Hvis du er bidt af en gal blogger og du bare elsker at skrive derudaf, så læs lige med her…

Du suser forbi en masse hjemmesider dagligt, du tager noter og kommer på nye emner og artikler du kan finde på at skrive om på din blog – fordi du elsker at skrive.

Hvis det passer meget godt på dig, så kan det være, at du også har lyst til at skrive om CHLEOPATRA?

 

Blog dig til olie

Hvis du har din egen blog (og her mener vi en hjemmeside, som du selv ejer) og som du skriver på jævnligt, så er der gode muligheder for at du kan blive lidt rigere på olie i dit badeværelse.

CHLEOPATRA – altså os – vi søger nemlig gerne en masse forskellige blogger, som skriver om skønhed, mode, helse og naturlige produkter og alt muligt andet i den dur, hvor vores produkter nu kan passe ind. Så har du en blog, der vil være i stand til at rumme omkring en 200 – 500 ord om os og vore produkter, så hører vi meget gerne fra dig.

 

Sådan blogger vi

Når vi blogger på CHLEOPATRA så forsøger vi at finde nogle emner, der matcher op om vore produkter. Vores produkter er jo som bekent vegetabilske olier til anvendelse på kroppen, som kosmetik. På den måde, har vi hurtigt et mega hav af muligheder – faktisk så mange, at vi ville kunne skrive fra nu af og så til nytårsaften år 3045. For der er immervæk meget man kan skrive om – lige fra selve produkterne, de planter de kommer fra, de forskellige lokationer, hvor de plantes, hvilke mennesker der anvender dem, hvilke stoffer de indeholder og især hvilke stoffer de ikke indeholder, hvilke fordele der er ved naturlige produkter, hvordan man anvender dem og til hvad…

Du har vist fanget den – der er rigtig mange mulige emner at skrive om.

Vi gør blot det, at vi tager en artikel af gangen – det som falder os ind og som vi har lyst til at fortælle om, bliver ganske simpelt dagsorden på vores første blanke dokument. Og så skriver vi…

 

Sådan kan du blogge

Hvis vi synes om din blot om mener, at det vil godt for os begge, at du skriver nogle linjer om CHLEOPATRA og vores produkter, så kan der være omtrent lige så mange mulige indfaldsvinkler. Det bedste vil derfor være, hvis du selv kunne komme på en god idé til en indholdsmæssig artikel.

Vi kan da godt lide, når bloggere og andre skriver pænt om os på nettet, giver os ros og anbefaler os til andre. Men det vi ELSKER, er når der kan fortælles en historie, som andre kan få noget brugbart ud af. Hvis du f.eks. skriver en artikel om, hvordan man kommer af med den dumme bums på næsen og du selv har en god oplevelse med en af vore olier, som gjorde det nemmere. Så bliver vi rigtig glade, for det fortæller ikke kun noget godt om vore produkter og mulighederne med olierne, men fungerer samtidig som noget andre kan få gavn af – men det skal naturligvis være sandt.

 

Er du fortsat frisk på at skrive?

Så læs resten af denne efterhånden lange tekst – for det er her til sidst, at du beviser, at du er helt med på idéen.

Vi har nemlig nogle regler, men bare rolig, for de er ganske simple.

  1. Først og fremmest skal du selv eje din hjemmeside. Det skal være dit domæne (så ikke noget med en blog på wordpress.org og den slags)
  2. Du skal have rimelige skriveegenskaber og kunne skrive minimum 200 ord og gerne meget mere om os, vore produkter og eventuelt et emne du indfletter i historien.
  3. Sidst men ikke mindst, så skal vi godkende dig – og her kikker vi primært på ovenstående kriterier

Bliver vi enige om et samarbejde, så aftaler vi hvilke produkter, som vi skal sende til dig, som du så kan skrive om ud fra egne erfaringer.

Interesseret? Så tag fat i os med det samme :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Pin It on Pinterest

Share This