2017 – Året der gik

Det er blevet december måned og et nyt år er snart på vej. Det betyder, at det igen er blevet tid til, at se tilbage på året der gik.

2017 har på mange områder været et godt år for os og en milepæl for flere begivenheder. Det er andet år i træk, at en af os har levet fuldt ud af indkomsten fra virksomheden. Chleopatra har fejret fødselsdag for fjerde år i træk og vi har selv skrevet 10 års jubilæum for vores bryllupsdag. Lad os gennemgå nogle af de ting, der er sket igennem året.

rewind 2017 - vi ser tilbage på året der gik

Chleopatra er gået op med omkring 28%

Der er måneder, hvor man nogle gange er bekymret for virksomhedens overlevelse. Samtidig har der været måneder, hvor vi har solgt som aldrig før. Noget af det bedste ved at drive selvstændig virksomhed, er den frihed det giver os. Det at være sin egen herre, sin egen chef og selv sørge for, at det hele kører som det skal – det gør absolut det hele værd.

Til andre tider, kan det hele dog også føles meget sårbart og skræmmende. Særligt, når salget ikke helt går som forventet. Den slags måneder oplever vi fortsat. Hvor udgifterne synes større end indtægterne, hvor kunderne synes alle, at være taget på ferie, eller alle vores reklamepenge blot synes at lande i en lille pose, gemt langt væk fra nye potentielle besøgende. Det hører alt sammen med til det, at drive selvstændig virksomhed.

Chleopatra har oplevet både gode og mindre gode måneder, hvad angår salget i 2017. Det er også første år, hvor der somme tider er oplevet et fald eller en stigning på over 40% fra måned til måned.

Når man som ene person i den daglige drift, står for både markedsføring, kundeservice, lager, kontor og meget mere, så kan det hurtigt blive lidt uoverskueligt. Det gælder især om, at holde hovedet koldt, når de dårlige tider rammer en, så man ikke helt mister modet.

Til tider kan alle opgaver flyde sammen i et stort stormvejr, så det hele nærmest føles umuligt.

På andre tider, når der virkelig knokles igennem, kan et kæmpe fysisk overskud mærkes.

Det er sådan livet er og sådan det selvstændige liv sommetider går op og ned.

Vi oplever det samme blandt vores kære kollegaer rundt om i byen. De lokale butikker lige uden for døren kæmper somme tider også med salget. På trods af dette, kan vi dog med stor glæde fortælle, at Chleopatra alligevel er vækstet med ca. 28% i forhold til 2016 – så det er jo dejligt.

Nogle af de ting der kan være svære, er at bestemme, hvilke nye tiltag, der skal trumfes igennem og udføres. I 2017 blev en hel del sat i gang. Lad os her se lidt på, hvad 2017 har bragt med sig på sin vej.

Nyhedsbrev

I starten af året foretog vi en oprydning af vores nyhedsbreve og nyhedsbrevsmodtagere. Det kan være en hård beslutning at slette personer fra sin liste.

Vi bad alle vores modtagere om, at trykke på en knap, for at vise deres fortsatte interesse i at modtage vores nyhedsbreve.

Resten blev ganske simpelt slettet fra listen – og det var alligevel en god bid, der røg i svinget.

Idéen bag, var at slippe for at skulle betale for at sende til personer, der alligevel aldrig læste vores breve og få en sund oprydning.

Ved samme lejlighed blev vores nyhedsbrev og dets indhold også ryddet op og finjusteret. Det er en svær opgave, at opsætte et godt flow i systemet med flere forskellige vinkler og interesseområder og samtidig sørge for ikke, at virke for anmassende.

Klager over for mange mails er dog helt forsvundet i 2017, så mon ikke det er blevet bedre?

Fakturaløs pakning

Før i tiden har hver eneste ordre været fulgt op med en papir-faktura ved bestillinger. Allerede i januar 2017 valgte vi til fordel for zero waste konceptet, helt at fjerne unødvendige papirer. Heriblandt røg den tidligere medfølgende faktura.

Vi har intet hørt om dette fra vores kære kunder, så vi formoder, at det ikke er et problem.

Alle modtager naturligvis en faktura i form af en PDF, der bliver sendt sammen med ordrebekræftelsen.

chleopatra faktura

Zero waste

I 2017 har vi sat os det for, at drive Chleopatra så meget som det er muligt ud fra zero waste konceptet. Det handler om, at sætte et så lille et aftryk i verden, hvad angår spild, unødvendige materialer og i det hele taget sørge for, at forurene så lidt som muligt.

I den sammenhæng sender vi eksempelvis aldrig mere visitkort og papir-faktura med bestillinger.

Vi genbruger altid den pakke-beskyttelse, som vi selv modtager fra vores leverandører. Løber vi tør for den slags, anvender vi gamle aviser. Det ser måske ikke altid så pænt ud, men det hele ender alligevel i skraldespanden, så vi ser ingen grund til, hverken at bruge penge eller skabe mere spild i verden ved at købe nyt til dette formål.

Kærlighedspakke

Vi forsøgte os kort med nye forskellige pakkeløsninger i kærlighedens navn.

Efter få måneder tog vi dog disse af webshoppen igen, da de ikke havde givet noget håb om nogen god fremtid.

Vi vil fortsat eksperimentere med nye pakkeløsninger i 2018, da disse sagtens kan være en god løsning til vores kære kunder. Dels sparer man penge ved at købe en samlet pakke og dels, får man muligheden for at prøve flere produkter på samme tid.

Hvad skete der ellers i 2017?

0/5 (0 Reviews)

Track n trace

Vi har fortsat med PostNord ind i 2017 og i den sammenhæng fået track n trace som en standard løsning på alle vores pakker.

Det betyder også, at du altid modtager information om din pakke, så du kan følge den fra os til dig.

Desværre sender PostNord også mails, hvor de ønsker at blive anmeldt via Trustpilot. Hvis det stod til os, så så ville vi slå dette fra. Dels modtager du allerede nok mails fra os og dels betaler vi ikke dem, for at de skal sende dig unødvendige mails. De fører dog også en forretning og vi må derfor finde os i de ekstra mails, som vi ikke kan slå fra.

Et skift ville ikke gøre nogen forskel, da stort set alle transport firmaer anvender sig af denne mulighed.

Dankort betaling

Tro det eller ej, men i de første tre år, har vi kørt udelukkende med almindelig kreditkortbetaling samt PayPal som betalingsløsning.

I 2017 introducerede vi muligheden for at betale med nye kort, heriblandt dankort, Maestro og MobilePay.

Senere på året oprettede vi også muligheden for udenlandske kreditkort som Discover, American Express, JCB og Diners Club.

Dankort, Visa og MobilePay er helt sikkert de mest anvendte, så det har været en god investering.

Giv 50,- få 50,- / Henvisningsprogram

En slags henvisningsrabat, kan vi vel godt kalde dette. Et nyt initiativ, hvor det er muligt at opspare lidt rabat hver gang du henviser nye kunder til os.

Vi ved, at mange af jer fortæller jeres venner og bekendte om vores produkter og det er vi altid super glade for.

I den forbindelse ville vi gerne give lidt igen, hvorfor vi giver både dig og din ven kr. 50,- når din ven køber hos os første gang. Det hører under hvad vi kalder noget for noget.

Henvis en ven og både få og giv 50 kroner

Chleopatra Magasinet

Vores gratis pdf magasin har fået sin egen plads på vores hjemmeside og bliver på ny udgivet med jævne mellemrum.

Magasinet består af tidligere udgivet artikler, med muligheden for at downloade og læse dem på farten via telefonen.

Vi ser det som en alternativ måde, at få vores artikler ud til interesserede.

Magasinet udgives ikke på faste tidspunkter, da det kræver en vis mængde artikler før et nyt kan skabes. Men det er noget vi fortsat holder liv i.

chleopatra magasinet #8 cover

Nye artikler

I løbet af året udgiver vi også nye – forhåbentligt spændende – artikler med information om vores produkter og hvordan du anvender dem.

Det er blevet til i alt 32 nye artikler forinden denne artikel i 2017.

Ved samme lejlighed er der udgivet tre nye magasiner.

Det er altid et stort arbejde, at skrive og udgive artikler, men vi håber og satser da på, at gøre dette endnu bedre i det nye kommende år.

Nye produkter

Når vi sætter nye produkter på hylden, så er det med stor omhu og særligt udvalgte produkter.

Først og fremmest skal produkterne leve op til vores strenge regler om at være både vegan-venlige, ikke testet på dyr og så rene som muligt uden en lang indholdsliste.

I 2017 er det blevet til følgende:

Castilla sæbe – en ren sæbe baseret på kokosolie og olivenolie.

Fire forskellige blomstervand, der fungerer som naturlig skintonics. Disse er lavendelvand, rosenvand, geraniumvand og tetrævand.

Vi har også fået et par nye pakketilbud – heriblandt en ler-pakke og en blomstervands-pakke.

DKK 89,00 (Inkl. moms)
Tilbud
DKK 99,00 DKK 79,00 (Inkl. moms)
Tilbud
DKK 99,00 DKK 79,00 (Inkl. moms)
Tilbud
DKK 99,00 DKK 79,00 (Inkl. moms)
Tilbud
DKK 99,00 DKK 79,00 (Inkl. moms)
Pakke-tilbud -12.5%
DKK 346,50 (Inkl. moms)
Pakke-tilbud -12.5%
DKK 154,88 (Inkl. moms)

Vi håber, at 2018 også kan byde på nogle nye spændende produkter.

Faktisk har vi allerede et på vej – En ny vegetabilsk olie, der siges at være bedre end hybenkerneolie og arganolie til sammen. Den nye olie hedder Cacay olie og kan forudbestilles allerede i dag. Cacay olien udgives 1. januar 2018

DKK 159,00 (Inkl. moms)

Produkt datablad

En del af vores kære kunder har bedt om muligheden for at kunne downloade en side med information om det enkelte produkt – en slags datablad. Vi lytter og derfor har de fleste af vores produkter fået netop sådan en databeskrivelse, der kan downloades.

Det betyder, at du under hvert produkt har mulighed for at downloade, læse eller printe information om det enkelte produkt. Du finder den på produktbilledet via en play-knap.

Opdateret produktsider

De fleste af vores produkter har i 2017 fået sig en kosmetisk forandring i udseende og præsentation.

På den måde har vi presset mere information om de enkelte produkter ind på selve produktsiden.

Det er et af de punkter, hvor vi altid ønsker at være bedst. Du skal ikke være i tvivl om, hvad et produkt indeholder, hvad det kan bruges til og hvordan det anvendes.

Vi fortsætter derfor altid med at forbedre vores produkt beskrivelser.

Nye priser på pakker til udlandet

Vi har fået sat flere lande på listen over de steder vi kan sende til.

Ved samme lejlighed har vi justeret priserne for pakker til udlandet, så det er muligt at betale sig fra.

Vi synes de nye priser ser meget fornuftige ud og håber derfor, at de mange udenlandsdanskere nu får lyst til at forsøge sig med ren kosmetik fra Chleopatra.

Herunder finder du alle lande vi sender til og de respektive priser.

Sverige
kr. 55,-

Tyskland
kr. 55,-

Storbritannien
kr. 69,-

Finland
kr. 79,-

Frankrig
kr. 89,-

Østrig
kr. 99,-

Belgien
kr. 69,-

Tjekkiet
kr. 99,-

Estland
kr. 109,-

Spanien
kr. 69,-

Grækenland
kr. 109,-

Ungarn
kr. 109,-

Irland
kr. 109,-

Italien
84,-

Litauen
kr. 109,-

Luxembourg
kr. 79,-

Letland
kr. 109,-

Holland
kr. 69,-

Polen
kr. 99,-

Portugal
kr. 69,-

Slovenien
kr. 109,-

Slovakiet
kr. 109,-

Månedens tilbud

I 2017 begyndte vi, at have udvalgte produkter på tilbud en måned af gangen.

Månedens tilbud fortsætter ind i 2018, hvor vi hver måned tilbyder minimum to produkter til en nedsat pris.

Tilbuddene ændrer sig hver måned.

Månedens Tilbud

Tilbud
DKK 69,00 DKK 55,20 (Inkl. moms)
Tilbud
DKK 99,00 DKK 79,00 (Inkl. moms)
Tilbud
ØKO
DKK 159,00 DKK 127,20 (Inkl. moms)
Tilbud
DKK 99,00 DKK 79,00 (Inkl. moms)
Tilbud
DKK 99,00 DKK 79,00 (Inkl. moms)
Tilbud
ØKO
Tilbud
ØKO
DKK 169,00 DKK 135,20 (Inkl. moms)
Tilbud
DKK 99,00 DKK 79,00 (Inkl. moms)

Nye samarbejder

Vi er altid på udkig efter nye bloggere, vloggere og affiliates, der har interesse i vores produkter og standpunkter.

Uden deres hjælp, ville vi stå helt alene om, at brede budskabet om en sund og ren kosmetik til nye dejlige mennesker.

Det er altid dejligt med nye bekendtskaber…

Julekalender

Som noget nyt i år, har vi lavet en lille julekalender, hvor du finder gode artikler, nyttige tips, inspirerende ord, gratis downloads, gode tilbud og konkurrencer.

Julekalenderen finder du her

Hvad med 2018?

Det var alt for i år (2017) og det er alligevel blevet til en god del nyheder. Hvad mon 2018 bringer med sig?

Har du lyst til at få indflydelse på 2018, så skynd dig at sende os en mail med dine ønsker.

Tilbage er der blot at sige God jul og et rigtig godt nytår til dig og din familie.

0/5 (0 Reviews)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.