Vi lever i en tid, hvor skægget på ny har fået en dominerende plads. I dag er skæg ikke blot noget, der er i vejen, når der skal kysses.
Skæg er blevet lidt af en livsstil og langt flere mænd, går i dag op i, at pleje, trimme og vedligeholde et pænt og velholdt skæg. Læs og lær her, hvordan du laver din egen hjemmelavet skægolie til skægget.
Uanset om du har fuldskæg, en hagestribe, et cirkelskæg eller et fu manchu. Så kræver skægget i dag, at det holdes vedlige og bliver plejet. Til det er skægolier blevet rigtig populære – og naturligvis med god grund. Her lærer du at lave din egen hjemmelavet skægolie.
Opskrifter til dine egne DIY skægolier finder du her. Bland dine egne vegetabilske og æteriske olier for en skøn olie til skægget – helt fri for kedelige ingredienser. Du bestemmer.
- Hvad er skægolie?
- Hvorfor olie er godt til skægget – Det moderne skæg kræver pleje
- Hvad du har brug for til din hjemmelavet skægolie
- Din besparelse og problematikken ved DIY hjemmelavet skægolie
- Valg af basisolie til din hjemmelavet skægolie
- Gode olier til skægpleje
- Andre olier du kan anvende
- Valg af æterisk olie til din hjemmelavet skægolie
- Valg af flaske
- Valg af pipette eller pumpe
- Miks det hele sammen – tid til hjemmelavet skægolie
- Opskrifter på hjemmelavet skægolie
- Hjemmelavet skægolie til nu og her brug
- Skægolie instruktion – sådan påfører du din hjemmelavet skægolie
Hvad er skægolie?
Skægolie er netop skægolie. Altså, olie til skægget
Ved brug af olier til skægget, kan du både rense og fugte huden og hårene og det hjælper med at balancere din huds egen naturlige olieproduktion, som leder dig til et anderledes blødt og sundt skæg.
I sagens natur er skægolie, altså blot olie til skægget. Hjemmelavet skægolie er en blanding af olier til skægget, som du selv blander sammen.
Der ligger så en lidt større viden bagom, hvilke olier du bør anvende, om det skal være økologisk, koldpresset og om du skal blande flere forskellige olier sammen.
De skægolier som du finder i bybilledet og på internettet, er nemlig oftest blandinger af flere forskellige olier, våde vegetabilske og æteriske olier.
Du køber altså en blanding af olier, som du uden problemer sagtens selv, kan mikse sammen hjemme i køkkenet. Deraf hjemmelavet skægolie. Ikke at de andre olier fejler noget, for det er naturligvis nemmere, at tage en olie ned fra hylden. På samme måde som det er nemmere, at købe brødet hos bageren, end at bage det selv.
Mulighederne bliver blot mange flere, når du vælger, at lave dine egne hjemmelavet skægolier. Du har nemlig frit valg på alle hylder, når det gælder olier, egenskaber, fugtighed og dufte.
Hvorfor olie er godt til skægget – Det moderne skæg kræver pleje
Vi har tidligere skrevet tonsvis om olier til håret, som en naturlig skønhedsrutine for kvinder. Men mænds skæg er ingen undtagelse. For huden, der gemmer sig bag alle de ansigtshår har brug for mindst lige så meget opmærksomhed, som hvis du barberer dig hver dag. Måske endda endnu mere, faktisk.
Netop fordi skæghår kan være ganske grove, oplever mænd ofte, at skægget kan klø, at der opstår skæl eller decideret skægpest med rødme.
Et fuldskæg gør det også vanskeligere at få adgang til huden under det, så almindelige hudproblemer som tørhed, akne, eller betændelse kan forværres.
Et længere skæg kan også blive ganske indviklet og uregerligt. Daglig anvendelse af skægolie, efterfulgt af kæmning med en skægkam, vil glatte håret og tilskynde det at vokse og ligge i én retning.
Hjemmelavet skægolie hjælper dermed at pleje dig skæg, så det ikke bliver helt stift og hårdt. Det hjælper med at blødgøre hårene i skægget og det giver også fugtighed og pleje til huden under skægget.
Desuden kan en hjemmelavet skægolie give dit skæg et mere livligt skær og tilføre det en særlig duft.
Hvad du har brug for til din hjemmelavet skægolie
Når du skal lave din egen hjemmelavet skægolie, så er der nogle enkelte ting, som du er nødsaget til at stå klar med. Det er følgende:
Din besparelse og problematikken ved DIY hjemmelavet skægolie
Vi kender det jo alle. Det der med at gøre tingene selv. Det har altid sine fordele, men kan også være noget mere besværligt.
Det gode ved at lave sin egen hjemmelavet skægolie er naturligvis, at du kan få den præcis som du har lyst til. Du får præcis den olie du synes bedst om.
En anden fordel er, at prisen for olien er noget billigere – i hvert fald, når man ser på den mængde du får sammenlignet med de kommercielle skægolier.
Den sidste fordel er, at du også kan få lige den duft, der tiltaler dig mest. Eller du har mulighed for at eksperimentere og på den måde finde flere lækre dufte du synes om. Måske du endda kan lave flere forskellige til hver sine formål – sådan rent aromatisk.
Ulempen er så, at det kræver lidt udstyr, lidt vilje til at prøve sig frem og lysten til at gå i krig med det.
Som nævnt tidligere, så er det nemmere, at købe det færdige produkt. Men var det det du ville, så var du jo nok ikke her, vel?
Valg af basisolie til din hjemmelavet skægolie
Basisolien består af en vegetabilsk olie. Det er den olie, der giver dig de fugtgivende egenskaber. Den indeholder forskellige vitaminer, mineraler og gode fedtsyrer, der er med til at give skægget den bløde følelse.
De såkaldte basisolier finder du i mange forskellige version. Det giver dig mulighed for at vælge den eller de olier du og dit skæg synes bedst om.
Du kan i princippet nøjes med at anvende denne olie til skægget, da den næste olie, primært er til for at tilføje duft til din blanding.
Den olie du bør vælge, afhænge af, hvilke specifikke kvaliteter, du er på udkig efter. Ved valget af olie, skal du naturligvis fokusere på skægget, men det er også vigtigt, at huske, at olien også skal pleje huden under skægget. Der er flere gode olier, der hjælper med at nære både huden og håret. Du kan vælge en enkelt olie som basisolie til din hjemmelavet skægolie, eller du kan vælge en blanding af flere forskellige. Det er helt op til dig.
Gode olier til skægpleje
Argan olie
Argan olie er en ikke-fedtet olie, der stammer fra frugten af argan træet. Både træet og olien hører til i Marokko. Da olien ikke efterlader en fedtet hinde, er den et glimrende valg for dit skæg og huden derunder.
Den er rig på fedtsyrer, som hjælper med at genoprette balancen af naturlige olier i huden. Den er også rig på E-vitamin, som stimulerer hårvækst og hjælper med at reparere og forebygge spaltede spidser.
Sidstnævnte hjælper nok mest for et langt hår, men er dit skæg særligt langt, skader det jo ikke, at have denne ekstra kvalitet.
Vores argan olie er 100% ren (det er alle vores olier). Den er økologisk og uraffineret. Netop det, at olien ikke er blevet behandlet betyder også, at den har den naturlige aroma en argan olie bør have.
Den kan virke noget nøddeagtig og nogle mennesker mener endda, at den lugter en lille smule geddeagtig.
Derfor vælger de fleste (dem der ikke elsker oliens naturlige aroma, for den slags personer findes også), at blande en æterisk olie i, for at give den en mere duftende aroma.
Jojobaolie
Jojobaolie er faktisk en plante voks, som kommer nærmest kroppens naturlige sebum (den olie huden selv producerer for at beskytte sig mod udefrakommende elementer).
Dette gør den til et fremragende hudpleje produkt, og den er meget veltolereret af de fleste hudtyper.
Denne olie hjælper med at afbalancere olieproduktionen i huden holde akne i skak.
Jojobaolie gør et fremragende stykke arbejde ved at beskytte en ny vækst og dermed styrke håret og hjælpe med at forhindre brud.
Jojobaolie er en god starter olie, til første gang du skal forsøge dig med en hjemmelavet skægolie.
På trods af, at denne olie også er helt ren, koldpresset og uraffineret, så er aromaen mere mild (næsten ikkeeksisterende), hvorfor nogle anvender den helt ren.
En sidste fordel ved jojobaolien er, at den har en lang holdbarhed.
Sød mandelolie
Sød mandelolie er en mild olie fra søde mandler, der har en let konsistens og er hypoallergen, hvilket gør den meget skånsom mod huden.
Den blødgør og fugter dit hår og hud og erstatter den beskyttende belægning på skaftet af hvert hår, som hjælper med at beskytte det mod brud.
Mandelolie er rig på magnesium, zink og calcium. Disse mineraler er afgørende for hårvækst og for at forhindre hårtab.
Mandelolie er også en sikker vinder, når det kommer til en god stabil olie til skægget. Den fungerer desuden også som en rigtig god massageolie, skulle du have noget til overs, når du bruger den til din hjemmelavet skægolie-blanding.
Ricinusolie
Ricinusolie er også kendt som Amerikansk olie eller som castor olie. Den er en fremragende olie for hårvækst.
Den er rig på E-vitamin og fedtsyrer, som understøtter hårvækst og styrker håret. Samtidig virker den helt naturligt antibakteriel og anti-svamp, som hjælper med at forhindre skægpest.
Ricinusolie indeholder 85-95% af en særlig type monoumættede fedtsyre kaldet ricinusoliesyre, og denne type fedt er videnskabeligt bevist, at øge hårets tæthed.
Du finder flere videoer på youtube, hvor folk bekræfter, at deres hårbryn, hår og skæg, bliver kraftigere af at bruge denne olie.
Hampefrøolie
Jo, hampefrøolie kommer fra sammen plante som marihuana. Denne olie indeholder dog intet THC, så der er ingen grund til at blive helt høj. Så skal det da være for de mange gode egenskaber olien bringer med sig.
Hampefrøolien øger protein niveauet i håret og forbedrer blodcirkulationen. Det er også en god kilde til mange næringsstoffer og sikrer hårsækkene næres, hvilket stimulere hårvæksten.
Olien har vist sig at hjælpe med at forbedre hår og skæg vækst for nogle. Den virker utrolig nærende for håret, så det bliver tykkere og stærkere.
Denne olie har en utrolig god naturlig aroma. Den er letter grøn i farven, hvilket dog ikke ses, når den først kommer i skægget eller på huden.
Hampefrøolie styrker håret og forhindrer brud på et svagt og tørt hår. Den virker også anti-inflammatorisk.
Andre olier du kan anvende
Valg af æterisk olie til din hjemmelavet skægolie
Æteriske olier er flygtige olier, der er yderst koncentreret. Du må derfor ikke anvende disse direkte på huden.
Æteriske olier skal som udgangspunkt altid fortyndes med en vegetabilsk olie (basisolie). Fordelene ved æteriske olier er, at de tilfører basisolien med forskellige aromatiske egenskaber.
Ud over duft, kan olien nemlig også have en særlig virkning. Eksempelvis anvendes Ylang Ylang som et elskovsmiddel, det virker beroligende og desuden anti-inflammatorisk.
Når du bruger eksempelvis en pebermynteolie som en æterisk olie, vil den øgede blodgennemstrømning hjælpe dit skæg med at få de næringsstoffer den har brug for, samtidig med at den stimulerer væksten til hårsækken med den ekstra blodgennemstrømning. Således vil du i nogle tilfælde lave en hjemmelavet skægolie, der hjælper med væksten af hårene.
Der er vitterligt et ton forskellige æteriske olier, at vælge imellem. For nuværende fører vi følgende æteriske olier. Savner du noget, så lad os endelig høre fra dig.
Valg af flaske
Din glasflaske skal være af en størrelse, der passer til, hvor meget skæg du har. Des større skæg, des mere olie bruger du automatisk.
Skægolier er ganske drøje i brug og man bruger ikke så meget per gang, da det jo er meningen, at skægget og huden skal plejes – ikke druknes i fedtstoffer.
Det kan også være du ønsker en størrelse, der er god at have med på tur. Uanset størrelsen, bør du anvende en mørk flaske (brun eller mørkeblå), da det beskytter olien bedst muligt mod sollys.
De fleste foretrækker en 30ml flaske, når det gælder skægolie. Den er tilpas i størrelsen, så den både kan komme med på turen til Sverige, men også så du kan nå at bruge det hele, inden der går alt for lang tid.
Valg af pipette eller pumpe
Til låg på glasflasken har du mulighed for at vælge en pipette eller en pumpe. Der kan være fordele ved begge og det handler lidt om, hvordan du ønsker at tilføje olien til skægget.
En pipette giver dig kun en lille smule olie af gangen. Du har til gengæld mulighed or at tilføre olien direkte ind i skægget. Du må dog beregne, at skulle bruge fingerspidserne til at massere olien ind i skægget og huden under det, uanset.
Pumpen giver dig en god portion olie ved hvert tryk. Her pumper du som regel olien direkte ud i hånden, hvorefter du tilfører den skægget.
Miks det hele sammen – tid til hjemmelavet skægolie
Når du har fundet alle dine favoritter, er det tid til at blande det hele sammen. Efter du har eksperimenteret lidt, finder du hurtigt dine egne favoritter.
Personligt kan jeg godt lige hampefrøolien som basisolie. Mange gange anvender den i sin rene form, da jeg er helt vild med dens naturlige aroma.
Andre gange vælger jeg en jojobaolie, som jeg blander med pebermynteolie eller tetræolie. Engang i mellem vælger jeg Ylang ylang, men det afhænger alt sammen af humøret.
Selvom mit billede på denne artikel ikke afslører, at jeg har skæg, så kan jeg godt røbe, at det har jeg. Billedet er ca. seks år gammelt og jeg har haft skæg i et par år nu (hmm det er måske på tide, at få opdateret billedet).
Opskrifter på hjemmelavet skægolie
Crafty Anti-inflammation
- 25ml hampefrøolie
- 5ml argan olie
- 3-6 dråber tetræolie
Sweet Mint
- 15ml jojobaolie
- 15ml mandelolie
- 3 dråber tetræolie
- 3 dråber pebermynteolie
- 2 dråber ylang ylang
Flower Power
- 15ml argan olie
- 7,5ml jojobaolie
- 7,5ml mandelolie
- 3 dråber lavendelolie
Hjemmelavet skægolie til nu og her brug
Foretrækker du, at lave bitte små blandinger, som du bruger hver gang. Det vil sige en lille portion, som du bruger med det samme, uden at ligge i en flaske.
Så kan du med fordel anvende følgende mål:
- 1 spiseske basisolie
- 1-3 dråber æterisk olie
Skægolie instruktion – sådan påfører du din hjemmelavet skægolie
Bland alle ingredienserne i en din ravfarvet glasflaske med en pipette eller pumpe. Ryst flasken inden brug.
Alt efter længden af dit skæg, tager 3-5 dråber olie i den ene hånd (et tryk, hvis du bruger pumpe). Længere skæg vil naturligvis kræve flere dråber, men husk, at lidt rækker langt, så øg blot mængden med en til to dråber af gangen.
Dyp fingerspidsen fra den anden hånd i olien og gnid derefter olien ind i hele skægget. Når al olien er blevet påført, bruger du fingerspidserne til at massere olien godt ind i skægget hele vejen ind til huden. Brug evt. en lille kam til at udjævne skægget og fordele olien med.
For de bedste resultater, bør du anvende olien dagligt til et nyvasket skæg, du har tørret med et håndklæde.
Hvad med dig, har du eller din mand fundet en rigtig god opskrift på skægolie?
Anbefalet naturlige produkter til hud, hår og krop
Vegetabilske olier
Økologisk Baobab Olie 100ml – Chleopatra
Vegetabilske olier
Økologisk Passionsfrugt Olie 30ml – Chleopatra
Vegetabilske olier
Økologisk Argan Olie 100ml – Chleopatra
Æteriske Olier
Økologisk Tea Tree Olie 10 ml Æterisk Olie – Chleopatra
Naturlige Råvarer
Castilla sæbe
Hudplejesæt
Skægolie: Nordik Collection
DKK 236,00Den oprindelige pris var: DKK 236,00.DKK 169,00Den aktuelle pris er: DKK 169,00. (Inkl. moms)Skægolier
Skægolie: #3 Nordik Condition
DKK 109,00Den oprindelige pris var: DKK 109,00.DKK 59,00Den aktuelle pris er: DKK 59,00. (Inkl. moms)Vegetabilske olier
Økologisk Granatæbleolie 30ml – Chleopatra