Forskellen på olier

Forskellen på olier - forskel på olie - forskellige olier

Jovist, der er skam forskel på olie. Der er både forskel på olien i forhold til dens farve, konsistens, aroma, absorberingsevne og egenskaber samt meget mere. Det kan derfor være lidt af en jungle. Men vi hjælper dig med at tyde de vigtige forskelle her i denne artikel om forskellen på olier.

Olie er ikke bare olie. Langt fra faktisk. For selv to olier, der tilsyneladende ser ens ud, kan indholdet af vitaminer og mineraler og alle oliens mange gode egenskaber være vidt forskellig. Det er derfor vi gør et stort nummer ud af, at beskrive vores olier med så meget information som muligt.

Men der er også begrænsninger for, hvor meget information vi kan levere på hvert enkelt produkt. Så i denne artikel gennemgår vi nogle af de mere almindelige forskelle på olier, som kan være interessante, når du skal vælge en god olie til kroppen, huden eller håret. Læs videre og bliv klogere på emnet om forskellen på olier

[lepopup slug='optin-guides-tips']

Hvorfor forskellen på olier kan være af betydning

De fleste vælger naturligvis olier ud fra egenskaber. Det vil altså sige, at hvis du er på udkig efter en olie, der er god til at bekæmpe akne, så er det dit udgangspunkt. Men alt efter hvilken hudtype du har, kan der være forskel på, hvilke der er mest velegnet – og ikke bare efter egenskaber. Så forskellen på olier, kan have en stor betydning for dit valg

Det kan eksempelvis være, at to olier er rigtig gode til formålet, men den ene har en langsom absorberingsevne og den anden har en hurtig evne til at suge ind i huden. Her vil det være en fordel, at vælge ud fra din hudtype, så du undgår at gå med en fedtet hud på grund af olien. Den skal gerne absorberes ind i huden relativt hurtigt.

Der kan være flere årsager til at vælge én olie, frem for en anden og det vil du uden tvivl blive klar over, når vi gennemgår nogle af de forskelle, der er på olier.

Forskellen på olier : kosmetisk olie og madolie (spiseolier)

For mange er vegetabilske olier blot noget, man har stående i køkkenet, eller noget der ved sjældne lejligheder anvendes til massage. Men er det nu helt lige meget, hvilken type olie du lægger i ansigtet og smører din krop ind i?

Her fortæller vi dig lidt om vegetabilske olier i sin helhed samt forskellen på almindelig madolie (spiseolie) og så olie, der er til kosmetisk anvendelse.

Amerikanerne og englænderne samt resten af de engelsk-talende verdensdele for den sags skyld, har alle ord og begreber som “vegetable oils”, “fixed oils”, “base oils” og naturligvis “carrier oils”.

Alle ord er i virkeligheden ord for ét og samme, nemlig vegetabilske olier. Carrier oils betegnes nok bedst som bærende olier, da disse olier netop ”bærer” olien – især i samspil med . Dette gør sig særligt gældende når de bærende olier blandes med æteriske olier, da den vegetabilske olie her, netop bærer den æteriske olie.

Forskellen på kosmetisk olie og madolie

◯ Forskellen på kosmetisk olie og madolie – Vegetabilske olier som kosmetik olier

Flere og flere anvender i dag vegetabilske olier til kosmetiske formål. Ikke mindst bliver olierne anvendt som en ingrediens i mange skønheds- og hudpleje produkter. Desværre er de dog oftest lukket ind i en flaske sammen med adskillige kemiske stoffer og det reelle indhold af ren olie, er ofte meget begrænset.

Men helt rene og naturlige vegetabilske olier til kosmetisk anvendelse er heldigvis også et hit, der er på vej op ad rangstien her i landet – netop fordi flere og flere får øjnene op for, at de store industrielle kosmetik-virksomheder i virkeligheden blot sælger vand blandet med kemi og en lille bitte smule olie.

◯ Kosmetik olier er ikke bare vegetabilske olier

Vegetabilske olier er nok mest kendt som noget du kommer i maden. Eksempelvis en god ekstra jomfru olivenolie.

En vegetaiblsk olie kan smage helt fantastisk og nogle anvender også denne olie til håret og kroppen. De olier der i dag kendes som ”rigtige” kosmetik olier er dog noget ikke de samme som dem du bruger til maden.

En almindelig spiseolie, som i eksemplet ovenover – en ekstra jomfru oliven olie – kan sagtens gøre underværker for dit hår og ansigt, men du går glip af essentielle elementer fra olierne, hvis du tror at spiseolier er de samme, som olier til hudpleje og hårpleje.

Fødevaregodkendte olier er normalt raffineret – et ekstra trin i produktionsprocessen, der fratager dem for de mange næringsstoffer, der gør dem attraktive kosmetisk.

En kosmetik olie er oftest ikke til at spise, da presningen af kernen, frugten eller frøet har en helt anden proces, der kan . Oftest vil kosmetik olier være koldpresset og uraffineret, da de på den måde bibeholder og indeholder langt flere af de egenskaber, som naturen har tiltænkt dem.

De fleste olier indeholder både vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer, og det er netop grunden til, at disse vegetabilske olier er blevet så populære som kosmetik. Deres indhold er nemlig ikke blot fugtgivende for huden, men også nærende og i visse tilfælde helende.

En anden forskel ligger i forarbejdet af olien, da spiseolier oftest bliver varmebehandlet ved høje temperaturer ved presningen og derved fratages deres naturlige egenskaber og indhold af vitaminer og mineraler.

◯ Lad os kalde det Kosmetik Olie

Dette ord beskriver præcis hvad vi har med at gøre. Olier som er til kosmetisk anvendelse. På samme måde som vi har spiseolier, har vi også smøreolier og massageolier, som alle er ganske velsigende ord for hvad det er vi har med at gøre.

Kosmetik olier er derfor et rigtig godt ord for vegetabilske olier vi anvender til kosmetisk brug og som i øvrigt er behandlet og presset på den rigtige måde.

Ofte anses vegetabilske olier for at være mindre vigtige end æteriske olier (essential oils).

Det er dog slet ikke tilfældet. Tager vi eksempelvis en aromaterapeuts behandling, så består denne gerne af 2% æteriske olier og hele 98% vegetabilsk olie, og ved ansigtsbehandlinger er forholdet helt nede på 1% (og under) for de æteriske olier og 99% (og over) for vegetabilsk olie.

Vegetabilske olier giver nogle rigtig gode fordele for din hud, som kan blødgøre huden, gøre den mere smidig, udglatte rynker og i det hele taget give huden en glansfuld udstråling.

Hvad er forskellen på olier : vegetabilske olier og æteriske olier

Har du nogensinde tænkt, hvad er æterisk olie? Eller er vegetabilsk olie det samme som æterisk olie og omvendt? Med andre ord, du undrer dig over forskellen på vegetabilske og æteriske olier.

Lad os først slå fast, at vegetabilske olier og æteriske olier slet ikke er det samme.

Inden for aromaterapi forvækles disse to typer olier somme tider med hinanden.

Begge typer olier er naturlige olier, og begge besidder terapeutiske egenskaber, og begge stammer de fra forskellige dele af forskellige planter, men de er sammensat på forskellige måder.

Der er mange forskellige vegetabilske olier og æteriske olier, der bruges i aromaterapi, så det er vigtigt først at forstå de grundlæggende forskelle og ligheder mellem de to typer olier, før du vælger en olie til dit brug.

Så hvad er forskellen på vegetailske og æteriske olier? Og hvad der gør dem forskellige? – Læs med her og få svaret!

⬤ Forskellen på vegetabilske og æteriske olier
– Vegetabilske olier

Vegetabilske olier, også kendt som basisolier, faste olier, fede olier eller bærende olier, er helt forskellige fra æteriske olier, selvom de ofte forveksles med dem, fordi de nogle gange kommer fra de samme planter.

Vegetabilske olier ekstraheres fra en lang række planter. Den del af planten, der udvindes for olie afhænger af plantens art.

Nogle planter opbevarer olien i deres blade eller blomster, mens andre gemmer olien i deres frø eller nødder, bær eller frugter.

Uanset hvilken måde olierne ekstraheres fra planten, er de bedste vegetabilske olier til aromaterapi i praksis koldpresset.

Planter, der udsættes for et højt varmeniveau i udvindingsprocessen mister nogle af plantens terapeutiske egenskaber.

Vegetabilske olier kaldes faste olier, fordi de ikke er flygtige og ikke fordamper som æteriske olier. De er heller ikke opløselige i alkohol.

Vegetabilske olier er fedtstoffer og federe olier end æteriske olier, og de fordamper ikke som æteriske olier gør. De er heller ikke så duftende som æteriske olier.

Oliens funktion i frø er at beskytte frøet, mens det stadig er en del af planten. Når det udvindes, frembringes fedtsyrer, voks, opløselige vitaminer og flere næringsstoffer ind i den anvendelige olie.

Til forskel fra æteriske olier bliver vegetabilske olier svage og harske, hvis de ikke presses eller opbevares ordentligt. Korrekt opbevaring omfatter at olien holdes i en UV-beskyttende glasflaske, ved kølig eller stuetemperatur og væk fra direkte sollys.
 
Det er også vigtigt at bemærke, at vegetabilske olier, der anvendes til madlavning, er forskellige fra koldpressede olier til kosmetisk anvendelse. Madlavningsolier er ofte blevet raffineret eller forarbejdet.

Vegetabilske olier kan som udgangpunkt altid avendes direkte på huden.

forskellen på vegetabilske og æteriske olier

⬤ Forskellen på vegetabilske og æteriske olier
– Æteriske olier

Æteriske olier ekstraheres også fra planter, men er en anden type “olie”.

På trods af deres navn er æteriske olier typisk ikke-olieholdige, i modsætning til vegetabilske olier.

Æteriske olier er faktisk mindre olieagtige end navnet vil have dig til at tro. De er faktisk ikke engang ægte olier, men de blev kaldt sådan, da de først blev opdaget (for tusinder af år siden), fordi de ligesom olier, ikke kan blandes med vand.

Æteriske olier er oftest dampdestilleret eller koldpresset fra en plante.

Æteriske olier udvindes fra forskellige plantedele, herunder blomster, træer, græs, blade og rødder. De kan udvindes fra blade, bær, harpiks, kogler, ved, nåle, rhizomer, frugter og skal samt andre dele af planten.

De er flygtige og fordamper ved eller over stuetemperatur. Varme udsender typisk plantens duft i sommertiden, og det er faktisk duften af den æteriske olie af en plante.

Æteriske olier opløses normalt i alkohol.

Ikke alle planter producerer æteriske olier.

Plante flygtige stoffer er naturligt flygtige forbindelser forekommende kemikalier i planter. De kan have antibakterielle eller antifungale egenskaber, de kan have en stærk duft, de kan være antispasmodiske og så videre.
 
Generelt forstås de som en del af en plantes overlevelsesmekanisme. For eksempel kan deres stærke aroma signalere til bestøvere, at de har pollen klar til at blive høstet, eller de kan advare rovdyr for at holde sig væk.
 
De er ikke så fedtede at røre ved, og de går ikke i stykker som vegetabilske olier kan, fordi de ikke indeholder noget fedt. Skønt de ikke bliver harske, kan de stadig oxidere og miste styrke og aroma over tid.
 
Æteriske olier fordamper ved eller over stuetemperatur, opløses i alkohol og fedt, og anvendes typisk i aromaterapi gennem diffusion eller topisk anvendelse.
 
Når de anvendes korrekt og fortyndes ordentligt, kan æteriske olier give din krop en bred vifte af sundhedsmæssige fordele.
 
Brug af æteriske olier lokalt eller gennem diffusion er helt sikkert. Ved topisk anvendelse er det dog vigtigt at fortynde olien eller blande den med en basisolie og være sikker på ikke at bruge for meget.
 
Grunden til at du skal være forsigtig, når du anvender æterisk olie topisk er, at æteriske olier er ekstremt koncentreret og meget kraftfulde. Direkte påføring kan forårsage hudirritation og kan endda forbrænde din hud eller fremkalde allergi
 
Det er vigtigt at bemærke, at uanset mærket af æterisk olie, er alle 100% rene æteriske olier en ekstremt koncentreret kombination af flere kemiske bestanddele. Mens disse kemiske bestanddele kan gøre store ting for at hjælpe os med alle mulige problemer, kan de også have negative virkninger, hvis de ikke bruges med den rette sikkerhed og forsigtighed i tankerne.

Æteriske olier må aldrig anvendes direkte på huden, men skal i stedet fortyndes med vegetabilsk olie.

⬤ Vegetabilske og æteriske olier

Den kemiske sammensætning af både vegetabilske olier og æteriske olier er kompleks, og den præcise kemiske sammensætning af hver olie afhænger af de plantearter, hvorfra den er blevet ekstraheret fra.

Vegetabilske olier og æteriske olier er forskellige. At forstå forskellen mellem de to typer olier vil hjælpe dig med at træffe bedre beslutninger om valget af den rigtige type olie / kombination af olier til dine særlige behov.

⬤ Eksempler på vegetabilske olier

Almindelig kendte vegetabilske olier omfatter solsikkeolie (Helianthus annuus), sød mandelolie (Prunis dulcis) og abrikoskerneolie (Prunus armeniaca).

Flere eksotiske vegetabilske olier omfatter avocado (Persea gratissima) og oliven (Olea europaea) samt tamanuolie (Calophyllum inophyllum)

Vegetabilske olier varierer i konsistens og viskositet.

⬤ Eksempler på æteriske olier

Æteriske olier falder ind i to hovedkategorier. Dampdestillerede æteriske olier, som omfatter lavendel (Lavandula angustifolia), tetræolie, (Melaleuca alternifolia) og ylang ylang (Cananga odorata).

Koldpresset æteriske olier er citrusolier såsom sød appelsin (Citrus sinensis) og citron (Citrus limon).

Æteriske olier er bund, mellem eller topnote olier, afhængigt af hvor hurtigt de fordamper.

EN ANDEN FORSKEL MELLEM ÆTERISKE OLIER OG VEGETABILSKE OLIER – VEGETABILSKE OLIER ER HELT SIKRE AT ANVENDE DIREKTE PÅ HUDEN. DETTE ER OFTE, HVAD DU VIL BLANDE EN ÆTERISK OLIE MED FOR AT GØRE DEM SIKRE.

⬤ Anvendelse af vegetabilske olier
– Forskellen på vegetabilske og æteriske olier

 
Vegetabilske olier virker som basisolie (bærende olie) i aromaterapi. De bruges typisk i aromaterapi massage, men bruges også til at lave aromaterapi lotions og cremer.
 
Vegetabilske olier kaldes basisolier i aromaterapi, fordi de “bærer” de æteriske olier til kroppen.
 
Du kan bruge vegetabilske olier alene til aromaterapi massage eller med større terapeutisk effekt kombineret med æteriske olier.
 
Forveksl ikke vegetabilske olier, der anvendes i aromaterapi med vegetabilske olier, der anvendes til madlavning; Vegetabilske olier, der anvendes til madlavning, er normalt blevet raffineret eller forarbejdet og har ikke de samme terapeutiske egenskaber som koldpresset vegetabilske olier.

⬤ Anvendelse af æteriske olier
– Forskellen på vegetabilske og æteriske olier

 
Æteriske olier bruges til en række sundhedsmæssige problemer indenfor aromaterapi praksis. De bruges i aromaterapi massage, kombineret med vegetabilske olier, eller i aromaterapi hudpleje lotions og cremer.
 
Du kan også tilføje æteriske olier til aromaterapi diffuserer og duftlys med stearinlys.
 
Forvæksl ikke æteriske olier med duftolier; duftolier er syntetiske stoffer uden terapeutiske egenskaber i modsætning til æteriske olier, der har en række terapeutiske fordele for dit helbred.

Forskellen på olier

Lad os straks komme i gang – Herunder finder du yderligere finesser, der differentierer fra olie til olie og er med til at give denne artikel titel: forskellen på olier.

► Oliens Farve

Olier får oftest deres farve fra det de er udvundet fra. En hampefrøolie bliver for eksempel grøn på grund af det naturlige indhold af klorofyl, som findes i frøene, hvorfra olien udvindes. Andre olier bærer præg af de nødder, kerner eller bær, som de udvindes fra.

Som udgangspunkt ligger der ikke nogle egenskaber gemt bag selve farven af olien, men det kan stadig være grund nok til at overveje, hvornår du eksempelvis skal bruge olien – eller i hvilke forhold.

Eksempelvis er tamanu olien meget grøn og havtorn olien meget orange. Så meget, at farven kan misfarve håndklæder, sengetøj og andre tekstiler eller møbler for den sags skyld, hvis man ikke passer på.

forskel på olier - forskellige olier, farve, aroma, konsistens

Mens tamanu olien farve relativt hurtigt forsvinder ind i huden, så ligger havtorn oliens kraftige orange farve i noget længere tid på overfladen af huden. Dette giver dels huden en anden kulør og dels, kan det misfarve dit sengetøj, hvis du anvender det kort før sengetid.

Hvis du ønsker disse fantastiske oliers egenskaber, men helst vil undgå misfarvning, kan du eventuelt blande dem med en anden olie uden så meget kulør.

► Oliens konsistens – Sammenhæng / Tykkelse

Olier varierer fra tunge, tykke olier til lette og lyse olier. For eksempel er en olie som abrikoskerneolie både lys og forholdsvis tynd i konsistensen, mens avocadoolie og hvedekim er tungere og har en tykkere konsistens.

Ricinusolie og hvedekim olie er samtidig kendte for at have en klistrende/klæbrig konsistens, ud over at være tyk. Når du anvender din olie mod akne-præget hud eller en fedtet hud, er det bedst at bruge olie med en lys og tyndere konsistens såsom mandelolie eller abrikoskerneolie.

Visse olier kan også virke lettere grumset. Dette er ikke nødvendigvis et tegn på harskning, men kan somme tider skyldes, at olien har en masse bundfald. Det kan også opstå på grund af temperaturskift.

► Oliens aroma – Duft

Der er stor forskel på de forskellige olier og deres aroma. Der kan endda være forskel fra batch til batch og fra produktion til produktion. Igen er dufte og lugte meget udefinerbare. Hvor nogle synes en duft er behagelig og nøddeagtig, vil andre synes det lugter af ged eller kemikalier. Vi kan dog forsikre dig om, at vores olier er helt ren og naturlige og besidder kun de aromaer, som naturen har tiltænkt dem.

Nogle vegetabilske olier har en overvældende aroma såsom tamanu og granatæbleolie. Undgå disse i blandinger til egne hjemmelavede produkter, hvor du ønsker en neutral duft.

Sommetider vælger mange af vores kunder, at blande æteriske olier sammen med deres hjemmelavet kropsolie, for at give den en helt speciel duft.

De mest neutrale olier, hvad angår aroma må være: jojobaolie, abrikoskerneolie og til dels macadamia olie og argan olie (men de to sidstnævnte har en noget kraftigere nødde-aroma).

Fordi vores olier er ubehandlede, uraffineret og oftest koldpresset, vil de bevare deres naturlige aroma. Det sker, at nogle af vores kunder synes de lugter harske, hvilket indtil videre ikke har været tilfældet. Det kan dog ske, hvis hætten eller låget på flasken ikke tillukkes tæt nok. Olier kan naturligvis også blive harske, men her er der oftest andre ting man kan være opmærksomme på.

► Oliens absorberingsevne – Absorptionsniveau

Forskellige olier har forskellige absorptionsværdier. Det betyder, at nogle olier absorberes hurtigere ind i huden, mens andre trænger så langsomt ind, at du måske kun ønsker at anvende en enkelt dråbe til hele ansigtet.

Blandt de hurtigt absorberende olier kan nævnes hybenkerneolie, hampefrøolie og baobab olie. Disse olier kaldes også for tørrende olier. Typisk er langsomt absorberende olier ikke så gode til fedtet hud og akne-præget hud. Hvor de tørrende olier ikke er gode til personer med ekstrem tør hud.

Hvis din hud er tør, skællet og udtørret, bør du bruge langsomt absorberende olier, såsom hjulkroneolie, avocadoolie, kæmpenatlysolie m.fl. umiddelbart efter vask af dit ansigt til at forsegle fugten og øjeblikkeligt fjerne tørheden.

Til normal hud, bruges vegetabilske olier med medium absorptionsniveau såsom jojobaolie, kokosolie, macadamia olie m.fl.

Lær mere om oliernes absorberingsevne her.

► Oliens smeltepunkt – evnen til at være flydende

Dette er i forhold til faste olier som eksempelvis kokosolie, sheasmør og kakaosmør m.fl. Nogle olier / smør smelter hurtigere end andre, for eksempel hvis du har placeret en fingerspids af kokosolie, sheasmør og kakaosmør på din arm, vil du bemærke, at kokosolie vil være den første til at smelte, efterfulgt af sheasmør og endeligt kakaosmørret.

Smeltepunktet kan derfor påvirke dine DIY hjemmelavet kosmetik produkter idet, at din lotion/creme ikke smelter helt. Oftest vil opskrifter med kokosolie være smeltet fint i sommermånederne, men måske knapt så meget om vinteren. Sheasmør og kakaosmør er lidt sværere at arbejde med, hvis det skal være en smeltet base.

► Oliens comedogen værdi – Tilstopper olien dine porer?

Comedogen værdien af en olie henviser blot til en skala fra 0-5. Dette viser pore-tilstopnings potentialet ved en olie, hvor 0 er ikke-komedogen (non-comedogenic) og 5 er meget comedogen.

Vi anbefaler, at du kun benytter og stoler på denne værdi ved ekstremerne 0 og 5. Læs mere om hvorfor og hvad comedogener/komedoner er her.

Hvis du selv blander råvarer til produkter mod akne, fedtet hud eller akne-præget hud, er det bedst at bruge olie med en comedogen værdi på 0 som for eksempel hampefrøolie, sheasmør, tidselolie, argan olie, figenkaktusolie og solsikkeolie. Olier med en comedogen værdi på 1 kan også bruges uden problemer.

Til normal hud, bør du holde dig til en værdi på 0-2 for at undgå tilstopning af porerne.

Konklusion – Forskellen på olier – Er der forskel på olie?

Som du kan se, så er der en hel del – der afgør forskellen på din olie. Skal du være opmærksom på dem alle? Som udgangspunkt ja, men vigtigst af alt, er at du lader din hud fortælle dig hvad der fungerer.

Kender du forskellen på olier og kender du din olie? Har du oplevet noget særligt bemærkelsesværdigt ved de olier du bruger. Fortæl os om det i kommentarfeltet herunder.

Der er stor forskel på vegetabilske og æteriske olier. Vegetabilske er oftest milde olier, der er sikre at anvende på direkte huden og det er de færeste der har allergi over for disse. Vegetabilske olier fordamper ikke med tiden, men kan blive harske.

Omvendt er æteriske olier oftest kraftige – flygtige – olier, der ikke må anvendes direkte på huden, men i stedet skal fortyndes med eksempelvis en vegetabilsk olie. Desuden er der risiko for udvikling af allergi over for æteriske olier. Denne type olie fordamper med tiden.

Desuden anvendes vegetabilske olier mest til hudpleje, hvor æteriske olier fremstår som en slags tilbehør for at yde ekstra egenskaber i form af dufte eller behandlingsevber. Æteriske olier anvendes inden for aromaterapi ofte i forbindelse med fordampning.

Vi håber du med denne artikel forstår forskellen på vegetabilske og æteriske olier noget bedre.

Skriv et svar