Kun god kemi i din egen hjemmelavet olie til kroppen

Når du anvender kemifyldte og barske sæber, lotions og cremer, bliver din hud skadet over tid. En simpel lotion, har det med at fordampe og forsvinde fra huden i løbet af dagen, hvorefter din hud, kan føles endnu mere tør. Dette er ofte fordi din lotion ripper din hud for dens egen sebum og tørrer den ud med kedelig kemi. Lær her om super simple opskrifter på naturlig hjemmelavet olie til kroppen.

Ligegyldigt hvilken tid på året det er, kan det være vanskeligt, at holde huden vel fugtet. Om vinteren, vil mangel på luftfugtighed og den kolde luft, få huden til at blive helt tør. Hvorimod den ekstra eksponering for solen om sommeren efterlader din hud med behov for mere hydrering for at holde den godt fugtet.

Læs med her, hvordan du laver din egen hjemmelavet olie til kroppen. Ren kropsolie eller en naturlig lotion til huden om du vil. Vi bringer dig to super nemme opskrifter helt fri for kedelig problemkemi.

opskrift på kemikaliefri kropsolie

Hjemmelavet kropsolie

Olier til kroppen tilfører huden med vigtige fedtstoffer og vitaminer. De hjælper med at fugte huden og er gode til at holde på hudens fugtighed det meste af dagen. Samtidig blødgør den din hud og vil i mange tilfælde hindre/lindre hudirritationer, som eksempelvis akne.

Mens nogle mennesker tror, at olie ikke rigtig passer så godt til huden og, at denne kombination vil efterlade huden fedtet. Så er det faktisk lige omvendt. Kropsolier øger nemlig kvaliteten af din hud, fordi de absorberes forholdsvist hurtigt og dybt ind i huden, uden at efterlade en fedtet overflade.

For at få mest muligt ud af olien, anbefaler vi, at du bruger den umiddelbart efter du har været i bad. På den måde vil din hud stadig være lettere fugtig og dermed hurtigere og mere effektivt absorbere fugten fra olien.

Fordele ved anvendelsen af rene olier til kroppen

Den mest oplagte fordel ved kropsolier er deres bemærkelsesværdige evne til at fugte huden. I modsætning til mange bodylotions, er bedste økologiske kropsolier fri for kedelige kemikalier. Og som nævnt, vil kropsolier låse fugten inde i huden i timevis, mens bodylotions hurtigere forsvinder. Når din hud har en sund balance af fugt, føles den blød og smidig.

Ud over de mange fysiske og følelsesmæssige fordele ved kropsolier, kan overgangen til kropsolier faktisk også spare dig penge. Dette virker måske umiddelbart selvmodsigende, idet flere af de bedste kropsolier er er dyrere end lotion. Men vær opmærksom på, at en lille smule olie rækker ganske langt.

For at fugte huden effektivt og skabe en behagelig masserende oplevelse, skal du blot bruge en lille smule olie til at dække en stor del af huden. Omvendt kræver det oftest en god portion trykken på pumpen til den almindelige lotion, for at få dækket det samme areal af kroppen. Og relativt kort tid efter, tørster huden igen efter mere. Det gør den slet ikke på samme måde med rene olier.

Månedens Produkter

Tilbud

Økologiske Basisolier

Ricinusolie 100 ml

DKK 79,00 DKK 69,00 (Inkl. moms)
Tilbud
DKK 99,00 DKK 89,00 (Inkl. moms)
Tilbud
DKK 99,00 DKK 79,00 (Inkl. moms)

Lav din egen hjemmelavet kropsolie til huden

En hjemmelavet olie til kroppen kan som udgangspunkt bestå af de olier, du selv finder interessante. Vi har dog valgt, at gøre det lidt let for dig her i begyndelsen. Derfor har vi på bedste TV-køkken-vis snydt lidt og sammensat to herlige kropsolier.

Den første hjemmelavet olie til kroppen er en let og ikke-fedtende olie (det er der nu ikke nogle af de to der er, men lad nu det ligge). Den er god til de fleste hudtyper, da den er både mild og blød i konsistens og på huden. Den indeholder følgende olier:

Jojobaolie, som faktisk er en flydende plante voks og meget lig vores huds sebum. Den er blødgørende, fantastisk mod rynker og vil trænge nemt ind i din hud uden at efterlade en fedtet overflade. Den har i øvrigt også en naturlig SPF på 4.

Mandelolie er jo nærmest den mest almindelige olie – på den gode måde. Ikke blot er det en sikker vinder, når det kommer til massageolie. Den er også god til alle hudtyper og virker utrolig blødgørende.

Abrikoskerneolie er en rig antioxidant olie, der også indeholder anti-mikrobielle og anti -inflammatoriske egenskaber.

Alle olierne er forholdsvist neutrale i aromaen. Tilsammen absorberes denne blanding nemt af huden og efterlader den silkeblød.

mandelolie infokort

Opskrift: Ikke-fedtende og let kropsolie

Forberedelse

5 min

Total tid

5 min

Hjemmelavet olie til kroppen opskrift: #1

Let økologisk kropsolie

Størrelse: 100ml

Ingredienser:

Valgfrit – æteriske olier:

Remedier:

Det er bedst at anvende en mørk glasflaske. Dels for at undgå forurenede udslip fra selve flasken og dels for at beskytte indholdet mod lys. En lotion pumpe er langt nemmere at anvende i dette tilfælde frem for en pipette. Den giver dig også den samme mængde ved hvert tryk.

Instruktioner:

  • Kombiner de tre vegetabilske olier i flasken
  • Tilsæt eventuelt æteriske olier og ryst flasken
  • Brug blandingen inden for et år

Vi anbefaler, at du påfører denne kropsolie blanding lige efter du har været i bad, så du kan låse fugtigheden inde for resten af dagen.

Den anden hjemmelavet olie til kroppen består faktisk af en størknet olie og honning.

Kokosolie er en favorit klassiker for mange olie-elskere, når det kommer til en olie-lotion til hele kroppen. Og med god grund vil jeg skynde mig at sige. Min kone og jeg anvender selv kokosolie til hele kroppen hver dag. Den giver huden en god blød fornemmelse og er man til kokos-aromaen, synes man nok også, at den dufter godt.

Honning er nok for det meste tænkt som et sundere sødestof, men du vil blive overrasket over at høre, at denne ingrediens har tonsvis af gode fordele for både huden og håret. Lavet af de skønne bier, som indsamler nektar, pollen og harpiks fra blomster, kan honning hjælpe med at fugte huden, bekæmpe ældning, og endda bekæmpe bakterier. Som bonus, så er honning også fyldt med gode næringsstoffer, antioxidanter og helende komponenter. Det er et yderst godt middel til at forhindre tør hud og rynker.

E-vitamin olie er afgørende vigtig for reparation af huden. Det bekæmper de frie radikaler, der skader cellerne med sin antioxidant egenskaber.

Opskrift: Lækker naturlig honning og kokos kropsolie

Forberedelse

5 min

Total tid

5 min

Hjemmelavet olie til kroppen opskrift: #2

Lækker økologisk kropsolie

Størrelse: 250ml

Ingredienser:

Valgfrit:

Remedier:

  • 250ml glas krukke

Instruktioner:

  • Varm kokosolien op (indirekte – ved at lægge en lille skål med kokosolien i en større skål med varmt vand)
  • Tilsæt den flydende honning og rør godt rundt

Brug blandingen inden for et halvt år og gerne hurtigere

 

chleopatra magasinet #6 cover
Læs dette nummer af
Chleopatra Magasinet
på din måde

Download dette nummer af Magasinet som PDF og læs det på din mobil, tablet eller computer, når det passer dig.

• Denne artikel tilhører udgivelse #6 •

Overblik
recipe image
Navn
hjemmelavet olie til kroppen
Udgivet
Karakter
31star1star1stargraygray Based on 2 Review(s)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Pin It on Pinterest

Share This