Argan olie: 3 falske udsagn og hvorfor du ikke bør købe argan

arganolie argania spinosa

To argan or not to argan…

Argan olie er uden tvivl en fantastisk olie, men er den virkelig så fantastisk, som hele verden gør den til?

Læs med her og find ud af hvorfor vi mener du ikke bør købe argan olie.

[lepopup slug='optin-naturlig-viden']

Anbefalet naturlige produkter til hud, hår og krop

1. udsagn

Argan olie er ikke den eneste vidunderolie

Udsagn: Argan er den eneste olie du har brug for

Hvis du allerede kender andre olier, så er du også klar over, at argan olie absolut ikke er den eneste rene olie, der bidrager med gode egenskaber for hud og hår.

Ser man sig rundt omkring på forskellige hjemmesider, i butikkerne og selv i supermarkedet, kan man nemt fristes til at tro, at argan olie er det helt store vidundermiddel, da det jo nærmest findes i alt.

Selvom argan absolut er en fantastisk olie, er det på ingen måde den eneste og hvis du ikke har gjort dig selv den tjeneste, at prøve andre, så bør du stå for skud nu. For du vil måske få en helt ny favorit olie inden ugen er omme.

Så vores første falske udsagn om argan må være:

Ganske vist er argan olie en fantastisk olie, men den er nu ikke så fantastisk som hele verden gerne vil fortælle dig den er.

Der findes et hav af andre olier og alle, er de unikke hver især. Du skylder dig selv, at prøve blot et par af disse. Nogle passer bedst til kroppen, nogle bedst til håret, mens andre er bedre til ansigtet, mens andre er super gode til fødderne. Det fantastiske ved vegetabilske olier er, at den olie der er bedst til ansigtet for din veninde, ikke nødvendigvis er det for dig. Det er nemlig i lige så høj grad din hud, som din smag, der afgør, hvilke olier, der bliver dine nye favoritter.

Grund nr. 1

Argan olie er ikke den eneste naturlige olie, der besidder en masse god næring og er god ved dit hår og din hud. Der findes mange andre gode olier at vælge imellem.

Kan du ikke holde nallerne fra argan olie?
Så skaf dit junk her:

ØKO
(10) DKK 119,00 (Inkl. moms)

En helt ny verden af spændende olier

Verden er fyldt med lækre olier, som du kan anvende til både huden, håret og hele kroppen. Vi er stolte af alle de dejlige olier vi har at tilbyde dig her på siderne, selvom det kun er en brøkdel, af alle de dejlige olier der findes.

Det fantastiske ved vegetabilske olier som naturkosmetik er netop den alsidighed de besidder. At de både plejer huden og håret, giver glans, styrke og nyt liv til cellerne er blot en bonus oven i hatten. For mange af olierne er nemlig også med til at lindre smerter, hele sår, mindske og fjerne akne, psoriasis, rosacea og mange andre hudproblemer og hudlidelser.

Så hvem vil ikke elske vegetabilske olier, helt rene og naturlige som de er?

Du kender sikkert allerede en del.

Argan

2. udsagn

Det er ikke nok, at der blot står argan på flasken

Udsagn: Så længe produktet indeholder argan, er du home safe…

Der er mange der lider af en meget fedtet hud og her giver argan olie mulighed for at forhindre huden i at overproducere sebum.

Du skal behandle det med olie. Det lyder helt sikkert fjollet, men det er faktisk rigtigt.

Det svarer lidt til det at fjerne motorolie med en anden type olie. Det virker også helt fantastisk.

På samme måde skal du faktisk komme ansigtshudens naturlige olie til livs ved at bruge en olie, der hjælper med at opretholde balancen af olien på dit ansigt. Det hjælper argan olie dig med.

Men heri ligger problemet. Mange siger nemlig, at blot der er argan i produktet, så er det godt.

Den helt store trend har i en længere tid været Argan olie. Det har industrien desværre også udnyttet idet, at de udgiver mange forskellige produkter, der netop kun indeholder argan.

Hvis du ikke ser efter på flasken og ser efter ingredienslisten, kommer du hjem med den idé, at du netop har fået fingre i et fantastisk argan produkt.

Naturligvis findes der også udmærket blandingsprodukter, men det er primært vand du betaler for.

Der findes nemlig rigtig mange produkter, der højt og helligt annoncerer, at der er tale om et argan produkt. Desværre fortæller de dig ikke, at indholdet af argan kun er i nærheden af 3%.

Flere producenter sætter ARGAN på overskriften af flasken, men går du ingredienslisten igennem, vil du i mange tilfælde opdage, at indholdet ”argania spinosa” ligger til sidst og i denne industri er reglerne, at det indhold, der er mest af i et givent produkt, skal stå først og så fremdeles. Ofte er det, der er mest af i den type af produkter – vand.

Grund nr. 2

Du kan ikke dømme din argan olie på forsiden af flasken. Hvis du er på jagt efter 100% ren argan olie, skal du altid se efter på ingredienslisten. Står der andet end argania spinosa, bør du findes en anden (med undtagelse af evt. ekstra tilsat e-vitamin – tocopherol).

Blandings produkter

Et produkt, der indeholder op i nærheden af 80% vand kan på ingen måde sammenlignes med en 100% ren argan olie. Du kan derfor ikke kun regne med at forsiden af etiketten fortæller dig den fulde sandhed. Når du handler argan, bør du se efter på indholdsfortegnelsen. Her skal argania spinosa, som er den botaniske betegnelse for argan stå som den eneste ingrediens, hvis olien er helt ren. Står den sammen med andre ingredienser, er der tale om et blandingsprodukt og her bør du i så flad være opmærksom på, hvor langt nede af listen argan står anført. Jo flere ingredienser, der står anført før, des mindre argan findes i produktet.

Der er også mange blandingsprodukter, der ikke nødvendigvis består af dårlig kemi, men blot andre billigere olier. Mange producenter laver nemlig ”Argan olie”, hvori der indgår andre vegetabilske olier. Her kan ingredienslisten udmærket vise sig, at bestå af rene produkter. Men igen, hvis du får 70% billig mandelolie og 30% argan, ønsker du så at betale fuld pris?

3. udsagn

Argan løser ikke alle problemer i verden

Udsagn: Argan olie løser XXX (indsæt hudproblem)

Vegetabilske olier – heriblandt også argan – er kendte for deres mange nærende og styrkende egenskaber. Også muligheden for at hele, lindre og helbrede forskellige hudproblemer, som eksem, akne, psoriasis, rosacea og andre hudsygdomme.

Desværre forsøger mange producenter, bag især argan, at sælge idéen om, at olien kan løse alle problemer – hvad end det måtte være.

Det er rigtigt, at argan er godt for håret og huden og til dels kan være med til at lindre visse tilfælde af skæl og akne-udslæt, men det er ikke ens betydende med, at det nødvendigvis kan løse ethvert tænkeligt hudproblem. Det kan man ellers nogen gange godt få fornemmelsen af var tilfældet.

Det er desværre ikke rigtigt.

Argan olie er en super olie til almindelig hud- og hårpleje og den kan da også være god mod milde tilfælde af akne, eksem, rynker skæl og hindring af strækmærker, men så rækker den heller ikke ret meget længere.

Der findes ingen vegetabilske olier, der med garanti kan løse – og dermed – hele og helbrede forskellige hudproblemer og hudsygdomme. Til gengæld findes der mange olier, der med stor sandsynlighed, som et minimum, kan være med til at mindske og mildne mange tilfælde af hudproblemer.

Argan kan sagtens anvendes mod mange af disse tilfælde, men det kan altså tænkes, at der findes en anden olie, der har en større sandsynlighed for at virke mere effektivt på de enkelte irritationer.

Olierne er jo heldigvis ikke ens og fungerer godt til mange ting, men visse olier er altså bedre til visse ting. Sådan er det bare.

Grund nr. 3

Du skal ikke købe alt hvad du hører. Argan olie kan gøre mange gode ting for din hud og dit hår, men den kan ikke alt. Alle vores olier til sammen, kan hjælpe dig med rigtig mange hudproblemer, men de kan på ingen måde garantere en helbredelse af enhver hudlidelse. I så fald havde vi kunne holde ferie fra nu af og til julen år 5050 :)

Argan olie er ikke altid det bedste valg

Der er ingen tvivl om, at argan olien er god og effektiv som hud- og hårpleje. Er du allerede bekendt med olien og glad for den, er der heller ingen grund til at blive forskrækket over denne artikel. For den kommer i så fald ikke som nogen overraskelse for dig.

Du ved allerede hvad argan er godt for og lader dig ikke narre af industrien, der prøver at spinde guld uopnåelige postulater. For selvom vi er glade for argan olie, så synes vi blot, at vi ville pille den lidt ned af piedestalen – for kære industri, det er altså kun en olie.

Shop andre lækre olier her

Hvad siger du, har du oplevet nogle utrolige postulater hvad angår argan oliens enestående egenskaber?

Skriv et svar