Hvad er den bedste hjemmelavet hårkur? 10 naturlige DIY tips

hårkur - kvinde med langt sort hår, lange øjenvipper og ørering - ansigt set fra siden med fyldigt blankt hår

Der findes usandsynligt mange gode hårkur råd og fif til et lækkert, blødt og glansfuldt hår ude på det store hvide internet.

Vi giver dog slip på alle de kedelige kemikalier og derfor finder du kun tips med helt naturlige råvarer i denne artikel.

Her får du hjemmelavet hårmasker og hjemmelavede hårkure.

Håret er for mange det “andet ansigt” til verdenen. Derfor bliver det hurtigt et følsomt emne, hvis håret er lidt kruset, trist, tørt eller kedeligt.

I denne artikel byder vi på hele ti naturlige tips til give dit hår et helt nyt liv.

Bliv helt naturlig og forkæl dit hår med gode vitaminer, mineraler og din hovedbund med vigtige fedtsyrer. Dit hår vil elske dig for dit naturlige valg.

Trænger dit hår til en effektiv hårkur? – Lad hele håret starte her!

Hvad er den bedste hårkur?

Svaret på dette spørgsmål er lidt bvadr, for det afhænger i høj grad af dit hår, hårets tilstand og dig som person.

Vi mener under alle omstændigheder at den bedste hårkur er en naturlig variant af en af nedenstående 11+ naturlige hårkure.

Med dem har du mulighed for at prøve nogle forskellige for at se, hvilken du bedst kan lide og du har også mulighed for at vælge en efter dit hårs tilstand.

På den måde skulle der være rig mulighed for at finde den absolut bedste hårkur til netop dit hår.

God fornøjelse!

Vi anbefaler baobab olie til håret

ØKO
(5) DKK 179,00 (Inkl. moms)
  • Nærende: Rig på essentielle fedtsyrer, som hjælper med at nære og fugte håret.
  • Styrkende: Indeholder vitaminer, der styrker håret og forhindrer brud.
  • Beskyttende: Danner en beskyttende barriere mod miljømæssige skadelige stoffer.
  • Glans: Giver håret en naturlig glans og gør det mere håndterbart.

Baobab olie er en naturlig løsning for dem, der ønsker sundt og skinnende hår.

Hvad er en hjemmelavet hårkur?

En hjemmelavet hårkur er en naturlig og økonomisk måde at pleje dit hår på. Den består af ingredienser, du kan finde i dit eget køkken eller købe i en helsekostbutik.

Disse ingredienser kan være alt fra olie, frugt, urter eller endda æg. Ved at bruge en hjemmelavet hårkur, undgår du kemikalier og syntetiske ingredienser, som kan være skadelige for dit hår og din hovedbund.

I stedet får dit hår en sund og naturlig glans, som du kan være stolt af.

Ingredienser til hjemmelavede hårkure

Der er mange naturlige ingredienser, som kan bruges til at lave en hjemmelavet hårkur. Disse ingredienser kan have forskellige egenskaber og fordele, afhængigt af din hårtype og -problem. Nogle af de mest almindelige ingredienser inkluderer:

  • Kokosolie: Beroliger en irriteret hovedbund og hjælper med at kontrollere krus og tæmme flyvske hår.
  • Avocado: Fugter og nærer håret for at forhindre skader og spaltede spidser.
  • Æg: Indeholder proteiner, der hjælper med at styrke håret og forhindre hårtab.
  • Honning: Virker som en naturlig balsam og giver glans og blødhed til håret.

Disse er blot nogle få eksempler på de mange naturlige ingredienser, som kan bruges i hjemmelavede hårkure.

Hjemmelavet kur til håret baseret på hårtype

Hvor ofte sker det ikke, at du bruger oceaner af penge på dyre produkter til en fin hårkur, som bare ikke gør hvad de lover?

Ofte er der tale om produkter, der indeholder dårlig kemi og derfor på sigt i virkeligheden skader håret mere end det gavner.

Det er slet ikke nødvendigt, for mange af de super gode ingredienser, som de dyre produkter indeholder i mikroskopiske mængder, er nogle du nemt kan have stående i køkkenet i dette øjeblik.

Æg, honning, avocado, banan og endda øl er alle produkter, som dit hår vil kunne drage stor nytte af, hvis bare du lige ved hvordan…

og det gør du lige om lidt – for her kommer 10 tips til et fantastisk lækkert, fyldigt, mere strålende og glansfuldt og levende hår.

Du kan sagtens eksperimentere med de forskellige opskrifter, for selvom de er gode til bestemte hårtyper, så er der som sådan ikke nogen af dem, der er dårlige at anvende.

For god ordens skyld starter vi alligevel med det tip alle kan bruge.

Find en naturlig hårskur til din hårtype

Herunder finder du ti tips til en naturlig hårkur, delt op efter din hårtype eller dit hår-problem om du vil.

Find det tip, der passer bedst til din situation og prøv det. Der er intet, der står i denne artikel, der kan skade dit hår, så du har intet at miste.

Hvis du prøver en eller flere af disse tips, så hører vi meget gerne, hvordan det er gået og hvilke resultater du har opnået.

Så kom gerne tilbage hertil siden og fortæl os andre om din oplevelse. Det gælder naturligvis også, hvis du ligger inde med en anden naturlig kur til håret.

Hjemmelavede hårkure til forskellige hårtyper

Uanset om du har tørt, skadet, fedtet eller farvet hår, kan en hjemmelavet hårkur være en god løsning for at pleje dit hår på en naturlig måde. Her er nogle eksempler på hjemmelavede hårkure til forskellige hårtyper:

  • Tørt hår: Lav en hårkur med avocado og honning for at tilføre fugt og blødhed.
  • Skadet hår: Brug en hårkur med æg og olivenolie for at genopbygge og styrke dit hår.
  • Fedtet hår: Prøv en hårkur med citronsaft og æblecidereddike for at regulere olieproduktionen i din hovedbund.
  • Farvet hår: Lav en hårkur med kamille for at bevare farven og tilføje glans til dit hår.
HårtypeIngredienserForklaring på virkning
Alle hårtyperÆgIndeholder proteiner, som styrker håret og kan hjælpe med at reducere hårtab
Mod hårtabKokosolieFugtgivende og plejende for håret, kan hjælpe med at reducere tørt hår og spaltede spidser
Til kruset hårAvocadoolieRig på fedtsyrer, som kan hjælpe med at glatte og blødgøre kruset hår
Til et kemikalietræt hårNatronKan hjælpe med at fjerne ophobet produktrester og gøre håret mere glansfuldt
Til kløende hovedbundJojobaolieBeroligende og fugtgivende for hovedbunden, kan hjælpe med at reducere kløe og irritation
Mod fedtet hårMajsstivelseAbsorberer overskydende olie og fugtighed, kan hjælpe med at reducere fedtet hår
Til trist og kedeligt hårMejeriproduktIndeholder proteiner og fedtsyrer, som kan give håret glans og blødhed
Til tørt og solskadet hårHonningFugtgivende og beroligende for hår og hovedbund, kan hjælpe med at reducere tørt og skadet hår
Til hår med skælÆblecidereddikeKan hjælpe med at genoprette hovedbundens pH-balance og reducere skæl
Til svagt eller fint hårØlIndeholder proteiner og vitaminer, som kan styrke og give fylde til fint hår
Til alle typer hårBaobab olieFugtgivende og plejende for håret, kan hjælpe med at reducere tørt hår og spaltede spidser
Til genskabelse af hårets elasticitetBananIndeholder vitaminer og mineraler, som kan hjælpe med at styrke håret og genskabe dets elasticitet

Hjemmelavet hårkur til alle hårtyper – Med Æg

Det rå æg er i sandhed en naturlig mirakel-ingrediens. Æggeblommen er rig på fedt og proteiner og er utrolig fugtgivende.

Det i sig selv giver en fugtgivende hårkur.

Æggehviden til gengæld indeholder bakterier-dræbende enzymer som fjerner uønskede olier.

Sådan bruger du æg til håret

Til normalt hår bruges hele ægget som balsam for håret.

Æggehviden bruges kun til fedtet hår, mens æggeblommen fugter tørt og tyndt hår.

Brug 1 dl uanset hvilken æggeblanding der er passende for dit hår og anvend det til at rengøre og fugte håret. Hvis der ikke er æg nok til at belægge håret og hovedbunden, bruges mere efter behov.

Lad det sidde og virke i en 20 minutters tid og skyl herefter med koldt vand og en mild shampoo (for at forhindre ægget i at blive til mad i håret skal du bruge koldt vand).

Hele æg og æggeblomme-behandlinger kan anvendes en gang om måneden mens æggehvide-behandlinger kun bør anvendes hver anden uge.

OBS: Vær i øvrigt opmærksom på, at det kan være meget svært at få æggehvide ud af håret.

Hjemmelavet hårkur mod hårtab – Med Kokosolie

Alle ønsker sig et fyldigt og tykt hår. I årtusinder har kokosolie været en af de mest populære hårbalsammer.

Ved at forbedre sundheden af hårets rødder og hovedbunden, kan kokosolie reparere beskadiget hår.

De svampedræbende egenskaber olien indeholder kan også bidrage til at fjerne behovet for skæl shampoo. For skulderlangt hår er to spiseskeer som regel nok og fire skeer til længere hår.

Lad olien sidde, eventuelt under en badehætte, i minimum en halv time og meget gerne hele natten over – i så fald har du ikke brug for balsam dagen efter, da håret bliver superblødt og silkeagtigt.

Afhængig af, hvor længe du har det i håret, kan denne behandling foretages hver dag eller en gang om ugen.

Sådan bruger du kokosolie til håret

Opvarm et lille glas med kokosolie ved at stille det i varm vand. Kokosolie virker stift, men smelter nemt når det står omringet af varmt vand (oftest er smeltepunktet 25 grader).

Brug kun økologisk, koldpresset kokosolie.

Damp håret til med varm vand. Tilføj en spiseske olie til hænderne og massér olien godt ud i håret og helt ned til hårets rødder med fingerspidserne.

Hjemmelavet hårkur til kruset hår – Med Avocadoolie

Skønheds eksperter sværger til avocado – og ikke bare for at reparere beskadiget hår.

Avocado olie (som er let og fugtig ligesom vores egne naturlige hud sekreter – sebum) og proteiner kan prale af at være den bedste kombination af næringsstoffer til at udglatte og nedveje uregerligt hår.

Sådan bruger du avocado til håret

Mos en halv avocado og massér den ind i rent, fugtet hår.

Lad avocadomosen sidde i håret i 15 minutter, så den rigtig kan suge ind og nære både håret og hovedbunden før den skyldes ud med vand.

Forøg eventuelt den fugtgivende effekt ved at kombinere den mosede avocado med 1 til 2 spsk af en fugtgivende ingrediens, ligesom creme fraiche, æggeblomme, honning eller mayonnaise.

Behandlingen kan anvendes to gange om måneden.

Hjemmelavet hårkur til et kemikalietræt hår – Med Natron

Oved tid ophober der sig mange syrer fra alle de forskellige produkter du anvender i håret hver dag.

Her findes der ikke noget som natron, der bare spiser sig igennem og opsuger denne form for rester af kemi.

Det er næsten som det gamle trick med at lægge natron på spildt væske.

*Se også Hår med skæl og svagt og fint hår.

Sådan bruger du natron til håret

Bland 1 til 2 spsk natron med små mængder vand, indtil en tyk pasta formes.

Massér denne pasta ind i fugtet hår og lad det sidde i 15 minutter.

Skyl med vand, og vask derefter håret med en mild shampoo. Behandlingen kan anvendes to gange om måneden.

Hjemmelavet hårkur for en kløende hovedbund – Med Jojobaolie

Kløe og hvide flager i hovedbunden er ikke nødvendigvis det samme som skæl.

Faktisk er det ofte et tegn på en tør hovedbund.

For at bekæmpe flager i hovedbunden, forårsaget af dårlig kost, stress og klimaet i blandt andre faktorer, prøv med en citronsaft og jojoba olie blanding i dit hår.

Surhedsgraden i citronsaften hjælper med at befri din hovedbund for eventuelle løse, tørre flager af hud, mens jojoba olien fugter huden på dit hoved.

Samtidig tilføjer den essentielle fedtsyrer.

Sådan slipper du af med hvide flager i hovedbunden

Bland 2 spsk frisk citronsaft, 2 spsk jojoba olie og 2 spsk vand, og massér blandingen ind i din fugtige hovedbund.

Lad hårkuren sidde i 20 minutter, skyl herefter håret med vand og vask det meden mild shampoo. Behandlingen kan anvendes hver anden uge.

ØKO
(10) DKK 129,00 (Inkl. moms)

Hjemmelavet hårkur mod fedtet hår – Med Majsstivelse

Majsmel eller majsstivelse er en billig måde til at fjerne olie og fedt i håret.

Det suger nemlig fedtet til sig helt naturligt og helt fri for kedelige kemikalier.

Sådan bruger du majstivelse til håret

Hæld 1 spsk majsmel eller majsstivelse i en tom salt eller peberkværn og drys på tørt hår og hovedbund, indtil du har brugt det hele.

Efter 10 minutter, skal du bruge en pudebørste til at børste det ud med. Behandlingen kan anvende hver anden dag.

Hjemmelavet hårkur til trist og kedeligt hår – Med Mejeriprodukt

Styling produkter, og i øvrigt også luftforurening, kan efterlade en slags film i håret, der både sluger fugt og sløver dets evne til at virke glansfuldt og strålende.

Mejeriprodukter som creme fraiche og yoghurt naturel kan bidrage til at vende denne skade. Mælkesyren fjerner blidt snavs, mens mælkefedtet tilfører fugt.

Sådan bruger du mejeriprodukter i håret

Massér 2½ dl creme fraiche eller yoghurt naturel i fugtigt hår og lad det sidde i 20 minutter.

Skyl efter med varmt vand, efterfulgt af koldt vand, og til sidst med shampoo. Behandlingen kan anvendes hver anden uge.

Hjemmelavet hårkur til tørt og solskadet hår – Med Honning

Uanset hvad dit tørre hår skyldes, om det så er hårdt ramt af dehydrering, for meget sol, alt for varmt vand, tørt indeklima eller måske dit trofaste fladjern, så kan naturens sødemiddel hjælpe.

Honning er et naturligt fugtighedsbevarende middel, hvilket betyder, at det tiltrækker og låser fugten fast, så den ikke så nemt slipper væk igen.

Sådan bruges honning til håret

Massér ca 1 dl honning i rent, fugtigt hår og lad det sidde i 20 minutter. Derefter skylles der med varmt vand. Du kan også tilføje 1 til 2 spsk kæmpenatlysolie til at løsne honningen til lettere anvendelse.

Til ekstremt solskadet hår, forsøg at blande honning med 1 til 2 spsk af en proteinrig ingrediens, ligesom avocado eller æggeblomme, som vil hjælpe med at genopbygge keratin protein der modvirker UV-strålernes angreb.

Behandlingen kan anvendes en gang om måneden.

ØKO
(6) DKK 99,00 (Inkl. moms)

Hjemmelavet hårkur til hår med skæl – Med Æblecidereddike

Skæl er en irriterende og ofte pinlig tilstand. Ikke alene får det din hovedbund til at klø, det efterlader også grimme flager på dit hår og skuldre, og kan føre til hårtab og gør dit hår kedeligt og livløst.

Her er en nem og billig måde at komme skæl i håret til livs – æblecidereddike.

Sådan bruger du æblecidereddike til håret mod skæl

Bland en del æblecidereddike med en del vand. Sørg for at få fat i æblecidereddiken der er uraffineret og økologisk.

Overfør blandingen til en sprayflaske og sprøjt det på håret indtil flasken er tom et par timer før du skal i bad.

Hvis du lider af psoriasis eller har små sår, vil det svie – her kan du skylle det værste væk med vand og ellers skal du bare sørge for at du ikke får det i øjnene.

Lad det sidde en til to timer og vask det så ud med shampoo som du normal ville gøre.

Er du hårdt ramt af skæl, kan du lade det sidde noget længere og eventuelt lade det sidde natten over.

Æblecidereddike lugter surt og lugten kan blive siddende i håret.

Behandlingen anvendes ca. fem gange eller indtil det er forsvundet (hver gang du påtænker at tage et bad).

Denne behandling fjerner desuden også kemikalier fra håret og hovedbunden.

Hjemmelavet hårkur til svagt eller fint hår – Med Øl

For at tilføje krop og sjæl til håret, og dermed nå ud til en usandsynlig skønhed: skal du bruge øl.

Den gæret drik indeholder generøse forsyninger af gær og øl er fremstillet af malt og humle, som indeholder proteiner, der menes at reparere hår der er beskadiget af kemiske behandlinger, sol, klor og forurening.

Sukkeret i øllet menes at gøre håret skinnende ved at stramme hårstråene.

Sådan bruger du øl til håret

Bland 1,5 dl flad øl (åben øllen en times tid før du planlægger et bad, så den kan stå og blive flad for kulsyre) med 1 tsk lys olie (mandelolie eller kæmpentalysolie) og et rå æg.

Anvend blandingen på rent, fugtigt hår og lad det sidde i 15 minutter. Skyl herefter håret med koldt vand.

Du kan eventuelt tilføje den flade øl til en sprayflaske og sprøjte indholdet på tørt hår.

Når væsken fordamper, sidder det resterende protein tilbage (fra hvede, malt eller humle) og fortsætter med at styrke og give struktur til håret.

Behandlinger kan anvendes hver anden uge.

Hjemmelavet hårkur til alle typer hår – Med baobab olie

Baobab er kongen, når det gælder både hårkur til tørt og fedtet hår.

Det giver et glansløst hår nyt liv o>g fungerer som en blødgørende hårkur, der er velegnet til ødelagt hår, solbleget hår, tyndt hår, krøllet hår, kruset hår og samtidig kan det styrke håret.

Sådan bruger du baobab olie til håret

Tag en mængde olie der svarer til en skefuld og massér det ud i håret.

Koncenterer dig om hårspidserne og hovedbunden og sørg for at få olien godt ud i alle kanter og hjørner.

Lad olien sidde i mindst 20 minutter og lad det evt. blive siddende i håret.

Hvis det bliver for fedtet, kan det skyldes ud med en mild shampoo.

ØKO
(5) DKK 179,00 (Inkl. moms)
[lepopup slug='optin-guides-tips']

Hvad slider på dit hår?

Basalt set fra om morgenen, når vi står op til om aftenen vi går i seng og i og for sig også mens vi sover – så ja – hele døgnet rundt er der elementer og omstændigheder, der slider på dit hår.

Vi taler alt fra slidt hår til tyndt hår og kruset hår til almindeligt ødelagt hår.

Alle hårtyper bliver beskadiget igennem dagens gang.

Farvet hår siger sig selv, men også krøllejern, hair straigtherners, diverse kemikalier samt almindelig forurening i miljøet, men også statisk elektricitet, shampoo og sågar din indtag af føde samt evt. medicin, kan alle have indflydelse på dit hår.

Så næste gang du skal vaske håret, så tænk lige over om du måske allerede har gjort det en gang i dag og om det virkeligt er nødvendigt igen, at bruge en stor mængde shampoo. Plej istedet dit hår med en af ovenstående hårkure.

De efterlader håret blødt, blødgøre håret og reparerer ødelagte hår, slidte hår og giver i det hele taget en god og effektiv hårkur – helt fri for kedelig kemi og uanset om du har langt hår eller kort hår.

Derfor er det vigtigt at tage vare på både krop og sjæl og at bruge de rigtige ingredienser for at opnå en sund hårvækst.

Hvor ofte bør du vaske håret?

Når du vasker hår, så tænk først over om det virkeligt er nødvendigt. Prøv evt. at gå en ekstra dag, hvor du ikke vasker håret og se om det gør nogen forskel.

Vi anbefaler du især prøver dette, efter du med en eller flere af de ovenstående hårkure har fået et mere ønsket hår.

Alle hårtyper – uanset om du har krøllet hår, fedtet hår eller helt tørt hår, har brug for en puster en gang i mellem.

>Kort sagt et frirum, hvor håret ikke bliver proppet til med alsken kemikalier. Lad ikke kemien tynge håret, men forsøg at rede dit hår, ved at pleje håret med en god hårkur.

Lad hårkuren sidde i den anbefalede tid og forsøg dig gerne med flere forskellige for at se, hvilken der bedst passer til dig og dit hår.

Tips til brug af rene olier i håret

Olie i håret? ja den er god nok – det hjælper faktisk og normalt vil dit hår ikke engang føles fedtet af det. Men…

Føles håret fedtet efterfølgende? Altså efter du har anvendt en olie og fået denne ud igen.

Så er der en stor sandsynlighed for at løsningen er ganske nem. Du har højest sandsynligt brugt for meget olie.

Med olier gælder reglen om mindre går langt, i de fleste tilfælde. Så brug så lidt som muligt – på den måde holder de dyre dråber også længere.

Hvad er forskellen på en hjemmelavet hårkur og en hjemmelavet hårmaske?

Hårkur

En behandling eller en såkaldt hårkur virker på hårets indre struktur kendt som Cortex. En behandling er med andre ord en dyb balsam, fordi den har meget mere næring at tilbyde dit hår.

  • Påfør varme: åbner hårbåndene, tillader dybere penetrering.
  • Følg påføringsinstruktionerne: hvis den anbefalede tid til at lade den være på er 30 minutter, er der ingen grund til at overdrive det.
  • Påfør hårkuren i fugtigt hår: Påfør ikke i gennemblødt vådt hår, ellers vil håret absorbere vandet og vil ikke være i stand til at absorbere andet.
  • Brug kun lige nok: At drukne dit hår i et produkt vil ikke gøre nogen forskel, dit hår kan kun absorbere en vis mængde.

Hårmaske

En maske nærer også håret og er i bund og grund en form for behandling/hårkur og er derfor også en dyb balsam.

Bonus Hårkur

Som afslutning på denne – en af vores mest populære artikler – får du lige et par bonus tips.

Hjemmelavet hårkur til genskabelse af hårets elasticitet – Med Banan

Genskab elasticiteten med banan, kokosolie og honning. Det lyder måske mere som ingredienserne til en tropisk smoothie, men kombinationen er faktisk en effektiv og dybdevirkende hårbalsam.

Det er let at lave, vil pleje dit hår og efterlader dig med bløde, glatte og skinnende hårlokker.

Bananer er rige på kalium, der styrker håret.

Det minimerer brud ved at genskabe dit hårs naturlige elasticitet og lettere reparationen af beskadiget hår.

Bananer fugter fugter dit hår da de indeholder naturlige olier og omkring 75% vand.

Stærk, fugtet hår er også mindre tilbøjelige til at kruse og blive sammenfiltret. Desuden er frugten pakket med vitamine A, B6, C og E, samt grundstofferne zink og jern.

Sådan bruger du banan, honning og kokosolie til håret som en god balsam

Bananer er awesome for dit hår! Bland en banan med 1 spsk kokosolie og en teske honning.

Mos det hele grundigt sammen, indtil bananen er pureret.

Det skal nærmest virke som en smoothie lignende konsistens, så du ikke ender med banan bidder i dit hår.

Derefter massere du det hele ind i dit hår og din hovedbund.

Lad behandling være i håret i 30 minutter. Derefter skylles grundigt og gerne med en mild shampoo.

ØKO
(8) DKK 45,00 - DKK 159,00 (Inkl. moms)

Tip til et sundt hår – spis dig til et sundt hår

Selvom der findes mange gode, naturlige og effektive metoder til at forbedre hårets udseende, følelse og struktur, så sidder rødderne inde i dig – og som det er med så meget andet, så husker du nok det gamle ordsprog: du bliver hvad du spiser.

Det er ikke spor anderledes for dit hår. Hårets sundhed og styrke afhænger nemlig i mindst lige så stor en grad, af hvad du indtager.

Så et glansløst hår, skadet hår og beskadiget hår samt et træt og trist hår, kan alt sammen afhjælpes af diverse midler, men især din kost.

Du bør derfor spise sundt, masser af grøntsager, rigeligt med essentielle fedtsyrer og masser af vitaminer og i øvrigt huske at få rigeligt med væske (vand).

Hvad den rette kur til sund kost helt præcis består af, vil vi dog overlade til nogle andre, der har mere forstand på den slags, at fortælle mere om.

Men tro os – det spiller alt sammen ind på hvordan dit hår tager sig ud.

Så tag skridtet videre og få en sund hårvækst

Læs her om en lækker og sund morgenmad

Konklussion

At lave din egen hjemmelavede hårkur med naturlige og botaniske ingredienser er en nem og overkommelig måde at pleje dit hår på. Det giver dig mulighed for at undgå kemikalier og syntetiske ingredienser, som kan være skadelige for dit hår og din hovedbund.

Med forskellige opskrifter til forskellige hårtyper og -problemer kan du tilpasse din hårkur til dine individuelle behov.

Som du kan se, så finder du mange muligheder – og mange af dem er endda remedier, som du allerede har i køkkenet.

Du kan ikke gøre noget forkert og selvom nogle af disse tips måske lyder helt hen i vejret – bruge øl til håret – så kan vi garantere dig, at de alle har været testet godt og grundigt. Der er en årsag til nogle af disse lettere skøre tips til hårkur.

En god hårkur til netop dit hår afhænger dels af dit problem du har med håret. Deraf de forskellige metoder herover.

Find en god kur, der passer dig. Men du må naturligvis gerne afprøve nogle af de tips, som ikke nødvendigvis henvender sig til dit problem.

Lad os endelig vide, hvordan det går og hvilke resultater du opnår, hvis du prøver nogle af disse hårkur tips.

Prøv en af vores opskrifter på hjemmelavede hårkure til din hårtype og -problem.

Ofte stillede spørgsmål

  1. Hvor ofte skal du bruge en hjemmelavet hårkur?
    Du bør bruge en hjemmelavet hårkur en gang om ugen eller hver anden uge, afhængigt af din hårtype og -behov. Brug den ikke for ofte, da det kan føre til overdreven fugtighed eller fedtet hår.
  2. Kan du bruge en hjemmelavet hårkur på farvet hår?
    Ja, du kan bruge en hjemmelavet hårkur på farvet hår. Faktisk kan det hjælpe med at bevare farven og tilføje glans til dit hår.
  3. Er det sikkert at bruge en hjemmelavet hårkur på følsom hovedbund?
    Ja, det er sikkert at bruge en hjemmelavet hårkur på følsom hovedbund, men du skal være forsigtig med ingredienserne. Brug milde ingredienser såsom kokosolie, avocado eller kamille, som er kendt for at være beroligende for hovedbunden.
  4. Kan du opbevare en hjemmelavet hårkur i lang tid?
    Nej, du bør opbevare din hjemmelavede hårkur i en lufttæt beholder i køleskabet og bruge den inden for en uge eller to.
  5. Kan en hjemmelavet hårkur hjælpe med at reducere hårtab?
    Ja, en hjemmelavet hårkur kan hjælpe med at reducere hårtab. Ingredienser som æg og honning indeholder proteiner, der styrker håret og kan hjælpe med at reducere hårtab.
  6. Kan du tilpasse en hjemmelavet hårkur til dine individuelle behov?
    Ja, du kan tilpasse en hjemmelavet hårkur til dine individuelle behov ved at vælge ingredienser, som passer bedst til din hårtype og -problem.
  7. Hvilken hårkur er bedst?
    Den bedste hårkur afhænger af din hårtype og -problem. Du kan prøve forskellige opskrifter på hjemmelavede hårkure med naturlige ingredienser såsom avocado, æg og honning. Derudover kan du også overveje at bruge kommercielle hårkure, der er specielt formuleret til din hårtype og -behov.

Hudproblemer

Æterisk olie mod svamp på huden

Dyk ned i verdenen af æteriske olier og lær, hvordan de kan blive din hemmelige [...]

Hudproblemer

Naturlig behandling af mørke render under øjnene

Lær hvordan naturens egne mirakelmidler kan hjælpe dig med at bekæmpe de irriterende mørke render [...]

Hudproblemer

Naturlig kur mod tør hovedbund

Mange mennesker oplever problemet med en tør hovedbund på et eller andet tidspunkt i deres [...]

Hudproblemer

Svamp i skridtet – Lyskesvamp

Svamp i lysken eller svamp i skridtet (også kaldet lyskesvamp) skyldes en infektion af huden [...]

Stjernestøv og Skønhedsritualer

Taylor Swifts hemmelighed: Naturlige ingredienser bag stjernens skønhed

Taylor Swift er ikke kun kendt for sine hit-sange, men også for sin strålende skønhed. [...]

Hudproblemer

Tørre albuer – Sådan slipper du af med tør hud på albuerne

Døjer du med tørre albuer? Så er du slet ikke alene om det. Rigtig mange [...]

Hudproblemer

Naturlig behandling af alderspletter – Effektive metoder afsløret!

Få effektive naturlige behandlinger til at reducere synligheden af alderspletter. Lær om aloe vera, citronsaft, [...]

Guides og Tips

Forskellen på olier

Sind og Sundhed

10 ”harmløse” vaner der afholder dig fra succes

Vi skriver somme tider om ting, der ikke omhandler nogle af vores produkter. En fællesnævner [...]

11 tanker om “Hvad er den bedste hjemmelavet hårkur? 10 naturlige DIY tips

  1. Stine siger:
    0

    Ja man skal pleje sit hår, fra inderst til yderst, og jeg bruge også forskellige hårkurer for at for glans i mit hår.

  2. Helena siger:
    0

    Hej… Jeg er en pige på 13 år der simpelthen er stoppet med at vaske håret, (med shampoo, balsam o.s.v) og er gået over til kun at bruge naturlige midler. Jeg har nu gjort det i 10 uger. I starten blev det rigtig hurtigt fedtet, og jeg gik derfor ind på nettet på min søgen efter en hår kur. Jeg fandt så jer, og jeg må sige at det virker. Særligt ægget virker rigtig godt. Lige så godt som shampoo efter min mening. Håret får helt den samme luftighed som når man bruger shampoo, og jeg bruger det endda kun en gang om ugen, uden mit hår bliver fedtet. SÅ FEDT!!
    Også majsstivelsen gør mig godt tilfreds. Det virker fuldkommen ligesom en tørshampoo… Jeg vil dog sige at kuren til kruset hår med avokado var knap så god. Jeg puttede nemlig også cremefraiche i håret, og det fik mit hår til at lugte lidt af sur mælk. Så cremefraichen vil jeg nok ikke anbefale, men avokado i sig selv virkede fint.
    I hvert fald… tak for alle de gode tip til sundt og naturligt hår. Jeg nyder det og bruger aldrig shampoo igen.
    Kærlig hilsen Helena:)

  3. Chleopatra siger:
    0

    Hej Helena,

    Tak fordi du har taget dig tid til at fortælle os din hår-historie :) Det er dejligt at høre, at du har succes med en naturlig hårpleje.
    Der kan naturligvis være forskel på cremefraiche og på hår helt generelt, men tak for tippet – det er hermed givet videre til andre interesserede, der ikke ønsker at lugte af sur mælk ;)

    Ha’ en fantastisk dejlig og skøn hår-dag!
    Kærlige hilsner
    Liezel
    CHLEOPATRA

  4. H siger:
    0

    Jeg har nu prøvet æggekuren.. Jeg er meget imponeret. (Er helt sikker på, at resultatet var ekstra godt, da det var to æg fra egne øko høns.).
    Jeg kæmper en kamp mod skæl.. Og det har resulteret i meget hårtab. Og jeg nægtede flere kemikalier. Fandt så heldigvis jeres 10 gode råd. Da jeg havde givet mit hår en ordentlig omgang æggekuren, var der INGEN kløen eller rødmen i min hovedbund. Plus at mit hår var så glat og blødt som aldrig før. Det prøver jeg snart igen. Tak for gode tips.

  5. Chleopatra siger:
    0

    Hej H,

    Det glæder os at høre, at du har fået succes med at komme skællen til livs. Kemikalier er heller lige os, så det bliver nok ikke bedre end egne øko æg :)

    Heldigvis er der heller ingen dårlige kemikalier i vores naturlige olier, som også er gode til håret og hovedbunden. Hvis man ikke ønsker at gå rundt med æg i hovedbunden, kan det også være en god måde at holde skællen væk på. Olierne både plejer og nærer hovedbunden og håret.

    Tak for din feedback og held og lykke med eventuelle fremtidige ægge- eller olie-hårkure.

    Ha’ en fantastisk dag!
    Liezel og Morten

  6. Stephanie Andersen siger:
    0

    Hej med jer

    Tak for de skønne fif. Jeg har dog et spørgsmål: ved i hvad man kan gøre ved hårdt vand? En løsning til dette. Der er så meget kalk i min nye bolig og jeg synes ikke lige at jeg som studerende har råd til et 15.000 kroners blødgøringsanlæg.

    Mit hår er både farvet, stråene er tykke og hårdt (af kalk) :/

    Nogle råd?

  7. Morten Pauch siger:
    0

    Hej Stephanie,

    Hårdt vand er ofte et problem i Danmark. Det indeholder forskellige mineraler som jern, calcium, magnesium og silicium. Disse kan have en særlig reaktion med den shampoo og andre produkter vi anvender til dagligt. Problemet med disse er, at de ofte binder sig fast på håret og skaber en overflade, som forhindrer fugt i at trænge ind i hårstråene. Så selvom det ikke er farligt for håret/kroppen, så kan det være problematisk. Ydermere, så tiltrækker det skidt og møg, hvilket kun gør det mere besværligt, at håndtere.

    En måde at komme dette til livs er ved at bruge et filter, der fjerner de fleste metalioner fra vandet. Jeg ved ærlig talt ikke om det er muligt, men måske der findes et du kan sætte på brusehovedet. Prøv at høre din lokale VVS/byggemarked/isenkræmmer.

    Selvom det alene ikke fjerner opbygningen af film på håret, vil det fortsat forfriske håret. Anvend et par dråber naturlig balsam som arganolie, jojobaolie eller mandelolie. Dette vil forsegle fugtigheden og give dig et glattere og mere blankt finish.

    Der findes også særlige shampoos til hårdt vand. Dog er disse ofte ret barske ved håret, hvorfor en fugtighedsgivende olie efterfølgende kan være nødvendig. Grundet syreindholdet i disse shampoos er det heller ikke noget du kan bruge til dagligt.

    Alternativt kan kuren med æblecidereddike være et forsøg værd.

    Håber det hjælper dig lidt på vej til et skønnere hår!

  8. Maria siger:
    0

    Hej.
    Jeg vil rigtig gerne kaste mig ud i disse tips til hårpleje, men undre mig over noget.
    Flere steder står der: Skyl med vand, og vask derefter håret med shampoo.
    Hvilken shampoo vil I anbefale, hvis jeg gerne vil undgå kemi mm.
    Jeg vil jo meget nødig overflødigt pleje mit hår, hvis jeg så “ødelægger” det hele ved at vaske mit hår med en uhensigtmæssig shampoo.
    Håber at høre fra jer snarest.. vil virkelig gerne i gang med at få sundt hår :)

  9. Liezel & Morten siger:
    0

    Hej Maria,

    Mange tak for dit gode spørgsmål.

    Vi anbefaler en mild shampoo til håret. Du kan eventuelt kaste dig ud i at blande din egen shampoo ved brug af 100% ren castilla sæbe (som er lavet af vegetabilske olier). Det mange gør er, at blande ekstra kokosolie i og evt. tilsætte æteriske olier efter eget valg. Det bliver dog ikke en helt billig shampoo, men ren det er den.

    Ellers må alternativet være en mild shampoo – læs evt. ingredienslisten igennem og vælg en med så få som muligt. Vær dog opmærksom på, at pH-værdien af Castilla sæbe er forholdsvis høj, så det er absolut ikke en du bør bruge hver dag, men det er jo også anbefalingen, at du netop ikke bør vaske håret for meget.

    Helt alternativ er der også dem som “vasker” deres hår i Rasul ler, som fjerner urenheder og detoxer hovedbund og håret. Det kræver dog en ekstra god udskyldning efterfølgende. Alt i alt er det et spørgsmål om temperament og hvad man har det bedst med. Håber det giver dig svar på din spørgsmål.

    Mvh. Morten

  10. Matilde siger:
    0

    Hej jeg har puttet skyr i mit hår, da jeg ikke havde creamfraise eller yoghurt, og det fungerer vildt godt, og lugter slet ikke af sur mælk. Jeg bruger ikke shampoo, så for mig var det en stor hjælp.
    Hilsen Matilde

Skriv et svar