Det rigtige valg af olie

Det rigtige valg af olie - kvinde i marken med solnedgang i baggrunden - hovedet holdt højt mod himlen

Rene olier har været anvendt til huden og håret i flere årtusinder. I dag er vi nærmest vendt tilbage til de gode gamle rødder. Ofte i forsøget på at slippe for al den kedelige kemi vi normalt omgiver os med. Vegetabilske olier fungerer som en super god, blødgørende fugtighed for huden. De både renser, heler og genopfrisker huden og håret med deres mange gode egenskaber.

[lepopup slug='optin-guides-tips']

Hvorfor argan olie eller kokosolie ikke nødvendigvis er det rigtige valg for dig…

Den mest almindelige vej til naturlig kosmetik med rene olier er via anbefalinger.

Men blot fordi en bestemt olie virker godt for din ven, er det ikke ens betydende med, at den samme olie er det rette valg for din hud. Vi er nemlig alle meget forskellige. Præcis som olierne er det. Læs videre her og find det rigtige valg af olie.

Ingen facitliste

Oliernes naturlige kemiske opbygning, konsistens og struktur er vidt forskellig fra olie til olie. Alle er de helt unikke og med hver sine fantastiske egenskaber. Netop de mange anvendelsesmuligheder og egenskaber er en af grundene til, at det er en fornøjelse at lege med olierne og lære dem at kende, så du kan foretage det rigtige valg af olie.Netop det at lege med olierne skal der være plads til. For selvom du lærer dem alle at kende for deres tekniske egenskaber og unikke opbygning af fedtsyrer, vitaminer og mineraler. Så findes der ingen facitliste du kan følge til punkt og prikke for at finde den perfekte olie.I denne guide finder du lister, der kan anvendes som retningslinjer, når du skal vælge dine første olier. Det er dog vigtigt at pointere, at de fleste vælger at eksperimentere med flere forskellige olier, for netop at finde dem, deres hud synes bedst om. Hvilke de er, er der kun én, der kan fortælle dig – og det er din egen krop.

”Der skal være plads til at lege og eksperimentere med de mange forskellige og lækre olier…

Absorbering

En af de første ting, der er værd at vide om olier til huden handler om absorberingsevne. Dette hænger ofte sammen med idéen om, at det kan synes mærkeligt, at lægge olie på sin hud, hvis man eksempelvis har tendens til en fedtet hud.Olier giver fugtighed til tør hud, men især også fedtet hud får gavn af olierne. Fedtet hud skyldes oftest en overproduktion af hudens egen olieproduktion. Ved at påføre vegetabilsk olie til huden, snyder man huden til at tro, at den allerede producerer nok olie, hvorfor den skruer ned for niveauet.Men ingen ønsker at tilføre en fedtet olie til en fedtet hud. Det gælder derfor om, at vælge det rigtige valg

Døm ikke olien på flaskens udseende…

Indholdet af de forskellige vegetabilske olier består i stor grad af mange forskellige fedtsyrer og vitaminer. Nogle af disse er såkaldte essentielle fedtsyrer, hvilket betyder, at de er essentielle for kroppen, idet den ikke selv er i stand til at producere dem. Også vitaminer kan være af afgørende betydning. Det betaler sig derfor at nærstudere de mange olier til kroppen.Alle disse herlige vegetabilske olier skylder størstedelen af ​​deres sundhedsmæssige fordele til indholdet af de essentielle fedtsyrer og vitaminer. Vi præsenterer dig herunder for nogle af de vigtigste. Er du interesseret i at vide mere om den enkelte olies indhold og egenskaber, anbefaler vi, at du besøger olien på vores hjemmeside.Ved at vælge en olie med det rette indhold af vitaminer og fedtsyrer, har du større mulighed for at få en god oplevelse. Særligt, hvis du lider af tør hud, fedtet hud, har problemer med akne, psoriasis, rosacea eller et andet hudproblem. Så er det vigtigt at foretage det rigtige valg af olie til huden og håret.

Mange vælger en forkert olie fra starten

Problemet for mange, når de skal vælge en olie til huden er desværre, at de blot vælger den samme olie, som de er blevet anbefaler af en kær veninde. Den prøver de så, men oplever ingen synderlige gode resultater.Vi oplever selv fra tid til anden, at forskellige personer siger de intet fik ud af de olier de har prøvet. Derefter har det ikke sagt dem noget med olier og så er eventyret stoppet der. Det synes vi er virkelig synd, når vi ved, hvor mange fantastiske egenskaber og muligheder de mange olier har at byde på.Kokosolie er på mange måder en fantastisk olie. Vi selv ville i hvert fald helst ikke være foruden den, da vi anvender den dagligt som bodylotion. Men lider du eksempelvis af comedonal akne (hudorme akne), en form for akne, som er forårsaget af tilstoppede porer fra forskellige ansigts produkter og snavs. Så er kokosolie faktisk ikke nogen god løsning, da dens blokerings-niveau (comedogenic rate) ligger på 4, hvorfor den direkte er med til at blokere porerne. Det betaler sig derfor, at lære de forskellige olier og deres unikke indhold for at være i stand til, at foretage det rigtige valg af olie.Fælles for alle olierne er, at de indeholder forskellige fedtsyrer. Netop disse fedtsyrer er efter alt at dømme vigtige i forhold til hvilken effekt olien giver på din hud. Der findes mange forskellige fedtsyrer, hvoraf nogle af dem kun findes i meget få eller endda kun en enkelt olie. I denne guide går vi ikke i dybden med dem alle, men vil i stedet koncentrere os om de to vigtigste.

Oliesyre (Oleic Acid)

Oliesyre er en 18-carbonkæde, monoumættede omega-9-fedtsyre og er at finde i de fleste planteolier. Særligt i olivenolie, hvorfra den netop har får sit navn. Den græske ord “oleic” betyder nemlig “relateret til eller afledt af olivenolie”.Nogle af oliesyrens mere fremtrædende sundhedsmæssige fordele drejer sig om forbedring af hjerte-kar-sundhed. Den er bedst kendt for sin evne til at reducere LDL “det dårlige” kolesterol og samtidig øge HDL “det gode” kolesterol, samt til at sænke blodtrykket.Oliesyre er også kendt for at være naturlig stærk anti-inflammatorisk. Den er også med til at forbedre insulin sensitivitet (dvs. at reducere insulinresistens) ved at beskytte bugspytkirtlens insulinudskillende beta-celler.Det rigtige valg af olie til huden:Olier med en højere balance af oliesyre er oftest rigere og tungere. Disse olier er mest velegnet til meget tør hud, da de kan forsegle fugten og er i praksis mest potente at bruge om aftenen.Da olier med et højt indhold af oliesyre virker utrolig fugtgivende, kan personer med tilbøjelighed til akne, fedtet hud eller sensitiv hud opleve, at deres problem forværres eller forstærkes.

Personer med akne har vist sig, at have et lavere niveau af linolsyre i hudoverfladens lipider.1986 Forskning af Downing DT, Stewart ME, Wertz PW, Strauss JS

Linolsyre (Linoleic Acid)

Linolsyre er en 18-carbonkæde, polyumættet Omega-6 fedtsyre, som findes i størstedelen af frøolier. Den er nært beslægtet med oliesyre og leverer tilsvarende fordele for at forbedre hjerte-kar-sundhed og reducere inflammation.Olier med et højere indhold af linolsyre kaldes ofte for “tørre olier”, da de er lettere og tyndere i konsistens og normalvis har en lav til ikke-blokerende/tilstoppende effekt på huden. Der er dog undtagelser til dette.De føles ikke tunger på huden og absorberes ganske hurtigt, uden at efterlade en fedtet overflade. Typisk giver de nok fugt til fedtet hudtyper, men visse olier som ricinusolie kan føles en smule tørrende i det lange løb. Også hybenkerneolie, kan virke ekstra tørrende på huden.

Hvad er sebum?
Sebum er hudens naturlige olie, der beskytter din krop fra at udefra kommende bakterier kommer ind i huden og ligeledes fra, at hudens væske forsvinder ud af kroppen.

Hudens svar på mangel af linolsyre

Når din hud er i underskud af denne fedtsyre, vil hudens naturlige sebum blive tyk og klistret ligesom de olier, der har et højt indhold at oliesyre. Det kan i værste tilfælde blokere porerne og dermed være årsag til inflammationer i huden.Det er muligt at skabe en balance ved at anvende olier med et højt indhold af linolsyre på din hud. Hvis hudens naturlige sebum i overvejende grad, består af linolsyre, vil udbrud af akne forekomme langt sjældnere.Olier med et højt linolsyre indhold gør sig også godt som bærende olier til både æteriske olier, men også andre basisolier med højt indhold af oliesyre, hvor de tilføjer evnen til at trænge dybere ind i hudens lag, hvilket gør olieblandingen langt mere potent.

Det rigtige valg – Valg af den rette olie

Vi anbefaler altid, at du prøver forskellige olier som fugtighed til huden.Brug tabellerne her i guiden som retningslinje til når du skal vælge olier. Der er ingen 100% facitliste på hvad der virker og ikke virker. Virker en særlig olie perfekt til din hud, selvom den ifølge guides ikke burde, så brug den endeligt. Gør brug af det der virker.

Olier efter fedtsyre indhold

Olier med et højt indhold af oliesyre

(normalt god til tør hud)

Olier med et højt indhold af linolsyre

(normalt god til fedtet hud)

Balancerede olier

Vær opmærksom på olier, hvor forskellen er marginalt lille i forhold til indholdet af henholdsvis oliesyre og linolsyre. Disse olier er såkaldte balancerede olier, hvor forskellen ikke er så stor. Typisk går de bedre an at bruge til hver sin hudtype. Disse er blandt andet kokosolie, tamanu olie, granatæbleolie, ricinusolie og sesamolie.Indholdet af fedtsyrer i de forskellige olier, kan variere fra olie til olie, fra batch til batch og fra producent til producent. Ovenstående procentdele er derfor gennemsnitlige og ikke nødvendigvis 100% præcise.

[lepopup slug='optin-guides-tips']

Konklussion

Så der har du det. Somme tider er den bedste olie ikke nødvendigvis den, som din bedste veninde bruger. Omvendt kan der være flere faktorer, der spiller ind på, hvilken olie du bør vælge.I ovenstående artikel og i henhold til listen, kan du se, at det også er muligt, at vælge olie ud fra syreindholdet. Det kan nemlig være af betydning for, hvor godt olien absorberes af din hud, alt efter hvilken hudtype du har. For at blive rigtig glad for olier, kræver det oftest at du finder det rigtige valg. Husk også at anvende olien korrekt.

En tanke om “Det rigtige valg af olie

  1. Line siger:
    0

    Jeg er vild med olier og deres gode anvendelsesmuligheder til krop og hår. Jeg synes dog den bedste løsning (som i faktisk selv tilbyder) er, at afprøve flere forskellige olier og så se og føle på egen krop. For som i selv skriver, så er der ingen reel facitliste. Der findes mange gode artikler om, hvordan man finder den bedste olie, men min erfaring er, at det bedste er at prøve dem. I sælger jo også jeres olier i små prøve-versioner. Måske i skulle tilbyde den mulighed fra denne artikel? Tak for et fantastisk udvalg af rigtige lækre olier :)

Skriv et svar