra skålen. Retten nydes kold med mælk og skal ikke varmes op.

Information om indholdet:

 

  1. Havregryn styrker energien fra tidlig morgen og siges at være godt for hjertet.
  2. Muscat rosiner er både velsmagende og vældige kødfyldte.
  3. Æble ternene giver lidt ekstra knas sammen med mandlerne.
  4. Mandler reducerer kolesterol og indeholder sunde fedtstoffer og E-vitamin. En kvart kop mandler indeholder 62 mg magnesium samt 162 mg kalium, som forbedre blodtrykket og ilten i blodet, så næringsstofferne har nemmere ved at komme igennem kroppen.
  5. Solsikkekernerne giver lige den gnist der skal til for at gøre denne morgenmad ekstra smagfuld. De indeholder en god portion E-vitamin, kroppens primære fedtopløselige antioxidant.

SUPER FOOD – sund morgenmad

 

Frø er noget af det bedste for kroppen, da de indeholder utroligt mange gode ingredienser, som vitaminer, mineraler,  kostfibre og omega-fedtsyrer.

Jeg må indrømme, at jeg kun har spist denne morgen et par gange, hvilket er en stor fejl. Problemet er dog, at den er noget tidskrævende, hvilket gør at den oftest skal planlægges lidt bedre end de andre. Heldigvis fik jeg dog noteret mig indholdet de få gange jeg har spist den, så jeg her kan viderebringe det herlige miks af frø, nødder og frugter.

Ingredienser (for 1 portion):

 

  • 1 tsk Chiafrø
  • 1 spk Sesamfrø
  • 1 spk Hørfrø
  • ½-1 dl Valnødder
  • ½-1 dl Hele mandler uden skind
  • 200ml Mælk/soyamælk eller ris mælk

Tilbehør:

 

  • Bananer
  • Blåbær
  • Avocado
  • Tørrede rosiner

Mandlerne ligges i blød i varmt vand, hvorefter skindet tages af. Alle frø og nødder blandes herefter sammen i en skål eller dyb tallerken.

Tilføj væsken (mælk) og stil det i køleskabet i ca. 20 minutter. Tilføj nu tilbehøret, som du har skåret ud i små stykker. Server og nyd de næringsindholdige ingredienser.

Information om indholdet:

 

  1. Chiafrø er rige på flerumættede fedtstoffer, især omega-3 fedtsyrer, som kan hjælpe med at reducere inflammation, forbedre kognitive præstationer og reducere et højt kolesteroltal.
  2. Sesamfrø er rig på kobber og mangan samt et hav af andre gode næringsstoffer. Derudover indeholder de også sesamin og sesamolin, som begge er med til at mindske kolesterol og forhindre forhøjet blodtryk og giver desuden en øget E-vitamin.
  3. Hørfrø er rig på omega-3 og fibre, der hjælper på blandt andet absorption af visse næringsstoffer.
  4. Valnødder er en lækker måde at tilføje ekstra ernæring, smag og crunch til et måltid.
  5. Mandler kan du læse om i nr. 4 i forrige opskrift.
  6. Frugt og grønt er altid godt og bringer både vigtige vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer og andre næringsstoffer. Her bestemmer du naturligvis selv, hvilket grønt og frugt du ønsker, men ovennævnte passer rigtig godt til dette måltid.
[lepopup slug='optin-sind-sundhed']

Konklusion på sund morgenmad

 

Man kan altid diskutere hvilke ingredienser, der er bedst, når det gælder god og sund morgenmad.

Det kan mange gange komme an på, om du er diabetiker eller om du følger en speciel kur.

Følger du eksempelvis LCHF, vil det ikke være alle måltiderne du kan få glæde af.

Alt i alt må vi nok forvente, at der altid vil være for og imod, når det handler om sundhed og det indhold som du indtager.

Faktum er dog, at i forhold til meget andet morgenmad og især i forhold til ingen morgenmad, så er ovenstående nogle enestående bud på en god og sund morgenmad, som vi selv nyder godt af.

Fortæl os hvordan du foretrækker en sund morgenmad!

Bon appetit!

En tanke om “Sund morgenmad – 3 lækre forslag til en god start på dagen

  1. Kirsten Nobel siger:
    0

    1). 1/2 banan (mases) – 24 blåbær (mases) – 16 mandler (finhakkes) – 1 tsk knust hørfrø – 2-2,5 cm ingefær (rives) – 2-2,5 cm gurkemeje (rives) – 4-5 tsk hørfrøolie: – Alt blandes omhyggeligt og spises
    2). 6 spsk skyr/kvark/yoghurt – 4 spsk hørfrøolie – 2 spsk vand: – blendes til en cremet konsistens (spises som det første om morgenen og er godt for syre/base balancen)
    3). 1 håndfuld fine økø havregryn – mandelmælk/rismælk/mælk tilføres i passende mængde som væde til opblødning – hvorefter hk. mandler, udskårne rosiner, dadler, figner, abrikoser, æblestykker m.m. sammenblandes

Skriv et svar